10. februar 2016

'Vi kan jo ikke trylle!'

Besparelser

Det Humanistiske Fakultet er ligesom landets øvrige universitetsinstitutioner underlagt en lang række økonomiske nedskæringer i disse år. Humanists studenterskribent mødte midt i januar fakultetets dekan Ulf Hedetoft til en samtale om, hvor og hvordan de rammer.

Af Marie-Elisabeth Lei Holm, litteraturvidenskabsstuderende

I sensommeren sidste år annoncerede regeringen sin plan om at spare i omegnen af 8,7 milliarder på skole- og uddannelsesområdet. Denne sektor har tidligere været friholdt for det nationale sparekrav på 2 procent til alle offentlige institutioner – en strategi, der har givet anledning til begrebet grønthøstermetoden – men det er slut nu.

Studier i bero

Følgende studier optager ikke nye studerende i 2016: Moderne Indien, Eskimologi, Finsk, Hebraisk, Indologi, Sydøstasienstudier, Tibetologi, Klassisk græsk, Indoeuropæisk, Balkanstudier, Indianske sprog og kulturer, Tyrkisk og Polsk.

Imens optaget sættes i bero, vil ledelsen på fakultetet analysere muligheden for at genåbne studierne i andre og større enheder eller, hvis andet ikke er muligt, i nogle tilfælde helt sløjfe det pågældende studie.

Gennem en fireårig periode skal alle uddannelsesinstitutioner nu spare 2 procent om året af deres samlede budget, det vil sige en nedskæring på i alt 8 procent. Oven i det kommer en række andre sparekrav, herunder dimensioneringsreformen og fremdriftsrefor­men, der begge to også indebærer økonomiske tab for universi­teterne på grund af øget frafald blandt de studerende og færre STÅ-indtægter på grund af et mindre optag.

Dekan Ulf Hedetoft er klar i mælet, da jeg spørger ham om konsekvenserne af de forskellige tiltag:
- Det bliver dramatisk, det kan slet ikke undgås, siger han og tilføjer:
- Vi kommer til at skulle spare i omegnen af 55 millioner kroner. Nu og her. Det skal allerede være implementeret i 2017. Og det er kun den første sparerunde. Den anden runde kommer til at løbe op i det samme beløb.

Små studier er dyre

På HUM har ledelsen valgt at gribe de annoncerede besparelser bredt an ved at forsøge at kigge på, hvordan man kan nedbringe udgifterne på mange forskellige områder – fra administration over lokalefordeling til undervisningsformer. Om denne proces forklarer Ulf Hedetoft:

- Nu hvor vi skal spare, er der ikke nogen aktiviteter, vi friholder – vi går pragmatisk til sagen. Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er tilstrækkeligt, at vi skruer lidt op og ned hist og pist for at få det her regnestykke til at gå op. Vi bliver nødt til at foretage nogle svære valg. Blandt andet har vi valgt at lukke ned for de ph.d.-stillinger, der skulle have været besat i efteråret. Det sparer os for en del penge, fordi disse stipendier løber over en treårig periode, påpeger han og fortsætter:

-Vi har også stoppet optaget på en række små sprogfag, fordi de ikke er bæredygtige ud fra et økonomisk perspektiv. I det hele taget er små sprogfag meget omkostningstunge, fordi der ikke er så mange studerende på en årgang, og fordi de ofte indeholder propædeutik (intensiv sprogundervisning, red.). Derudover ser både fakultetet og institutterne på, om alle vores driftsomkostninger er strengt nødvendige med henblik på at slanke udgifterne så meget som muligt.

Nogle studier kan måske blive til sidefag

Det Humanistiske Fakultet i København har traditionelt været den institution i landet, der udbød den bredeste vifte af sproglige og kulturelle studietilbud. Ulf Hedetoft vedkender sig, at der ved den mulige lukning af visse små sprogfag selvfølgelig går noget af denne bredde tabt. Samtidig fastholder han, at det ikke er umuligt at tænke sig, at man kan bevare bredden i nogle mere effektive strukturer:

Hvad er STÅ-indtægt?

