Godt begyndt... – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Godt begyndt...

21. september 2018

Godt begyndt...

Foto: Jakob Dall

Af Pernille Munch Toldam

Studiestart

Som ny på universitetet er der mange ting, du skal have styr på, og for de fleste er studiestarten en overvældende oplevelse. Lis Lak Risager, der er læringskonsulent på HUM, giver her en række generelle råd til, hvordan du fagligt kommer godt i gang på studiet.

Overgangen fra gymnasiet til universitetet er sjov, vild og skræmmende på samme tid. Mange studerende flytter hjemmefra og oplever for første gang, hvad det vil sige at stå på egne ben – med alle de krav og forventninger, der følger med voksenlivet. Og så, samtidig med at alt kører på fuldt drøn i privatlivet, starter man på universitetet, hvor kravene også er store, og hvor man skal hænge på fra starten, hvis man vil følge med.

It ain’t easy! Men det behøver heller ikke at være så svært, hvis man sørger for at komme godt fra start, mener Lis Lak Risager, der er læringskonsulent på HUM, og som i mange år har beskæftiget sig med, hvordan man lærer bedst og er en god studerende.

- Det, som jeg og forskere på området kan se er noget af det vigtigste, er at få struktureret sin tid. Der er lavet interview med studerende, der bl.a. siger, at de var ret langt inde i studiet, før det gik op for dem, hvor meget de skulle læse, når de ikke havde undervisning. Men undervisningsfri betyder ikke fri-fri, og et helt konkret råd er, at man booker sig selv til læsning og til møder med sin studiegruppe. Det er en god ide at planlægge sin tid i 14 dage eller en måned ad gangen, siger hun.


Gode råd fra læringskonsulenten

 

  • Skemalæg din læsning – og overhold dit skema!
  • Læg dine devices væk. Sæt dem på lydløs og læg dem uden for fysisk rækkevide, de forstyrrer din koncentration.
  • Læs et andet sted end hjemme. Så er du mindre tilbøjelig til at blive forstyrret af opvask, tøjvask, tv-serier m.m.
  • Lav læseaftaler med studiekamme-rater eller venner. Det er godt at have nogle at mødes med – dels fordi det er hyggeligt, men også fordi det er godt at skulle stå til ansvar for andre end sig selv.
  • Tal åbent med dine studiekammerater og venner, hvis der er noget, du er usikker på i forhold til studiet – de har det garanteret lige som dig.

 

 

Derudover skal forholdene også være i orden, når man læser. Man skal fx ikke regne med, at man kan læse effektivt dagen efter, man har været i byen. Eller hvis man kun lige har en halv time at læse i, inden man skal ud af døren.

- Man skal være realistisk. Og man skal sætte minimum to timer af ad gangen. I starten, når man er helt ny, skal man også acceptere, at det måske ikke er særlig nemt at blive siddende i de der to timer, men det er vigtigt, at man gør det. Det kræver tid at træne sig op til at sidde og læse store tekster alene, det er krævende, siger Lis Lak Risager, der anbefaler, at man i starten skriver op, når dagen er omme, hvor meget af den, der er gået med reel læsning.

- Alt for mange inkluderer også den tid, de har brugt på at tage sig sammen til at komme i gang, men der har de jo faktisk ikke læst. Man skal prøve at være ærlig over for sig selv. Jeg har mødt studerende, der går til fitness fire gange om ugen, drikker kaffe eller vin med vennerne et par gange om ugen, har et krævende studiejob, tager på ferie et par gange om året uden for sæsonen, når det er billigt, og som hver anden weekend tager over til forældrene i Jylland og bliver der tre dage. Sammenlagt gør det, at kalenderen pludselig er fyldt op, men med alt muligt andet end studieaktiviteter. Alle studerende vil gerne gøre det godt, men somme tider kan det være svært at prioritere hvad der er vigtigst. Det tager også tid at lære, siger hun.

Skemalæg din arbejdsuge

Det er et fåtal, der er gode til at læse og studere fra starten, og det mener Lis Lak Risager er vigtigt at tale om. Det er hårdt at læse så meget, og man skal se på det som noget, man skal træne sig op til.

