Studerende belyser afsky i alle mulige former – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Studerende belyser afs...

02. november 2015

Studerende belyser afsky i alle mulige former

Lise Mathiasen studerer religionsvidenskab og har på det tværfaglige tilvalg Afskyens politik undersøgt, hvorvidt lovgivningen, som forbyder incest, faktisk er berettiget, eller om den bygger på socialt konstruerede sandheder.

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl
Foto: Niels Offenberg, Hovedbiblioteket

Uddannelse

Ydrk. Du kender nok fornemmelsen. Af hårene på armene, der rejser sig ved synet af noget, du finder afskyeligt. Men vidste du, at afsky også bruges litterært, socialt og politisk, fx til at vogte tidens moral, kriminalisere seksuelle minoriteter eller stigmatisere rygere? Humanist var med, da fem HUM-studerende fra KA-tilvalget Afskyens politik fremlagde deres forskning på Hovedbiblioteket i Krystalgade.


”He lay like a filthy leech, exhausted with his repletion. I shuddered as I bent over to touch him, and every sense in me revolted at the contact, but I had to search, or I was lost.”
Stilheden sænker sig over stolerækkerne i bibliotekets mørke hjørne. Benedicte Jespersen læser op fra Bram Stokers klassiske roman Dracula, og man skal være mere end almindelig tykhudet, hvis ikke en følelse af afsky får det til at gyse i kroppen.
- Citatet viser ret godt, hvad afsky er. I kender sikkert følelsen, når alle jeres sanser bare vender sig imod noget. I vil bare væk, siger hun.

Billeder af vampyrer fra alle tider toner frem bag Benedicte Jespersen. Til dagligt studerer hun engelsk på Københavns Universitet, men denne aften holder hun sammen med fire af sine medstuderende fra faget Afskyens politik oplæg for interesserede lyttere om netop afsky.

Afsky i mange former

Aftenens emner og akademiske discipliner spænder vidt. Fra vampyrskikkelser i det victorianske Storbritannien bevæger vi os over nutidens homofobi i Rusland, til psykiatriens stigmatisering af aseksuelle, incestlovgivning og amerikanske anti-rygekampagner. Det er sandelig ’Afsky – i alle mulige former’, som aftenens arrangement netop også hedder.

Underviser på kurset i Afskyens politik, Ditte Marie Munch-Jurisic, fortæller, at fordi faget er placeret på minoritetsstudier, som i sig selv er et tværfagligt felt, har de studerende mulighed for at bringe deres forskellige fagligheder i spil.
- Det, vi præsenterer her, er kun cremen af, hvad de studerende har forsket i, fortæller hun fra scenekanten, inden hun overlader ordet til aftenens hovedpersoner, som snildt kunne forveksles med rigtige forskertyper, som de står der i spotlightet. Velforberedte, veloplagte og særdeles vidende inden for hvert deres emneområde.

Hvad er afsky?

Engelskstuderende Benedicte Jespersen

- Der findes grundlæggende to typer afsky. Basalafsky, der fx handler om blod og lort, ting, hvor de fleste kan enes om, at det her er ulækkert. Og så er der moralafsky, altså afsky, som baserer sig på et moralkodeks, som kan ændre sig over tid, fortæller engelskstuderende Benedicte Jespersen.
- Når vampyrgenren er så evigt afskyelig, er det fordi, den tilpasser sig samtidens moralafsky og udfordrer vores socialfrygt, uddyber hun og forklarer, at da den første Dracula-roman blev skrevet i det victorianske England, var der udbredt frygt for homoseksuelle. Derfor kan man finde mange hentydninger til homoseksualitet i romanen.

Russiskstuderende Jakob Stefan Jensen.

Homofobisk lovgivning

Jakob Stefan Jensen, som studerer russisk, har set nærmere på, hvordan afskyen spiller ind i det, vi i vesten kalder Ruslands anti-homolov. Han mener, at der bag loven ligger en grundlæggende afsky over for netop homoseksuelle.

- Homoseksuelle forhold bliver af den russiske stat fremstillet som utraditionelle, altså som ikke-russiske af natur, forklarer han og forsætter:
- Det skaber et behov i befolkningen for at tage afstand fra netop homoseksualitet. Ved at overfalde en homoseksuel beviser man, at man ikke selv er sådan. Særegent for den her lov er, at afskyen over for homoseksuelle bliver legaliseret af staten. Homofobi beskyttes af en narrativ om, at man vogter samfundets moral. Derfor spiller moralsk afsky en stor rolle i lovgivningen.

Seksuel afsky

Imens homoseksualitet er blevet fjernet fra den danske sundhedsstyrelses liste over psykiske lidelser, så optræder seksuel aversion, dvs. manglende eller ingen lyst til sex, stadig på listen. Astrid Eriksen fra etnologi har set nærmere på samfundets forhold til aseksualitet.
- Psykiatrien har formet vores forståelse af normal seksualitet, siger hun og henviser til en meget tyk, psykiatrisk manual, som hun har benyttet i sin opgave.
- Seksuel aversion, dvs. manglende lyst til sex, kan stadig, ifølge den her manual, nå en udstrækning, hvor det bliver sygeligt.

