Pluralisterne bryder med normerne

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Filosoffer, fodboldseksperter og fransk politik står der på et par af de mange post-it’s, som pryder glasvæggen på Pluralisternes kontor på Verdenskulturcentret på Nørrebro i København. Tegnere, Twin Peaks og tysk politik står der på andre.

- Min yndlingsliste er nok ornitolog-listen, siger Mette Mut Andreasen og hentyder til en liste med kvindelige, danske ornitologer.

- Det er sådan et felt, hvor man ikke aner, hvor meget guld der findes derude, uddyber hun.

Mette Mut Andreasen er den ene halvdel af Pluralisterne, et projekt som har til formål at synliggøre og fremme diversiteten i de danske medier og i kulturlivet. Den anden halvdel af projektet er Astrid Dynesen. Begge er de kandidater i medievidenskab fra Københavns Universitet med en bachelor i dansk, og sammen startede de sidste år Pluralisterne, en dansk udgave af det svenske projekt Rättviseförmedlingen. Humanist har mødt dem på deres kontor for at høre, hvad de laver og hvorfor.

- Pluralisterne er et repræsentationsprojekt, som fungerer på den måde, at en journalist kan kontakte os og efterlyse kilder, som bryder med normen inden for netop det felt, som journalisten skal skrive om. Det kan fx være inden for klima, skattepolitik eller litteratur. Når journalisten har henvendt sig, undersøger vi, hvad den gældende norm på feltet er. Er normen fx en mand med nordisk baggrund, så iværksætter vi en efterlysning, hvor alle kan komme med deres anbefalinger til eksperter på området, som adskiller sig fra den norm. De anbefalinger, vi får ind, verificerer vi og offentliggør som en kildeliste på vores hjemmeside.

Mette Mut Andreasen supplerer:

- Vi får også henvendelser fra bookere på spillestederne, eller folk der skal arrangere en debat. Så skriver de fx til os, at de indtil videre kun har tre mænd med nordisk baggrund i panelet, og om vi ikke vil hjælpe dem med at finde en anden type panelist. Og det prøver vi så.

Astrid Dynesen og Mette Mut Andreasen understreger, at formålet med Pluralisterne ikke kun er at få flere kvinder eller etniske minoriteter i medierne, men at bryde med de normer, der gør sig gældende. Er mænd med nordisk baggrund overrepræsenterede på et felt, søger de efter kilder, som ikke er mænd med nordisk baggrund. Er normen kvinder, søger de efter mandlige kilder.

Arbejdet baserer de på primært to undersøgelser. Who makes the news fra 2015, som handler om kønsrepræsentationen i nyhedsmedierne, og Ansvarlig Presses undersøgelse Dem vi taler om om etniske minoriteter i medierne. 

- Vi leder altid efter dem, der bryder normen, men som har kompetencen, og det betyder, at vi sjældent ville lave en ren kvinde-kildeliste eller en liste kun med personer med etnisk minoritetsbaggrund. Vi undersøger, hvad normen er på det aktuelle område, og så laver vi lister, der bryder normen både på køn, etnicitet, funktionsvariation osv. Inden for omsorgsområdet er det fx oftest kvinder, der udtaler sig, så der er det den norm, vi søger at bryde, siger Astrid Dynesen.

En lavpraktisk løsning

Ideen til Pluralisterne opstod, da de to tidligere studiekammerater sidste år blev opmærksomme på det svenske projekt Rättviseförmedlingen, som startede tilbage i 2010. Begge havde de i deres studier beskæftiget sig med netop mediernes og kulturlivets repræsentation, men kun ud fra et teoretisk perspektiv. Nu fandt de tiden moden til at gå mere praktisk til værks.

- Da vi studerede medievidenskab arbejde vi ofte med repræsentationen i medierne, så vi har hele tiden interesseret os for emnet og været opmærksomme på de problemer, der er på området. Men vi har også syntes, at det var svært at gøre noget ved det. Derfor giver det her projekt rigtig god mening for os. Det er en konkret, lavpraktisk løsning på et problem, vi længe har beskæftiget os med på et teoretisk plan, siger Mette Mut Andreasen. Hun mener bestemt, at hendes baggrund i medievidenskab er relevant i et projekt som Pluralisterne:

- Det var som studerende, at jeg fik pejlet mig ind på interessen for kultur, medier og repræsentation, og den viden, studierne har givet mig, gør, at jeg overhovedet kan se nødvendigheden af det her projekt. Man kan sige, at vi på universitetet dannede det teoretiske fundament for det, som vi nu udlever i praksis.

Der var dog også mange ting, som Astrid Dynesen og Mette Mut Andreasen ikke vidste noget om, da de startede Pluralisterne for et år siden. Hvordan laver man fx en god fondsansøgning eller lægger et fireårigt budget?

