HUM-forsker studerer forbrydernes sproglige spor – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Forbrydernes sproglige...

10. september 2018

HUM-forsker studerer forbrydernes sproglige spor

Forskning

Vi har alle ubevidste sproglige vaner, som sniger sig ind i vores tekster, uanset om det er en sms til kæresten, en mail til kommunen eller en opdatering på Facebook. Disse små sproglige vaner kan være meget afslørende, og i USA har såkaldte retslingvister i årevis hjulpet politiet med at opspore forbrydere ved at analysere deres tekster. I Danmark er retslingvistik et helt nyt felt, og der er få forskere, som beskæftiger sig med det. En af dem hedder Tanya Karoli Christensen og er sprogforsker på HUM.

Tekst: Carsten Munk Hansen

Billeder: Tanya Karoli Christensen

”Jacob, du har 24 timer tilbage at leve i. Jeg holder hele tiden øje med dig og din familie. Frygt mig, pansersvin.”

Sådan lød den skræmmende trussel, som en dansk politibetjent fik ind ad døren for godt 10 år siden. Som i en anden amerikansk film var bogstaverne klippet ud af aviser og klistret på et ark papir, og ud over selve teksten var der ikke umiddelbart nogen spor at gå efter. Men hvis man som sprogforsker Tanya Karoli Christensen ved, hvad man skal holde øje med, kan der være mange ledetråde i sådan en tekst:

- En af de ting, jeg ser på, når jeg bliver bedt om at analysere sådan en trussel, er ordvalget. Det er ikke tilfældigt, at der står panser i stedet for strømer, strisser eller betjent – det er et sprogligt valg, gernings­manden har foretaget, formodentlig ube­vidst, fordi det nu engang er det ord, man bruger om politi i de kredse, han færdes i. Så hvis politiet finder lignende tekster med samme ordvalg og kan knytte dem til en mistænkt, kan det være en hjælp i efterforskningen og i en eventuel retssag, forklarer Tanya Karoli Christensen, som altså ikke har haft noget med efterforskningen af den konkrete trussel at gøre. Hun fortsætter:

- Når jeg skal lave sådan en analyse – og fx give et bud på, hvem der kan have skrevet teksten – sker det på baggrund af en grundig analyse af hele teksten: ordvalg, sætningsopbygning, stavning, grammatik og tegnsætning. Alle de ting, vi sprogforskere nu gør, når vi analyserer tekster. Og i næsten alle tekster vil vi falde over ting, der stikker ud; sproglige valg, som forfatteren har truffet uden at tænke over det. Selv om man forsøger at skjule sig bag et andet sprog end det, man normalt plejer at skrive, vil ens sproglige vaner næsten altid være til stede i teksten på en eller anden måde. Tænk fx over, hvor mange måder man kan skrive en dato på. De fleste har en eller flere foretrukne måder at gøre det på, og det vil så gå igen på tværs af deres tekster.

Vigtigt at vide, hvad man ikke ved

Tanya Karoli Christensen, sprogforsker på HUM.

Tanya Karoli Christensen er den første danske sprogforsker, der har været ind­kaldt som vidne i retssager for at lave såkaldte ophavsanalyser – dvs. forsøge at indkredse, hvem der kan være afsender af en tekst. To gange inden for de sidste par år har hun vidnet og skullet give sine vurderinger af tekster, som er skrevet af mennesker, der er tiltalt for forbrydelser. Den første sag var en ophavsanalyse af en række trusselsbreve, som en 58-årig mand stod tiltalt for at have skrevet for blandt andet at true vidner til tavshed. Den anden var en meget højt profileret terrorsag, hvor 192 chatbeskeder fra en formodet Syrienskriger udgjorde det materiale, hun skulle analysere.

- Når jeg står i en retssal, er det ikke min opgave at konkludere noget om de tiltal­tes skyld, men udelukkende at forklare så nøgternt som muligt, hvad teksterne kan fortælle mig; er der fx tilstrækkelig mange sproglige ligheder mellem to forskellige tekster til, at det er sandsynligt, at det er samme person, der har skrevet dem? Derfor er det i en vis forstand lige så vigtigt at sige, hvad jeg ikke kan læse ud af teksterne.

