3. november 2014

Studerende skal hjælpe udkantskommune med at holde på borgerne

Kommunikationscase

Det koster Ringkøbing-Skjern Kommune 50.000 kr., hver gang en borger fraflytter kommunen. Og det gør borgerne i stor stil i øjeblikket. Derfor har kommunen bedt de studerende fra professor Mie Femøs hold i strategisk kommunikation om hjælp til at udvikle en strategi til at fastholde borgere – og trække nye til. Det er en kompleks opgave, som stiller helt andre krav til koordinering og samarbejde, end de studerende er vant til.


Af Carsten Munk Hansen

Som mange andre kommuner i det såkaldte Udkantsdanmark lider Ringkøbing-Skjern Kommune under, at mange af dens især yngre indbyggere søger mod de større danske byer for at studere og søge arbejde. Den udvikling forsøger den vestjyske kommune at vende, og til det formål har den indledt et samarbejde med professor Mie Femø og hendes studerende, der som en del af kurset strategisk kommunikation på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab skal udvikle en brandingstrategi for Ringkøbing-Skjern Kommune.

De studerende, der havde meldt sig til kurset, var godt klar over, at de ville blive stillet over for en konkret opgave, som de skulle løse for en kunde, men casen kom alligevel noget bag på dem:

- Den første dag mødtes vi kl. 8.00 om morgenen, og som det allerførste overværede vi en Skype-samtale mellem Mie og kommunaldirek­tøren for Ringkøbing-Skjern Kommune, som inviterede os til et møde samme dag … i Ringkøbing! Og så blev vi ellers kørt fra KUA til Ringkøbing, hvor kommunen havde sat en hel dag af til at sætte os ind i problemstillingerne, de gerne ville have hjælp til at løse, fortæller danskstu­derende Lise Vejnø, som er en del af den styregruppe, der har til opgave at koordinere arbejdet mellem de forskellige grupper på holdet.

Komplekse opgaver kræver koordinering

En så kompleks størrelse som en kommune er svær at overskue – ikke mindst i tilfældet Ringkøbing-Skjern, der før kommunalreformen i 2007 bestod af fem selvstændige kommuner – og derfor var det nødvendigt for holdet at dele arbejdet op i mindre, mere overskuelige bidder. Alle­rede på vej hjem i bussen fra Ringkøbing besluttede de studerende og Mie Femø at dele sig op i grupper, som kunne angribe casen fra forskellige vinkler.

"Det kan jo ikke nytte noget, at vi får en masse ideer, som kommunen ikke kan se sig selv i

Lise Vejnø, studerende

- På vej hjem fordøjede vi alle de informationer, vi havde fået fra kommunens medarbejdere, og så delte vi os op i seks forskellige grupper med ansvar for hver sit område: sammenhængskraft, benchmark, natur og kultur, bosættelse, vækst og endelig styregruppen, som Lise og jeg sidder i, siger danskstuderende Sabine Helles og fortsætter:

- Og det har vist sig, at de grupper faktisk holder endnu; det er stadig de grundlæggende temaer, vi arbejder med. Vores opgave i styregruppen er så at have det overordnede overblik over projektet, hvilket vil sige økonomistyring, koordinering af gruppernes arbejde og sørge for, at alle fortsat arbejder hen imod det samme slutprodukt. Så vi bruger rigtig meget tid på at sikre, at der er godt flow i kommunikationen grup­perne imellem. For hvis 30 mennesker skal udvikle en strategi med en rød tråd i, kræver det en meget høj grad af koordinering og samarbejde.

Forpligtende på den gode måde

Kursets store fokus på koordinering, samarbejde og kommunikation adskiller sig ifølge Sabine Helles og Lise Vejnø meget fra det, de har oplevet på andre kurser. Men på den gode måde, for de mener begge, der er vigtige lærepenge i arbejdsformen:

- På andre kurser kan man møde op en gang om ugen, modtage undervisning og tage hjem bagefter og læse – nærmest uden at kommunikere med de andre studerende. Her er det simpelt hen bydende nødvendigt, at vi hele tiden snakker sammen om den opgave, vi skal løse. Ellers kan vi ikke levere et godt produkt. Så på den måde er vi på dette kursus mere forpligtede over for hinanden – også de fire dage om ugen, hvor vi ikke har undervisning – og det kræver, at vi passer arbejdet ind med alle vores andre aktiviteter. Men det minder vel om meget om forholdet mellem kolleger, der arbejder sammen om et projekt i en virksomhed. Og det er fedt at prøve, lyder det samstemmende fra de to danskstuderende.

Sammenhæng i strategien

Undervejs i semestret har styregruppen, der ud over Sabine Helles og Lise Vejnø også består af Diana Skyum, stået for den løbende kontakt til Ringkøbing-Skjern Kommunes projektledelse for at sikre, at holdet arbejder hen imod et mål, som kommunen er indforstået med.


 

 

Ringkøbing-Skjern Kommune

Ringkøbing-Skjern Kommune er målt på areal landets største kommune på 1489 kvadratkilometer. Den består af byer, landsbyer og landområder med hver deres særpræg.

De største byer er Ringkøbing, Skjern, Hvide Sande, Tarm og Videbæk, hvor godt halvdelen af indbyggerne bor. Resten bor i de mange større og mindre landsbyer eller på landet.

- Det kan jo ikke nytte noget, at vi får en masse ideer, som kommunen ikke kan se sig selv i. Der skal være en løbende dialog. Derfor har vi også for nylig pitchet vores ideer til kommunens medarbejdere, som heldigvis syntes, at vi var på rette vej og gav os rigtig god feedback, siger Lise Vejnø og fortæller, at et af nøgleordene for arbejdet med brandingstrategien for Ringkøbing-Skjern Kommune har været og er sammenhængskraft:

- Det er meget vigtigt for kommunen at skabe en samlet fortælling, da den jo består af fem gamle kommuner og flere byer med meget selv­stændige identiteter. Så arbejdet med sammenhængskraft er på en måde fundamentet, som hele brandingstrategien skal bygge på.

Et andet fokusområde har været uddannelse, fordi det er en af de væsentligste årsager til, at de unge mennesker flytter fra kommunen, og de studerende har derfor set på mulighederne for at etablere samarbejde mellem Rinkøbing-Skjern Kommune og fx Københavns Univer­sitet. Andre elementer i strategien er helt konkrete og omfatter blandt andet en samlet visuel identitet, forbedret digital infrastruktur og en kommuneguide. De konkrete produkter skal de studerende præsentere for kommunen den 24. november sammen med den samlede strategi.

 - Den 24. november kalder vi Klimaksdagen, for det er den dag, vi leve­rer produktet til kunden. Men det er ikke formelt en eksamen. Eksamen bliver en såkaldt portfolioeksamen, hvor vi skal dokumentere, hvad vi har lavet i løbet af semestret i form af oplæg, læsning etc. Så det er ikke bare undervisningen, men også eksamensformen, som bliver en ny oplevelse for os, slutter Sabine Helles og Lise Vejnø.