En STÅ-indtægt er den bevilling, universitetet modtager, når en studerende har bestået et studenterårsværk – det vil sige i alt 60 ECTS.

De studerende på Det Humanistiske Fakultet indbringer for de flestes vedkommende det, man kalder 'det laveste taxameter-niveau’ på 44.300 kr. pr. år. Til sammenligning indbringer de naturvidenskabelige studerende for de flestes vedkommende 93.100 kr. pr. studenterårsværk.

- Hvis man kigger på Syddansk Universitet, er oldtidskundskab fx et sidefag, som man kan tage som studerende fra et andet studium. På den måde bevarer man en specifik faglighed samtidig med, at man undgår nogle af de fordyrende led, der følger med, når man driver et selvstændigt studium. For eksempel skal små studier, hvor der kun optages 10 studerende om året, igennem de helt samme dyre akkrediteringsprocesser som store studier som fx dansk og historie, der optager flere hundrede studerende årligt. Og det er jo ikke så hensigtsmæssigt. Derfor skal vi bl.a. forsøge at tænke forskellige fagligheder ind i nogle nye og sam­menlagte studiemønstre, konstaterer han og uddyber videre:

- Halvdelen af alle KUA's 47 bacheloruddannelser er små fag, hvoraf de fleste traditionelt har modtaget småfagsbevillinger for at kunne opretholdes. Men selv med disse bevillinger er studierne ikke økonomisk bæredygtige. Man kan sige, at der genereres for få STÅ per fastansatte VIP-ansat. Helt generelt skulle vi helst stræbe mod en situation, hvor hver enkelt VIP hjælper 20-30 studerende årligt med at bestå et årsværk. Sådan er det desværre ikke i dag, og det gælder ikke kun de små fag. Vi kunne godt leve med at holde enkelte småfag oppe på de nuværende præmisser, men deres store antal gør, at vi bliver nødt til at tænke i sammenlægninger, rationaliseringer og desværre lukninger for enkelte uddannelsers vedkommende.

Væk fra ’interne loop’

De forskellige sparetiltag er dog ikke kun et udtryk for en økonomisk trængt situation. De varsler også en delvis bevægelse væk fra et organisationsprincip, der tidligere har været meget udbredt inden for universitets- og forskningsverdenen:

- Førhen har man i høj grad taget udgangspunkt i en idé om, at man ikke kan have et fagligt miljø uden et selvstændigt studium. Det er den tankegang, vi nu skal revurdere, fordi universitetet og humaniora ikke længere kan køre i ’interne loop’, hvor man primært uddanner kandidater til at blive forskere, hvorved de faglige miljøer opretholder sig selv. I dag skal kandidater finde beskæftigelse mange andre steder i samfundet, pointerer Ulf Hedetoft.

I mange andre lande, herunder USA og England, har man da også en tradition for, at de enkelte fakulteter ikke satser på en lang række små individuelle studieforløb, men derimod udbyder en bred vifte af forskellige kurser, de studerende kan vælge imellem inden for en bredere uddannelse. Sådan som vi fx her kender det fra vores egne større fag – historie, dansk, engelsk osv.

De studerende skal tænke bredere

Ulf Hedetoft virker da også fortrøstningsfuld i forhold til fremtiden for de humanistiske uddannelser:

- Selvom vi midlertidigt lukker for optaget på nogle studier, så er det vigtigt at holde fast i, at de studerende eller kommende studerende langt hen ad vejen stadigvæk har mulighed for at uddanne sig inden for netop dét, de ønsker. Mange af fagene på ’observationslisten’ vil utvivlsomt leve videre i den ene eller anden form. Andre vil desværre skulle lukkes, men de findes måske andre steder i vores nærområde, siger han og fortsætter:

- I forhold til ph.d.-stillingerne vil jeg råde folk til at væbne sig med tålmodighed, for der kommer nye opslag til efteråret. Men det er klart, at situationen er anstrengt, og det kan alle, studerende såvel som de ansatte, mærke. Desværre kan vi ikke trylle og medmindre, der kommer en mæcen ind fra sidelinjen og tilbyder at finansiere vores aktiviteter, så skal der træffes nogle upopulære valg, afslutter han.