Det holder Tanya Karoli Christensen sig for øje, fordi hun har set mange skræmmeeksempler på, hvordan folk uden en sproglig baggrund er kommet galt afsted ved at levere fantasifulde fortolkninger af tekster, som materialet på ingen måde har kunnet bære:

- Et af de værste eksempler, jeg kender, er et amerikansk ekspertvidne – som ikke havde nogen uddannelse i sprogviden­skab – som konkluderede, at to personer, der længe havde skrevet sammen hver dag på Facebook, måtte have påbegyndt en affære. Fordi de pludselig holdt op med at kommunikere på Facebook! Der kan jo være tusinde andre grunde til, at to mennesker holder op med at skrive sammen, men han mente, at det var den forklaring, der passede bedst med de løse puslespilsbrikker, han havde til rådighed. Men det er ikke sprogforskerens opgave at lægge det samlede puslespil, kun at udtale sig om, hvad man kan og ikke kan udlede af teksterne i sig selv.

4,2 millioner til forskning i trusler


Tanya Karoli Christensen har sammen med en række kolleger fået en bevilling på 4,2 millioner kroner fra Carlsbergfondet til at forske i trusler. Man ved nemlig stadig meget lidt om, hvordan trusler rent sprogligt er bygget op. Tanken med projektet er blandt andet at finde eventuelle sproglige fællestræk eller mønstre i trusler, der adskiller sig fra andet skriftsprog.

Projektet tager udgangspunkt i omkring 200 autentiske trusselsbreve fra Rigs­po­litiets arkiv, som du kan se eksempler på her på siderne. Derudover vil forskerne indsamle trusselsbeskeder fra de sociale medier og bede om lov til at se nogle af de mange trusler, som danske politikere, meningsdannere og kendte mennesker modtager hver eneste dag. Materialet bliver samlet i en database, som senere vil kunne overleveres til Rigspolitiet.


Hvis du selv har modtaget en trussel, som du gerne vil overgive til forskerne bag dette projekt, kan du sende den til tekstbase@hum.ku.dk.

Forskning, som er født spændende

Det stod ikke skrevet nogen steder, at Tanya Karoli Christensen ville blive retslingvist og bruge sin sproglige viden til at opklare forbrydelser. Da hun indledte sin for­skerkarriere kort efter at være blevet cand.mag. i dansk og filosofi fra RUC, var det med en ph.d.-afhandling med den svært forståelige titel Hyperparadigmer: en undersøgelse af paradigmatiske samspil i danske modussystemer. Det var grammatisk grundforskning, som handlede om samspillet mellem forskellige grammatiske systemer. Forskning, som er vigtig, men som ikke har noget publikum ud over en snæver kreds af fagfæller.

- Man kan godt sige, at jeg bevidst har bevæget mig væk fra den meget teoretiske, nørdede og lidt indadvendte forskning til noget mere praktisk anvendeligt med nogle problemstillinger, som betyder noget for folk i deres hverdag. Det, jeg forsker i nu, er bare nemmere at gøre spændende og relevant for almindelige mennesker. Forbrydelser og kriminalsager er jo født spændende!

- Men samtidig giver offentlighedens inte­resse for retslingvistikken mig mulighed for at formidle noget af den teoretiske bag­grund for mine analyser til et bredt publikum, så den grammatiske grundforskning bliver smuglet ind ad bagdøren. På den måde synes jeg, at der er en meget fin rød tråd i min forskning, selv om jeg nu er gået ind i dette nye felt.

Den røde tråd i Tanya Karoli Christensens forskning finder man blandt andet i interessen for sproglig variation:

- Der er blevet forsket meget i talesprogsvariation de sidste 20-30 år, men vi ved stadig meget lidt om den sproglige variation i skriftsprog. En af grundene er, at vi i skolesystemet næsten kun beskæftiger os med det korrekte standardsprog, som jo også er det sprog, der bliver anvendt i medierne. Men skriver man fx forskelligt fra landsdel til landsdel, og kan man spore sociale forskelle i skriftsproget? Den forskningsinteresse hænger fint sammen med både retslingvistikken og mit seneste projekt om trusler, siger hun og uddyber:

- Trusler er ofte kendetegnet ved ikke at være skrevet i overensstemmelse med normerne for standarddansk, og gennem de trusler, vi indsamler i projektet, får vi adgang til en utrolig stor sproglig variation, som vi ikke ellers ser i skriftsprog.