10. februar 2016

Med Kairo som klasseværelse

Tekst og foto: Astrid Sandvad Kudahl

Uddannelse

Clara Marie Westergaard og Magnus Frank studerer arabisk på Københavns Universitet, men deres klasselokale er ikke som dem, vi kender fra KUA. I to semestre har storbyen Kairo dannet rammen om deres studier. Humanist mødte dem på en fortovscafé i hjertet af den egyptiske hovedstad.


Eftermiddag i Kairo. Myldretiden har sat ind i gaderne omkring Tahrirpladsen. Forretningsfolk er på vej hjem, unge fyre er på vej ud, og skolepiger vinduesshopper sig gennem downtown.

Midt i menneskemængden dukker danske Magnus Frank op, og vi følges ned ad de små sidegader for at mødes med hans medstuderende Clara Marie Westergaard. De to arabiskstuderende har skiftet København ud med Kairo for på egen hånd at lære sproget og kulturen at kende i en by, som har meget mere at byde på end Nilen, pyramiderne og Tahrirpladsen.

Ikke mættet af Kairo

- Det gode er, at vi slet ikke behøver at tage ud til pyramiderne. Dem har vi jo allerede set. Så nu kan vi bruge tid på alt det andet, lyder det fra Clara Marie Westergaard.

Vi slår os ned på en populær fortovscafé i Kairos downtown. Her sidder unge studerende fordybet i bøgerne eller klæbet til skærmen, og vandpiberne gløder om kap med en gruppe unge mænd og kvinder i en ophedet diskussion.

- Egypterne elsker at gå ud, så her er aldrig kedeligt at være, forklarer Clara Marie Westergaard.

For hende og Magnus Frank var Kairo ikke helt fremmed, da de besluttede at tilbringe efterårssemesteret her. Sammen med resten af deres arabiskhold var de på et fælles udlandsophold i Kairo i foråret 2015, arrangeret af Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier. Opholdet var på alle måder godt og lærerigt, men også præget af, at de var mange danskere samlet i den samme by. Da semestret gik på held, fik Clara Marie Westergaard derfor den idé at forlænge opholdet.

- Forventningerne til, hvad man kunne nå på ét semester, var måske lidt høje fra min side. I hvert fald blev de ikke helt indfriet. Vi lærte rigtig meget, og det var sjovt at være her sammen, men jeg lærte ikke at tale så godt arabisk, som jeg havde håbet på, forklarer hun.

Hun begyndte derfor at undersøge mulighederne for at forlænge opholdet, og planerne kom hurtigt hendes medstuderende Mag­nus Frank for øre. Han var heller ikke mættet af livet i Kairo og ville gerne gribe muligheden for at blive i byen.

- Det var på mange måder oplagt at forlænge opholdet. Vi havde allerede opsagt vores jobs og boliger hjemme i Danmark og så småt fået et netværk her i Kairo, så hvorfor ikke udnytte muligheden, forklarer han.

Opbakning fra instituttet

Københavns Universitet har ingen samarbejdsaftaler med egyptiske universiteter, og det er derfor ikke muligt at komme på udveksling i Egypten, medmindre man selv arrangerer et ophold. Men det kan være svært at få godkendt fagene fra de lokale universiteter, og vælger man Kairos førende og fagligt bedste universitet, Det Amerikanske Universitet, er undervisningsafgiften ualmindelig høj. Derfor vælger mange arabiskstuderende i stedet at tage på et sprogskoleophold. Den model blev også løsningen for Clara Marie Westergaard og Magnus Frank. Men sprogskoleundervisningen giver ikke merit, og derfor følger de samtidig fag til 30 ECTS på Københavns Universitet.

Livet som fjernstuderende er nyt for dem begge, og før de kastede sig ud i det, kontaktede de derfor studielederen på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, Ulla Prien, for at høre, hvad hun syntes om planen.

- Der var 100 procents opbakning fra starten, lyder det fra Clara Marie Westergaard, som efter en Skype-samtale med Ulla Prien følte sig sikker på, at instituttet nok skulle støtte dem som fjernstuderende i Kairo.

Og det var ikke bare tomme ord. I begyndelsen af opholdet ringede en af underviserne fra KU til Clara Marie Westergaard hver uge for at høre, hvordan det gik dem i Kairo.

- Det var enormt hyggeligt. Så føler man sig da i hvert fald i trygge hænder, griner hun og Magnus Frank fortsætter:

- Det er rart at vide, at vi har opbakning hjemmefra. Hvis der er noget, vi har svært ved i pensum, så kan vi godt regne med deres hjælp.

Fokus på sprog og kultur

Bacheloruddannelsen i arabisk har et todelt fokus. De studerende skal dels tilegne sig kommunikative kompetencer i arabisk, så de kan begå sig i og opnå indsigtsfuldt kendskab til de arabiske lande, dels akademiske kompetencer, så de kan analysere og fortolke landenes samfunds- og kulturforhold. Når Clara Marie Westergaard og Magnus Frank vælger at tilbringe et semester

Arabiskstuderende Clara Marie Westergaard og Magnus Frank, bagest til højre, på café i Kairo.

i Kairo, lægger de ikke skjul på, at det primært er de kommunikative kompetencer, de fokuserer på. Opholdet giver dem mulighed for at lære sproget og kulturen at kende på nært hold, men livet som fjernstuderende er ikke at foretrække, hvis man vil i dybden med de akademiske kompetencer, forklarer de.

