24. oktober 2017

Din vej til online succes

Tekst og foto: Pernille Munch Toldam 

digitale kompetencerDe seneste års kandidatundersøgelser viser, at hvis man spørger færdige kandidater fra humaniora, hvilke kompetencer de mangler mest, så svarer størstedelen ’bedre digitale kompetencer’. En ny arrangementsrække på HUM adresserer det behov.

Engagerede ansatte og studerende, der laver extra curricular-arrangementer for studerende, oplever i de her år, at det er op ad bakke at lokke folk til. De studerende har for travlt og er nødt til at skære alt det fra, der ikke giver et direkte afkast i form af ECTS-point.

Få succes online

Arrangementsrække i efteråret arrangeret i samarbejde mellem Det Informationsvidenskabelige Akademi og Succes Online, som blandt andre Google står bag.

Åbningsarrangementet fandt sted torsdag den 12. oktober, og de to næste arrangementer om hhv. sociale medier og SEO er allerede fuldt bookede.

Arrangørerne arbejder i øjeblikket på at få en lignende arrangementsrække op at køre i næste semester.

Den tendens afspejlede sig dog ikke i fremmødet, da efterårets arrangementsrække ’Få succes online’ blev skudt i gang på HUM torsdag den 12. oktober. Med et emne, der lå direkte i forlængelse af de studerendes ønske om ’bedre digitale kompetencer’, havde over 200 studerende tilmeldt sig åbningsarrangementet.

Fire oplægsholdere gav, fra hver deres perspektiv, de fremmødte studerende et indblik i, hvilke digitale kompetencer, der bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet. Og de kom med gode råd til, hvad man, allerede mens man læser, kan gøre for at styrke sin egen position karrieremæssigt.

Teknologien har ikke svar på alt

Brian Due, der er forsker og underviser på kommunikationsuddannelsen på NoRS, og derudover også er head of research i rådgivningsvirksomheden Nextwork og tidligere har arbejdet for kommunikationsvirksomheder som Advice og Kommunikationsforum, var først på gulvet. Ud fra et oplæg med titlen ’Humanistens digitale kompetencer – 5 tendenser og løsninger’ talte han bl.a. om vigtigheden i, at humanister forstår markedets overordnede udviklinger.

- Gør vi det, har vi sindssygt meget at bidrage med, for mekanismerne på markedet handler om, hvad der driver kunder og mennesker – og det med at forstå mennesker, er noget af det, humanister er rigtig gode til, sagde Brian Due, der også mente, at humanister skal forholde sig kritisk refleksivt til den tendens, der er i øjeblikket, der siger, at teknologien har svaret på alt.

- Den diskussion er der mange vigtige vinkler på, og det er vigtigt for humanisterne at bringe dem i spil. Meget arbejde bliver i disse år automatiseret, og der er mange forandringsprocesser i gang i organisationerne, som humanister kan bidrage til. Vi kan fx byde ind i arbejdet med robot-teknologien, der kommer til at fylde mere og mere. Vores sproglige forståelse og kompetencer og vores menneskeforståelse er vigtige i den proces – og det samme er vores viden om etik og moral. Skal en selvkørende bil, der ikke kan undgå at ramme en flok mennesker, fx ramme den ældre dame, den gravide unge kvinde eller barnet? Den slags diskussioner har humanister altid forholdt sig teoretisk til, og vi har en masse viden at bidrage med, mente Brian Due.

Don Draper og co. på Østerbro

At digital marketing i sidste ende handler om mennesker var dagens næste oplægsholder, Christian Bertelsen fra det digitale marketingbureau Obsidian Digital, enig med Brian Due i. Obsidian holder til i Parken på Østerbro, hvor medarbejderne, med oplægsholderens egne ord, arbejder 18 timer i døgnet, drikker en del, for det skal være sjovt at gå på arbejde, og i det hele taget er ’en moderne version af MadMen’.

Christian Bertelsens tips til dig, der vil lære mere om digital marketing

Bog: Halfdan Timm: Facebook annoncering (fbannoncering.dk)

Bog: Henrik Bondtofte: Linkbuildingbogen.dk

Podcast: marketingbrief.dk

Er du interesseret i at komme i projektorienteret forløb i Obsidian? Så søger de netop nu studerende til næste semester. Læs mere om at komme i et forløb hos Osedian

Christian Bertelsen talte om digital marketing og om de kanaler, man bruger i digital markedsføring; Pay Per Click-annoncering (PPC), søgemaskineoptimering (SEO), annoncering på sociale medier og e-mail-markedsføring via fx nyhedsbreve og kampagner. De digitale kanaler er meget mere fleksible og effektive i forhold til traditionel marketing, argumenterede Christian Bertelsen, for de er mere intime, direkte og så har de kun fokus på dig.

