Eksaminator kan også være bange – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Eksaminator kan også v...

17. december 2015

Eksaminator kan også være bange

Eksamen

Jette Barnholdt Hansen, der er lektor på retorik, lægger stor vægt på, at de studerende føler sig godt tilpas til hendes eksamener. Hun har bidraget til en antologi om eksamensangst med et afsnit om, hvordan eksaminator kan være med til at gøre den mundtlige eksamen til en god oplevelse for alle. Humanist har mødt hende til en snak om, hvilke tanker man som underviser gør sig før en eksamen.

I antologien skriver du, at der er én gruppe studerende, som nager dig, længe efter at en eksamen er overstået. Hvem er det?

- Jeg går altid ind til en mundtlig eksamen med et ønske om, at eksaminanden skal vise alt det, han eller hun kan. Men nogle gange er jeg ude for, at nogle af de studerende, som ellers er dygtige og aktive i timerne, bliver påvirket af angst. Det kan betyde, at de ikke præsterer så godt, som jeg fornemmer, at de kan. Den gruppe studerende var min motivation for at skrive det her kapitel i bogen om eksamensangst, for hvad kan jeg i grunden gøre som eksaminator for at få de studerende til at føle sig godt tilpas?

Hvad kan eksaminator så gøre i sådan en situation?

Jette Barnholdt Hansen er lektor, ph.d. på Afdeling for Retorik. Hun forsker og underviser bl.a. i stemmebrug, taleskrivning og retorisk rådgivning.
Hun har også af og til opgaver som konsulent i mundtlig retorik uden for KU og har bl.a. rådgivet flere radikale politikere. Foto: Pavel Bunin

- Jeg tror altid, at der vil være studerende, der har angst, men i mange tilfælde kan man hjælpe de studerende ved at være opmærksom på rammerne omkring en eksamen. I bogen bruger jeg eksamen i faget ’Taleværksted’ som eksempel, og der har vi indført et opvarmningsrum, hvor de studerende kan lægge sig ned og få kontakt med det dybtliggende åndedræt inden eksamen. Det har en rigtig god virkning.

- Men eksaminator kan også selv hjælpe den studerende ved at være opmærksom på at tale i et roligt tempo, der kan få eksaminanden til at falde ned. Og hvis eksaminanden er meget nervøs, kan det desuden være en god ide at starte med at stille lukkede spørgsmål, der giver eksaminanden selvtillid, så han bagefter også kan svare fyldestgørende på de åbne.

Mange studerende er nervøse inden en eksamen. Hvordan har du det, inden du skal ind og være eksaminator?

- Man er altid helt oppe på tæerne inden en eksamen, for det er en rigtig vigtig situation, og man bærer oplevelserne med sig bagefter. Hvis noget er gået rigtig godt, så vokser man af det, og hvis noget går dårligt, så lægger det sig som en sten i rygsækken. Og så bliver det svært at gå til den næste eksamen. Sådan er det for eksaminanden, men det er det også for eksaminator og censor. Hvis en eksamen går godt, så glæder man sig til at undervise i faget næste gang, og på samme måde glæder censoren sig til at være censor igen. Så det er vigtigt at huske på, at der også er noget på spil for os.


Ny udgivelse om eksamensangst

 

Jette Barnholdt Hansen har bidraget til antologien ’Eksamensangst – Et problem vi skal løse i fællesskab’.

 

Læs interview med Helle Hvass, der er skrivekonsulent og redaktør på bogen. Helle Hvass har bl.a. en række gode råd i forbindelse med eksamen.

 

Du mener, at det er en god ide at sætte eksaminator, censor og eksaminanden på hver sin side af bordet. Hvorfor det?

- Hvis censor og eksaminator sidder på samme side af bordet, kan det hurtigt give eksaminanderne en følelse af, at eksaminator og censor er imod dem. Men det er vigtigt at huske på, at de har tre helt forskellige roller. Censor er ikke på eksaminators side, så hvis han eller hun sidder for enden af bordet, så viser det, at censor også varetager de studerendes interesser.

Taler du med dine kolleger omkring eksamensoplevelser?

- Det gør jeg. Det er nok meget forskelligt, hvor åbne man er på forskellige afdelinger, men på retorik deler vi erfaringer med hinanden. Vi diskuterer også dårlige oplevelser, og der får vi meget hjælp af hinanden, for vi er enige om, at noget af det allerværste er, når en eksaminand ikke får vist, hvad vedkommende kan i eksamenssituationen. Jeg er rigtig god til at slå mig selv oven i hovedet med, at det er min skyld, når en eksamen kikser, men vi må også huske på, at nogle studerende har behov for professionel hjælp til at arbejde med deres eksamensangst.


Her kan du få hjælp til din eksamensangst

 

Studenterrådgivningen, der består af psykologer, socialrådgivere og psykiatere, tilbyder gratis rådgivning til studerende på de videregående uddannelser.

Studenterrådgivningen har bl.a. udviklet en app, der kan hjælpe dig, hvis du døjer med eksamensangst og præstationsproblemer. Derudover har de en række råd og cases om eksamensangst på deres hjemmeside.

Studenterpræsterne, der er teologer, står til rådighed for studerende og ansatte ved KU - uanset religiøs overbevisning.

 

Studievejledningen på dit institut har ansat vejledere, der er studerende lige som dig - og som derfor ofte har været igennem de samme oplevelser og gjort sig de samme tanker. Du finder kontaktoplysninger på din vejledning på din uddannelsesside i KUnet.

 

Hvordan oplevede du selv eksaminer, da du var studerende?

- Jeg kan huske nogle eksamener, som var behagelige og sjove. For eksempel var jeg oppe i stemmebrugens didaktik, hvor vi i situationen fik tildelt en klient, som vi ikke havde mødt før, og som vi så skulle udvikle et pædagogisk forløb til. Jeg havde forberedt mig på, at jeg nok ville få en studerende, men i stedet fik jeg en bokser. Det var en stor oplevelse at skulle improvisere, og jeg blev så opslugt, at jeg helt glemte, at jeg var til eksamen.

- Jeg kan dog også huske en dårlig eksamensoplevelse, hvor eksaminator og censor sad og fiskede efter noget helt bestemt. De blev ved med at stille de samme spørgsmål, og jeg fandt faktisk ikke ud af, hvad det var de ville have mig til at sige, før jeg fik min karakter. Det var en fin karakter, men det var ubehageligt at føle, at der var noget jeg ikke havde opdaget. Den erfaring har jeg selv taget med mig videre, og jeg prøver altid på at tage udgangspunkt i det, den studerende kommer med, i stedet for at holde fast i min egen fortolkning af en tekst.