- Der er et virksomhedselement i det, som vi begge har været fuldstændigt grønne i, men nu oplever jeg lige så langsomt, at det bliver en rutine, og at jeg er blevet sådan en, som kan den slags ting med at køre løn og lægge budgetter. Og det er jo noget, man kan bruge i alle mulige sammenhænge, lyder det fra Astrid Dynesen, som er ansvarlig for bl.a. fondsansøgninger og økonomistyring.

For Mette Mut Andresen lå udfordringerne et andet sted.
- Jeg havde faktisk slet ikke Facebook, før vi startede, men nu er jeg SoMe-ansvarlig, så det er noget af en karrierestigning. Og det går jo meget godt, ik’, Astrid, spørger hun henover bordet for at få bekræftelse fra sin makker, der kvitterer med et ’Jo, det går da skide godt.’

Fra dagpengeland til chefgang

Netop den tilgang, at ’det går da skide godt’ er nødvendig, når man skal starte sit eget projekt op fra bunden. For det kræver hårdt arbejde, fortæller de.

- Vi gik ind i projektet med en forventning om, at nu skulle vi leve på en sten i rigtig, rigtig lang tid, det kom vi også til, og derfor er motivationen bare så vigtig. Man skal virkelig brænde for det, siger Astrid Dynesen.

De første mange måneder fik hverken hende eller Mette Mut Andreasen løn for deres mere-end-fuldtids-arbejde – først skulle de vente på den fondsansøgning, de havde sendt til Tuborgfondet om projektstøtte. Svaret fra Tuborgfondet var heldigvis positivt, og Pluralisterne fik i foråret 400.000 kr. i projektstøtte. De penge går nu til at udvikle projektet, betale husleje og udbetale en, med deres egne ord, symbolsk løn.

- Belønningen kan ikke måles i de penge, vi får for det. Men den kan måles i alle de ting, vi lærer, og i de ting, vi opnår, lyder det fra Astrid Dynesen.

Og goderne ved at iværksætte sit eget projekt, er de to ikke i tvivl om. Mette Mut Andreasen var på dagpenge før hun startede Pluralisterne. Nu nyder hun titel af både SoMe-ansvarlig, community-manager, listeansvarlig og frivilligansvarlig. Og chef, ikke mindst.

- Vi er jo cheferne, så vi skal tit ud og have møder med andre chefer, og så snakker de til os på en ligeværdig måde, hvor vi kan mærke at de har stor interesse og respekt for vores projekt. Det er en fed anerkendelse, fortæller hun begejstret.

Tip dig selv!

Pluralisterne er kun et år gammelt, men oplever allerede stor efterspørgsel fra både medier og kulturinstitutioner. En efterspørgsel, som måske nok er kommet bag på de to initiativtagere, men som bekræfter dem i, at deres projekt er berettiget. Det samme gør interaktionen på deres Facebook-side, når de efterlyser kilder. Her tagger folk venner og bekendte i opslag om alt fra skatteeksperter og litteraturkritikere til fodboldeksperter og mekanikere. Intet felt er finere end andet, når Pluralisterne laver deres lister, og kriterierne for at komme med afhænger hos dem ikke af, hvor lang en uddannelse man har taget.

- Hos os kan man kvalificere sig til at være ekspert på mange måder. Nogle er kompetente i kraft af deres uddannelse, andre er kompetente, fordi de har nørdet et område sindssygt meget i deres fritid, siger Astrid Dynesen.

- Definitionen på en ekspert er, at du har tilegnet dig en stor viden om et emne, og den viden kan være kommet gennem erfaring eller gennem uddannelse. Der findes mange flere eksperter derude, end folk selv er klar over. Vi har fx en kildeliste med mekanikere, og da vi eftersøgte dem, var der flere der satte spørgsmålstegn ved, om de nu også var eksperter, for de var jo bare mekanikere. Men hey, hvis du er mekaniker og ved vildt meget om biler og motorcykler, så er du ekspert. Vi har ikke nogen hierarkisk inddeling i, hvor lang en uddannelse man skal have taget for at være ekspert, uddyber Mette Mut Andreasen.

Som ansvarlig for Pluralisternes lister har hun bemærket særligt en tendens, som hun gerne vil gøre op med: Folks tilbageholdenhed med at tippe sig selv som ekspert.

– Mange er meget ydmyge og tilbageholdende med at kalde sig selv for ekspert – også selvom de tydeligvis er det. Der er nok et mønster hos os, som er underrepræsenterede – nu siger jeg os, fordi jeg er kvinde – vi er måske netop ikke dem, der råber højest og krænger os foran i køen. Men Pluralisterne elsker, når folk tipper sig selv.

Den opfordring er hermed givet videre!