Humanioras gennemslagskraft – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Debat > Humanioras gennemslags...

13. marts 2015

Humanioras gennemslagskraft

Leder

Humanioras impact – den indflydelse og gennemslagskraft, humaniora har på samfundet – bliver udforsket og diskuteret mange steder i øjeblikket. Ikke mindst på HUM, hvor danske og internationale forskere, repræsentanter fra erhvervslivet og medierne, studerende og andre med interesse for humaniora vendte emnet på en konference i januar.

Om det er på grund af symposiet, skal jeg ikke kunne sige. Det kan måske også skyldes efterdønninger af efterårets dimensioneringsdebat? Under alle omstændigheder har jeg i løbet af januar flere gange haft fornemmelsen af, at humaniora – og humanister – er tydeligere i den offentlige debat end nogensinde før. Ikke mindst fordi vores forskeres indlæg ofte fungerer som det anker, andre kobler sig på for ikke at drive væk i nyhedsstrømmen. Men tag ikke mine ord for det:

Jørn Boisen (fransk) gjorde mig i Deadline klogere på det franske samfund, som terroristerne bag angrebet på Charlie Hebdo var et produkt af. Mogens Pelt (historie) forklarede i P1 Morgen om det græske valg og det venstreorienterede parti Syrizas jordskredssejr. Karl Christian Lammers (historie) fortalte på TV2 News om Pegida-bevægelsen i Dresden og om, hvad og hvem den repræsenterer. Anders Søgaard (sprogteknologi) gav i Mennesker og Medier på P1 et indblik i maskinjournalistik. Astrid Pernille Jespersen (etnologi) fortalte i Hjernekassen på P1 om sundhed. Jakob Skovgaard-Petersen (arabisk) uddybede i Deadline situationen omkring kong Abdullahs død i Saudi Arabien og den uro, den medfører. Jørgen Bæk Simonsen (arabisk) forklarede samme sted om islamisk terror og gav sit bud på, hvad der driver folk til at begå den slags. Lilian Munk Rösing (litteraturvidenskab) talte i Smagsdommernes 10-års jubilæumsprogram om programmets rolle i kulturkritikken. Rikke Steenholt Olesen og Birgit Eggert (navneforskning) fik spalteplads i hhv. BT og Kristeligt Dagblad om, hvorfor vi i dag giver vores børn navne, som ingen andre må hedde. Og Brian Arly Jacobsen (religionsvidenskab) forklarede i JyllandsPosten, hvordan en stormoske i Aarhus kan være med til at styrke integrationen i området.

Det er en vild liste. Ganske uvidenskabelig – og på ingen måde udførlig. Men næste gang du støder på folk, der ikke helt ved, hvad humaniora er og kan, så rank ryggen, husk et par af navnene, og sig, hvor du kommer fra. Humaniora kvalificerer i den grad debatten.

En, der også har kvalificeret debatten i januar, er Dennis Meyhoff Brink fra litteraturvidenskab. Op mod 100 henvendelser har forskeren med speciale i satire- og karikaturtegninger fået fra medierne. Og han har forklaret om Charlie Hebdo og perspektiveret den franske og europæiske tradition for satire, til han var grøn i hovedet. Vi har mødt ham til en Q&A om en pænt hektisk januar.

Du kan også læse om forårets IKK Festival, der løber af stablen den 4. og 5. marts, om fakultetets udlandsdag i februar, om Studenternes Galleri, der udstiller kunstværker af studerende, og som holder til på fakultetsbiblioteket – og om rigtig meget andet.

God læselyst og god semesterstart!

Pernille Munch Toldam
Redaktør