Det tager måske 130 ansøgninger... men dit første job skal nok komme! – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Det tager måske 130 an...

27. november 2018

Det tager måske 130 ansøgninger... men dit første job skal nok komme!

Pernille Hammershøj Madsen ved sit skrivebord hos det franske turistråd i København, Atout France. Her blev hun 1. september ansat som Community Manager og journalist.

Af Pernille Hammershøj Madsen

Karriere

Sidste år blev Pernille Hammershøj Madsen kandidat i etnologi. Hun landede sit første faste job i september og har nu tre gode råd til andre jobsøgende kandidater.

Som humaniorastuderende har du måske hørt en hvisken i krogene om, at det kan være svært at få det første job efter specialet. Men kender du følelsen af at skyde tankerne væk med et ’det sker ikke for mig’ eller, ’når jeg er færdig, ser det sikkert anderledes ud’? Som en person med mange fine erfaringer på cv’et var det præcis dét, jeg tænkte.

Alligevel skulle det tage mig et år med 130 ansøgninger til opfordrede såvel som uopfordrede stillinger, et ukendt antal afsendte – og ubesvarede – e-mails og 15-20 kaffemøder, før jeg i september 2018 landede mit første rigtige job – som heldigvis er det helt rigtige for mig.

I et yderst konkurrencepræget arbejdsmarked kan der være rift om selv en virksomhedspraktik, og det er en hård virkelighed at komme ud til som nyslået kandidat. Men heldigvis er der håb forude, for hvis man gør noget, viser jobbet sig på et tidspunkt. I løbet af mit år som ledig, virksomhedspraktikant, projektansat og freelancer har jeg lært en ting eller to om det der med at være på den anden side af studielivet. Her giver jeg mine tre bedste råd videre:

1. råd: Tag ikke på vej af negativt ladede råd…

- Som nyuddannet kan du godt regne med, at du i hvert fald ikke kan finde et job i København. Der er SÅ mange arbejdsløse akademikere, og du er oppe imod konkurrence fra folk med mange års erfaring. Hvis du vil arbejde i København, kan det kun betale sig for dig at søge uopfordret!

Dén besked fik jeg af min A-kasse, da jeg havde været ledig i – hold nu fast – to måneder. Jeg var forbi kontoret for at få feedback på en ansøgning til et job, som jeg rigtig gerne ville have. Men den drøm fik rådgiveren også manet til jorden, idet vedkommende var overbevist om, at man allerede havde en kandidat i tankerne til jobbet, og det måtte bestemt være en med mere erfaring end mig – til trods for at der i opslaget stod, at ansøger gerne måtte være nyuddannet.

Min rådgiver havde ret så langt, at jeg ikke gik videre i ansøgningsprocessen til det pågældende job. Men jeg er endt i et job med adresse i Bredgade midt i København – et job, jeg ikke søgte uopfordret.

Mit råd til andre nyuddannede kandidater uden job, der får at vide, at det du gerne vil ikke kan lade sig gøre: Lad være med at lytte til de negativt ladede råd, som sandsynligvis også vil komme din vej. Gør dine egne erfaringer og tag derefter bestik af situationen – hvis din jobsøgning i københavnsområdet efter længere tid ikke har båret frugt, er det måske tid til at kigge i provinsen. Men i min optik er to måneders jobsøgning ikke længe nok til at give op.

2. råd: Find dig en mentor!

Det har hjulpet mig rigtig meget. Jeg var så heldig, at min mors veninde, som har arbejdet med HR og rekruttering, gerne ville hjælpe mig. Hun kunne give mig en masse råd til, hvad der lægges vægt på i den gode ansøgning, hvordan ens cv skiller sig ud fra mængden, og hvordan man skal spørge ind til jobbet i en telefonsamtale.

Men din mentor behøver ikke være én, der har arbejdet med HR. Kig dig omkring i dit netværk og find en, som på den ene eller den anden måde har været i berøring med ansættelsesprocesser. Sørg også for, at det er en person, som kender dig, men ikke er så tæt på dig som fx dine forældre eller søskende. Lidt distance i relationen gør det lettere for din mentor at gå til dig med kritiske spørgsmål til dine valg, og du kan se på vedkommendes råd med øjne, der ikke er farvede af fx familiebånd.

3. råd: Inviter dig selv på kaffemøder

Det er grænseoverskridende, men det virker!
- Hvad har du gjort for at aktivere dit netværk? Spurgte min mentor mig, hvorefter jeg forsikrede hende om, at jeg allerede havde været mit netværk igennem – ved at skrive e-mails til dem, jeg gerne ville have skulle kende til min nye status som nyuddannet. Desværre er der bare det med e-mails, at de hurtigt glemmes i en travl hverdag – og budskabet, du så gerne vil sende, forsvinder ud i cyberspace.

Min mentor bad mig lave en liste med ti personer, som jeg kendte fra praktik, frivilligt arbejde, studiejob osv. Derefter skulle jeg ringe op til hver og én og bede om et kaffemøde på 30 minutter.

- Arrrggh, tænkte jeg. Dén går ikke. Jeg har jo allerede erfaret, at folk i job har så travlt, at de ikke engang har tid til at svare på mine mails – eller sende et afslag på min ansøgning!

Men guess what? Det virkede! Alle ti personer på min liste sagde ja, og selvom det ikke resulterede i et job, har mine kaffemøder kastet freelanceopgaver af sig. Så grib knoglen og udnyt, at du som nyuddannet rent faktisk har tid til at dyrke dit netværk – det kan meget vel komme dig til gode senere hen.

Men husk, at kunsten ved et vellykket kaffemøde ikke er at bede om et job, men at turde vise sin sårbarhed og ærligt forklare om sin situation – og tale til den andens gode samvittighed og lyst til at hjælpe. For hvem ville ikke blive smigret over at være den udvalgte, som den nyuddannede ser som en guldgrube af gode råd og karriereerfaring? Husk på, at nogle af dem du rækker ud til måske også har haft startvanskeligheder ligesom dig. Så omfavn den befriende tanke, at du ikke er alene!

Pøj pøj med din søgning!