Etnologistuderende Astrid Eriksen

For Astrid Eriksen harmonerer sygeliggørelsen af aseksualitet dårligt med forskning, som peger på, at det ud fra et evolutionært perspektiv er menneskeligt at føle seksuel afsky, fx over for visse personer. Hun finder sygeliggørelsen, eller afskyeliggørelsen om man vil, interessant for, hvordan vi forstår det at være menneske og opfordrer til at flytte fokus fra individet over på samfundets fremstilling af det gode liv.

Er afskyeligt lig med forbudt?

Lise Mathiasen, som studerer religionsvidenskab, bliver i det seksuelle spor. Hun har undersøgt, hvorvidt lovgivningen, som forbyder incest, faktisk er berettiget, eller om den bygger på socialt konstruerede sandheder.
- Jeg har ikke undersøgt det her for at legitimere for eller imod incest, men for at undersøge, hvad lovgivningen handler om. Hvad straffer man på baggrund af, når man anvender incestlovgivning? starter hun. Hun er godt klar over, at det er et følsomt emne.

I sit oplæg peger hun på, at de mest almindelige årsager til forbuddet mod incest faktisk ikke er relevante, da de allerede er dækket ind under andre love eller ikke er særegne for incestuøse forhold.
- Altså må det være følelsen af afsky, der får os til at lovgive så eksplicit mod incest, slår hun fast og fortsætter:
- Men er afskyeligt lig med forbudt?

Filosofistuderende Emil Christiansen

Adr, en ryger

Spørgsmålet fører os videre til aftenens sidste oplæg. Emil Christiansen fra filosofi har set nærmere på de kampagner, som i USA skal få rygere til at stoppe med at ryge. Her fremstilles rygere som unormale og rygning som afskyeligt. Men er det okay, at staten går ind og bruger stigmatisering af en befolkningsgruppe i folkesundhedens tjeneste? Det mener Emil Christiansen ikke. Han har i stedet opsat sin egen tretrinsplan for, hvordan man i USA kunne mindske antallet af rygere uden at stigmatisere dem. Planen sætter fokus på den sociale ulighed, som, ifølge den filosofistuderende, ligger til grund for, at mange rygere ikke lægger deres vane på hylden.
- Og den her plan kan USA, hvis de vil, bare få af mig, slutter han af, til klapsalver og grin fra salen.

Bedre end eksamen

Efter de veloverståede oplæg er de fem studerende både glade og lettede.
- Det føltes som en rarere oplevelse end at gå til eksamen. Den primære forskel var jo, at der ikke var nogen censor, det var ret befriende, lyder det fra etnologistuderende Astrid Eriksen.
- Og så var det bare fedt, at der kom så mange, tilføjer hun.

Astrid Eriksen har brugt meget tid på at omsætte sin eksamensopgave til et appetitligt oplæg, men det har været en lærerig proces. Engelskstuderende Benedicte Jespersen er enig.
- Det er jo en kæmpe anerkendelse at folk kommer og lytter, og det er også bare god øvelse i at tale foran flere mennesker. Uanset hvad man skal lave fremover, så er det en god ting at kunne, siger hun og fortsætter:
- Og så er det også bare dejligt, at ens opgave ikke bare havner i en støvet skuffe.

En ny vinkel

Det er ikke kun aftenens oplæg, som har gjort kurset i Afskyens politik lærerigt for de studerende. Fordi faget baserer sig på tværfaglige discipliner, har det tvunget dem til at anskue deres grundfag fra nye vinkler.


Afskyens politik

 

KA-tilvalget 'Afskyens politik: fra aversion til dehumanisering' udbydes igen i forårssemestret 2016 på minoritetsstudier på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Tilvalget er tværfagligt og for alle studerende og giver 15 ECTS.

Underviser Ditte Marie Munch-Jurisic fortæller, at faget i sig selv udgør rammerne for det, de studerende selv ønsker at grave ned i.
- Det er ikke et fag, som tester din kernefaglighed, men mere et fag, som får dig til at sætte din faglighed ind i en minoritetssammenhæng, fortæller hun.
Det betyder dog ikke, at faget ikke også indeholder en tungere teoridel.

Forskning i afsky boomer

- Afsky er et kæmpe forskningsfelt inden for både psykologi, antropologi, politologi og alt muligt andet. Og det boomer lige nu, så det er også et fag i udvikling. Faget giver en grundlæggende indføring i, hvordan afsky er blevet anskuet i gennem det 20. århundrede, og så diskuterer vi, hvorvidt det er anvendeligt i dag og i de enkelte elevers opgaver. Hvis de hellere vil bringe nyere teori i spil, så er de også meget velkomne til det, forklarer Ditte Marie Munch-Jurisic om fagets udformning.

Hun glæder sig til at undervise i faget endnu engang og tror heller ikke, at det er sidste gang, hun skal arrangere studenteroplæg. Aftenens arrangement har jo fået fuldt hus.
- Det tiltrækker og det afskrækker, sådan er det bare med afsky, slutter hun.


KA-tilvalget Afskyens politik udbydes igen i forårssemestret 2016 og giver 15 ECTS.