- På universitetet har vi studerende, der har været vant til at klare sig relativt nemt igennem folkeskolen og gymnasiet, som får et brat wake-up call, når de lander på universitetet, hvor niveauet er et helt andet. Men vi ser også det modsatte: studerende, der har været vant til at læse alt i gymnasiet. De har det svært, når underviseren siger, at de bør læse alt af H.C. Andersen – og endnu sværere når den næste underviser siger, at de bør igennem alt Ibsen. For hvornår er nok nok. Begge typer studerende vil hjælpe sig selv ved at skemalægge. På den måde er det nemmere at sige, at nu holder jeg altså fri, mener hun.

Som fuldtidsstuderende forventes man at læse cirka 40 timer om ugen, når semesteret er i gang. De 40 timer bliver betragtet som din arbejdstid som studerende, og i den tæller både undervisning, studiegruppemøder, læsning, frokost og en pause i ny og næ.

- Det er ikke os på KU, der laver den udregning, det er den internationale ECTS-udregning. Den siger, at en arbejdsuge består af 41,5 timer, og det er det, man som studerende får løn for af samfundet. Derfor skal man forvente af sig selv, at man skal derop, siger Lis Lak Risager.

Studiegrupper fastholder

For mange studerende kan det være vigtigt at komme væk hjemmefra, når man skal læse - så man laver en arbejdsdag for sig selv. På den måde bliver man ikke fristet af overspringshandlingerne, der gemmer sig derhjemme.

- Det er en god ide at smøre en madpakke og sætte kursen mod biblioteket. Det kan være en god ide at lave en aftale om at mødes med nogen, så man kommer ud af vagten. Man kan fx mødes kl. 9 og så starte dagen med en kop kaffe, inden man går i gang med læsningen. Læsemakkere kan være på tværs af uddannelser og årgange, det vigtigste er, at man mødes med nogen, siger Lis Lak Risager, der også anbefaler, at man siger ja til alle de frivillige tilbud, der kommer fra universitetet.

- Det kan fx være at deltage i de studiegrupper, som alle institutter har. Undersøgelser viser, at det er dem, der har mest brug for det, der er dårligst til at tage imod tilbuddene. På HUM er der et øget fokus på studiegrupper, fordi erfaringen – og forskning – viser, at studiegrupper er med til at gøre, at man har det bedre, når man læser. Og når man har det bedre, laver man mere, og så bliver man dygtigere. Hvis man har nogen, som man står til ansvar overfor, og som regner med en, så føler man sig mere ansvarlig, så studiegrupperne er også med til at fastholde de studerende. De er lavet, fordi der er nogen, der ved, at de virker, siger hun.

Studielivet kan være hårdt, men det udvikler dig

Flere undersøgelser viser, at noget af det hårdeste ved overgangen fra gymnasiet til universitetet er manglen på kontrol. I gymnasiet bliver du fulgt nøje: du får fravær, hvis du ikke er fysisk til stede eller ikke afleverer dine opgaver, og du kan løbende følge dit fravær. Sådan er det kun på meget få universitetsuddannelser og ikke på humaniora. Der er nogle få kurser, hvor der er meget tydelige mål, men der er ingen uddannelser, hvor der er meget tydelige mål hele tiden. Man er selv nødt til at tage ansvar for studiet, og det er en af de store udfordringer, mener Lis Lak Risager:

- Den frihed og det handlerum, man som ny studerende får, når man flytter hjemmefra, stresser mange. Men jeg tror, det er en helt naturlig udvikling, når man skal ud i noget nyt. Der er mange stressfaktorer på samme tid, og det koster energi at være i det – men det er også med til at gøre dig stærkere, dygtigere og klogere og et mere interessant menneske. Som ny studerende er man i en udviklingsproces, og det er enormt hårdt, og nogle gange kan det føles som om, at man ikke bliver dygtigere til noget som helst. Men man må nok acceptere, at det er et stort skridt, og at man skal have tålmodighed med sig selv, siger hun.

Læringskonsulenten peger også på, at muligheden for at udstille sig selv på sociale medier er med til at forvrænge virkeligheden som studerende. Lige som man rydder op, før man tager et billede af sin nyindrettede stue og smækker det på Instagram, iscenesætter man også sit studieliv, når man færdes på de sociale medier.

- Det gør det let at tro, at alle andre har styr på det. Men det har de færreste. Det at gå på universitetet handler bl.a. om at uddanne sig i at tilegne sig viden. Det er også derfor, det er så svært i starten, for det kan man ikke. Tal derfor åbent med dine studiekammerater og dine venner om din usikkerhed, og så vil du opdage, at de andre har det på samme måde. Man skal ikke være så bange for at være usikker, når man starter, for det er alle, siger Lis Lak Risager.