"Man bør ikke undervurdere betydningen af et godt studiemiljø" – Københavns Universitet

Forside > Artikler > "Man bør ikke undervur...

07. juni 2018

"Man bør ikke undervurdere betydningen af et godt studiemiljø"

Snart skal Jesper Kallestrup pakke alle bøgerne på kontoret i Edinburgh ned.
1. august flytter de - og deres ejer - ind på HUM's dekankontor på Søndre Campus.

Tekst: Pernille Munch Toldam

Dekanskifte

Efter en årrække som forsker, underviser og institutleder på University of Edinburgh vender den 47-årige filosof Jesper Kallestrup til august hjem til Danmark, hvor han begynder som ny dekan på HUM. To do-listen er lang allerede. Få et sneak peak her.

- Vi skal se på undervisningstid og holdstørrelser, feedback og bedømmelse, e-læringsredskaber, tværfaglighed i uddannelserne, kobling til forskning og praksiselementer, studiefærdigheder, karrierevejledning og studiemiljø. Så konkret falder svaret, når man spørger humanioras nye boss, Jesper Kallestrup, hvor man som HUM-studerende kan forvente, at hans fokus vil være. Han fortsætter:

- Vi har flotte fysiske rammer på Søndre Campus, og vi skal fortsætte med at skabe tilhørsforhold, fælleskab og identitet. Det bliver et langt sejt træk, men hvis vi samler marginale gevinster på alle disse områder, vil vi forbedre studentertilfredsheden – og herunder mindske frafald og øge gennemførslen, lyder hans ræsonnement.

Selv er Jesper Kallestrup humanist ind til benet. Han er uddannet cand.phil. i filosofi fra Aarhus Universitet og ph.d. i teoretisk filosofi fra University of St Andrews i Skotland, og som filosofistuderende i Aarhus i 90’erne var han meget tilfreds med sit studie, og ikke mindst med sit fag:


Ny dekan på HUM fra 1. august 2018

 
Navn: Jesper Kallestrup
 
Fødeår og -sted: 1971 i Aarhus
 
Uddannelse: Studentereksamen fra Viborg, cand.phil. i filosofi fra Aarhus Universitet (1997), ph.d. i teoretisk filosofi fra University of St. Andrews (2001)
 
Tidligere ansættelser: Forskningsadjunkt på KU og AU (2002-2005), lektor (2005) på University of
Edinburgh, seniorlektor (2008) på University of Edinburgh, professor (2013) på University of Edinburgh.
 
Civilstand: Gift og far til tre børn
 

- I min studietid diskuterede vi tit filosofiske problemstillinger til langt ud på natten. Og jo længere i mit studieforløb jeg kom, jo klarere stod det for mig, at man ikke bør undervurdere betydningen af et godt studiemiljø, og hvor meget man kan lære fra sine medstuderende, siger han, der ikke selv kommer fra en akademisk familie, men som i gymnasiet drømte om at læse på universitetet.

- Faktisk ville jeg oprindeligt have været jurist, allerhelst dommer, men tvivlen begyndte, da en gymnasielærer fik mig til at læse en masse eksistentialistisk litteratur. Jeg startede på jurastudiet, men sprang hurtigt fra pga. den megen udenadslære – og så begyndte jeg i stedet på filosofi. Siden så jeg mig aldrig tilbage. Det tætteste jeg er kommet på juragerningen har været som fodbolddommer, siger Jesper Kallestrup og fortæller, at han stadig dyrker sport, nu mest løb, cykling og bjergvandring i det skotske højland.

På filosofistudiet i Aarhus i midten af 90’erne specialiserede Jesper Kallestrup sig forholdsvis hurtigt inden for teoretisk analytisk filosofi, specielt var han interesseret i problemstillinger inden for erkendelsesteori og sprog- og bevidsthedsfilosofi. Det er også de områder, han primært har forsket og undervist i.

- Jeg har altid opfattet forskning og undervisning som ligeværdige og uadskillelige: ligesom undervisning bør være forskningsbaseret, så kan forskning være inspireret af undervisning. På HUM vil jeg prioritere begge kerneaktiviteter lige højt, forklarer han.

On the bonnie banks

Det meste af sit voksne og professionelle liv har HUM’s kommende dekan tilbragt i Skotland. Han tog dertil i 1997, hvor han skrev sin ph.d.-afhandling på St Andrews på den skotske østkyst under vejledning af Crispin Wright som, med Kallestrups egne ord, er en af verdens førende filosoffer. Tilbage i Danmark efter sin ph.d. brugte Jesper Kallestrup nogle år som forskningsadjunkt på KU og AU, inden han i 2005 blev ansat som lektor i filosofi ved universitetet i Edinburgh.

- Senere blev jeg seniorlektor og sidst professor samme sted. Men i de senere år har mine arbejdsopgaver mest bestået i ledelse på forskellige niveauer, bl.a. som institutleder. Jeg nyder at kunne gøre en positiv forskel for de studerendes uddannelser og studiemiljø og at kunne understøtte underviserne. Da jeg begyndte på universitetet, bestod undervisningen i overførsel af information fra forelæserens noter til den studerendes noter uden egentlig at passere igennem hovedet på nogen af dem! Den slags undervisning har jeg arbejdet på at ændre. I Edinburgh har jeg også arbejdet meget med indholdet og kvaliteten af vores kandidat- og ph.d.-uddannelser og med at facilitere forskning på højeste internationale niveau, fx i forbindelse med publiceringsstrategi, rekruttering af talent, karriereforløb, eksterne midler og internationalt samarbejde, forklarer han.