Ord som ’affilate marketing’, ’konverteringer’ og ’retargeting’ fløj rundt i auditoriet under Christian Bertelsens oplæg. En google-søgning kunne efterfølgende afsløre, at han er uddannet cand.mag. i Århus, men uddannelsesbaggrund betyder ikke så meget, for alle kan være med, argumenterede han:

- Hvis I ikke helt ved, hvad I vil lave efter jeres uddannelse, så fordyb jer i alt det, jeg laver. Der er ikke særlig mange rigtig dygtige digital marketing-specialister i Danmark, og det er langt fra alle danske virksomheder, der satser på digital marketing endnu. Men det kommer helt sikkert, sagde han og tilføjede, at man ikke kan uddanne sig 100 procent inden for digital marketing, for pensum ændrer sig hele tiden.

- Men hvis I vil lære mere om digital marketing, har jeg nogle gode anbefalinger (se boks, red.). Jeg har læst tre bøger om digital marketing i løbet af min tid i branchen, og det er jo ingenting for jer, der er vant til at læse flere hundrede sider om ugen, drillede han.

Digitalisering af kulturarven

Eftermiddagens næstsidste indlæg kom fra Jonas Heide Smith, der er leder af Statens Museum for Kunsts (SMK) digitale enhed.

Gamle danske museer, som fx SMK, er ikke skabt med digital kunstformidling for øje – i modsætning til de fleste nye museer, hvor digital formidling er en integreret del af oplevelsen. For SMK har det betydet, at man har måttet undergå en digital transformation, hvor man, i stedet for at se museet som et hus, i stigende grad ser det som en platform.

- For nogle år siden vidste man, hvad et museum var; det var dets bygninger og dets indhold. Men med en online tilstedeværelse kan vi være noget for mange flere – også uden for lukketid, overalt i verden og uden at tage betaling for det, sagde Jonas Heide Smith, der fortalte, at museet har fået penge af Nordeafonden til projektet SMK Open, der går ud på at stille hele museets kunstsamling til fri afbenyttelse. Samlingen består af over 250.000 kunstværker, men kun 0,6 procent af dem er i dag fysisk til stede på museet, resten er i magasiner. Med SMK Open åbnes samlingerne i digital form, og de kan frit benyttes til alle mulige formål – bøger, lærebogsmaterialer, tv-serier, blogs, artikler m.m.

- SMK Open giver mulighed for en radikal åbenhed, hvor materialet kan komme alle til gode. Vi åbner kulturarven og giver folk mulighed for frit at bygge oven på vores data. Det har bl.a. ført til, at flere app-udviklere har lavet apps, der føjer et ekstra lag til museumsoplevelsen. Bl.a. den danske app Vizgu, der lagrer information om vores værker, så man, hvis man holder sin smartphone op foran et værk, kan få en masse ekstra info i form af tekster og lydfiler om værket. Den slags digitale tiltag er med til at give vores udstillinger og museet en rækkevidde og en branding, som vi aldrig selv ville kunne generere, fortæller Jonas Heide Smith.

Red hvalerne online
Konceptet med at mobilisere brugerne og kunderne kender Jonas Harrild også til. Han er cand.mag. i dansk og historie, digital redaktør hos Verdensnaturfonden og dagens sidste oplægsholder.

- For NGO’er som os ligger der en stor kommunikationsopgave i at få folk mobiliseret, og der betyder de digitale medier utrolig meget. Folk påvirker deres omgivelser som ringe i vandet, og hvis vi kan aktivere masserne, kan politikerne ikke sidde vores budskaber overhørige, sagde han og tilføjede, at mange af de pointer om digital markedsføring og annoncering, som Christian Bertelsen fra marketingbureauet Obsidian fortalte om i sit oplæg kan WWF nikke genkendende til.

- Vi kan se en form for digital fødekæde, hvor et opslag på Facebook kan give et like, der måske resulterer i et abonnement på vores nyhedsbrev, der igen fører til flere likes på Facebook etc. Og i sidste ende kan vi forhåbentlig transformere den bevægelse til enten penge i kassen i form af et solgt medlemsskab eller en donation eller i form af en skabt forandring, forklarede han og tilføjede, at brugernes adfærd ændrer sig hele tiden, så det er vigtigt at følge med.

- Et tigerbillede, der fx gav 2000 likes på Facebook i 2015 kan man risikere kun giver 100 i dag. Det handler om at kende sin målgruppe, og det er noget af det, humanister er gode til. Vi arbejder med afsendere og modtagere, og vi ved, at det har stor betydning, hvad der står i en tekst. Vi er gode til at dataanalysere, og så er vi udstyret med en sund portion skepsis, sluttede han.