- Det er klart, at vi som fjernstuderende ikke får samme indsigt i pensum, som vi ville få, hvis vi deltog i undervisningen og de diskussioner, som de tager derhjemme. Men så lærer vi en masse andet, forklarer Magnus Frank. Clara Marie Westergaard har det på samme måde.

- Jeg skal være ærlig og sige, at det akademiske ikke er det, der er i fokus for mig det her semester. Jeg er her helt klart for at blive bedre rent sprogligt og for at lære Egypten at kende, fortæller hun og fortsætter:

- Det er en bevidst prioritering, og så må vi indhente det akademi­ske, når vi kommer hjem.

Internationalt knudepunkt

Opholdet i Egypten er dog ikke helt ude af trit med, hvad pensum på arabiskstudiet byder på.

Som den arabiske verdens folkerigeste land er Egypten en vigtig regional spiller, både historisk og i dag. Landet har fostret mange store arabiske tænkere, været arnested for islamisk feminisme såvel som politisk islam, og det var også, da Det Arabiske Forår nåede Tahrirpladsen i Kairo, at mange for alvor tog udviklingen alvorligt. Derfor giver det god mening, også i et akademisk perspektiv, at opholde sig netop her.

- Kairo er jo et knudepunkt. Du finder ikke noget bedre sted at bosætte dig, hvis du vil følge med i, hvad der sker i regionen, for­klarer Magnus Frank.

Det er han ikke ene om at synes. Kairo er en international storby, som tiltrækker folk fra hele verden, hvad enten de skal arbejde, studere eller holde ferie i byen. Og selvom de to danske studerende umiddelbart stikker ud i gadebilledet, så føler de på mange måde, at de er blandt ligesindede.

- Hjemme i Danmark kan det godt være ensomt at studere arabisk. Ikke internt på studiet, for der er der et godt sammenhold, men udadtil. Det kan være svært at forklare ens omgangskreds, hvad det egentlig er, man studerer, hvorfor det er svært eller spændende eller sjovt. Her i Kairo ved alle, hvad man taler om. Egypterne ved godt, at arabisk er et svært sprog, og de udlændinge, som er her, har også alle erfaringer med arabisk i et eller andet omfang. Så man kan hurtigt mødes om det, forklarer Clara Marie Westergaard.

Konservativ kønsopdeling

Der er dog også mindre smukke sider ved livet i den egyptiske hovedstad. Selvom Clara Marie Westergaard og Magnus Frank har mange egyptiske venner, som de både drikker øl og går til fester med, så er de fuldt bevidste om, at de bor i et konservativt samfund.

-Der er da klart ting, man skal være opmærksom på, når man er kvinde i den her by. Chikane er et problem, men ikke værre end at det kan håndteres, fortæller Clara Marie Westergaard, som oftest tager solbriller og høretelefoner på, når hun går alene på gaden.

- Så kan jeg ikke høre, hvad der bliver sagt, forklarer hun.

For Magnus Frank er forholdet mellem kønnene også en af de ting, der generer ham mest ved at leve i Egypten.

-Opdelingen mellem mænd og kvinder er så unaturlig. Ikke fordi man ikke kan hænge ud sammen, som vi gør nu, men hele måden, man taler om det andet køn på, er meget ulig hjemme i Danmark. Og det er svært at acceptere for sådan nogle som os, forklarer han.

- Hvis du spørger mig, om jeg vil anbefale andre at flytte til Kairo, så er svaret ‘ja’, men med den kommentar, at man skal gøre sig klart, at landet er konservativt på mange måder. Det skal man være klar til at leve med.

Gadearabisk

Trods de kulturelle forskelle synes både Clara Marie Westergaard og Magnus Frank, at Kairo er det perfekte sted at studere arabisk.

Det lave prisniveau gør, at de med deres SU både kan finansiere bolig, mad og undervisning. De modtager begge eneundervisning 8-10 timer om ugen på en lokal sprogskole, hvor de fokuserer på at tale og forstå arabisk. Men spørger man dem, hvor de lærer mest arabisk, er de to spirende arabister ikke i tvivl.

- Jeg har, måske sat lidt på spidsen, lært mere arabisk, fordi jeg bor sammen med to egyptere, end jeg har lært i skolen, fortæller Magnus Frank, som bor med to unge fyre, der også er blevet hans rigtig gode venner.

Clara Marie Westergaard er enig i, at det især er livet uden for klasseværelset, der gør, at Kairo er lærerig for en arabiskstuderende. Hun bor selv sammen med en ung, egyptisk kvinde.

- Vi har egyptiske venner, og alt omkring os foregår på arabisk. Så kan man ikke undgå at få sproget og kulturen ind under huden, siger hun og forklarer, at der også er stor forskel på det arabiske, man lærer på universitetet, og det, egypterne taler på gaden. Sidstnævnte kan man ikke tilegne sig på anden vis end ved aktivt at interagere med egypterne. Men det gør slet ikke noget for de to danskere, som taler varmt om byens sociale og kulturelle liv.

- Der sker altid noget. Man kan sende en sms til ens venner og høre, om man skal drikke kaffe om fem minutter, og svaret er som regel altid et ja. De er så enormt imødekommende og altid klar på at lave noget, fortæller Clara Marie Westergaard om sine egyptiske venner.

- På en måde er livet mere simpelt her. Man har ikke så stor en omgangskreds som derhjemme, så man kan bruge al sin tid på de nye venner og på at gå ud, til koncerter, fester osv., fortsætter hun og tilføjer straks:

- Og det gode er, at alt, hvad vi laver, er studierelevant. Det foregår jo på arabisk, konkluderer hun med et smil.