Velkommen til Danmark – og øretævernes holdeplads

De fleste med kendskab til universitetsverdenen vil nok betegne dekanjobbet på HUM som et af de, på newspeak’sk, mere udfordrende. Det er svært at balancere økonomi og krav fra politikere, studerende, VIP, TAP og et omgivende samfund, der har mange holdninger til alt fra bevarelse eller nedlæggelse af småfag til HUM’s forpligtelser i forhold til Danmarks sprog- og kulturarv. Spørgsmålet om, hvorfor Jesper Kallestrup har søgt stillingen som dekan, trænger sig derfor på.

- Jeg har i nogen tid ønsket at vende hjem og være med til at lede et spændende universitetsmiljø i Danmark. KU er ikke blot Danmarks bedste universitet, vi er også højt rangeret på diverse internationale lister – herunder bestemt også humaniora på KU. Min egen vision for HUM flugter med KU’s nye Strategi 2023 omkring de fire hovedområder, og jeg ser store udviklingspotentialer på HUM inden for både uddannelse og forskning. Vi står stadigvæk over for meget betydelige økonomiske udfordringer, især i forbindelse med dimensioneringen og omprioriteringsbidraget, men vi har dygtige, motiverede og engagerede studerende og medarbejdere, både VIP og TAP, og jeg er overbevist om, at vi sammen kan løfte denne opgave, siger han.

På spørgsmålet om, hvad han kan bidrage med til processen, svarer han:

- Jeg har en stærk international profil og ledelseserfaring fra førende udenlandske universiteter. Men jeg har også fulgt dansk universitetspolitik tæt og bevaret kontakten til HUM i kraft af min tilknytning som adjungeret professor i filosofi på MEF på HUM, så jeg føler mig godt rustet.

Humaniora en vigtig del af helheden

Selvom Jesper Kallestrup i flere år fysisk har befundet sig på den anden side af Nordsøen, så har han fulgt godt med i dansk universitetspolitik og i den danske uddannelsesdebat. Og ikke mindst i debatten om humaniora, som han understreger også lever i bedste velgående i Storbritannien.

- Jeg synes, at dele af debatten herhjemme er snæversynet og misforstået. Alt tyder på, at samfundet vil få ligeså stor brug for, og nytte af, humanistiske uddannelser, som uddannelser inden for de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og tekniske områder. Fremtidens studerende skal udstyres med interdisciplinære kompetencer og overførbare færdigheder, som gør dem i stand til at navigere på tværs og løse samfundsmæssige problemer hen over disse faggrænser. I min optik er sådanne kompetencer og færdigheder kun mulige på baggrund af en stærk kernefaglighed. Derfor bliver traditionelle humanistiske fag ikke mindre relevante i tiden fremover, forklarer han og tilføjer:

- Vores samfundsmæssige rolle har mange facetter. En er konstant kvalitetssikring og relevans af udbudte uddannelser, således at vores studerende har de kompetencer – fx kreativ tænkning, stringent analyse, kritisk diskussion og klar formidling – og den viden – fx kulturel indsigt, litterær dannelse og historisk forståelse – der efterspørges på et til stadighed mere globalt og omskifteligt arbejdsmarked. Humaniora kendetegner sig ved at belyse den særlige menneskelige dimension – ved at stille kritiske spørgsmål med normative implikationer ved forholdet mellem mennesket og dets fysiske, sociale og kulturelle omgivelser, typisk i en historisk kontekst, siger han og tilføjer, at en del af opgaven består i at sprede budskabet om, hvordan og hvorfor vi spiller en vigtig rolle i samfundet.

- Vores forskere publicerer ikke blot på højt internationalt plan, de gør også et formidabelt arbejde med utrætteligt at formidle forskningsresultater, interagere med interessenter og deltage i den offentlige debat. Vi skal fortsætte med at fejre vores succeser, som når vores forskere fx vinder prestigefyldte priser eller sikrer sig eksterne forskningsmidler. Mere specifikt skal vi bevæge os væk fra at opfatte HUM som en isoleret, selvbærende enhed under KU. En vigtig del af vores strategiske plan frem mod 2023 er netop at profilere KU som et samlet og fokuseret universitet, mener han.

Lyt og lær

Jesper Kallestrups første dag på dekankontoret bliver 1. august, og det er en dag, han ser frem til.

- Jeg er virkelig glad for at have fået muligheden for at lede HUM de næste år, og jeg ser frem til at trække i arbejdstøjet. Specielt glæder jeg mig meget til at møde studerende, undervisere, forskere og det teknisk-administrative personale. Den første måneds tid skal bruges på at besøge alle syv institutter og på at lære hele den administrative organisation at kende. Jeg vil lytte og høre om ambitioner, udfordringer og problemer, så jeg kan danne mig et indtryk af, hvilke hovedtemaer jeg skal koncentrere mig om her i starten.