HUM-speciale bliver til bog og føjer nye perspektiver til inklusionsdebatten – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Nye perspektiver til i...

20. september 2018

HUM-speciale bliver til bog og føjer nye perspektiver til inklusionsdebatten

Børnetegning fra Malene Kubstrup Nelausens bog ABC ADHD.


Tekst: Pernille Munch Toldam

Efterliv til specialet

Specialet er skrevet og afleveret, karakteren givet, og så sker der… ingenting! Langt de fleste universitetsspecialer ender deres tilværelse i en skuffe eller en kasse på loftet. Men der er flere muligheder for at formidle sit speciale til andre end vejleder og censor. Malene Kubstrup Nelausen, der i 2013 afleverede speciale på pædagogik, er en af de studerende, for hvem det er lykkedes at give specialet et efterliv.

Da Malene Kubstrup Nelausen skrev speciale om børn og unge med ADHD, der i deres skoleliv kæmper med stigmatisering, havde hun ikke drømt om, at specialet fire år senere ville blive til en bog, som fagpersoner fremover kan bruge i deres arbejde. Ikke desto mindre kan cand.mag. i pædagogik Malene Kubstrup Nelausen i dag kalde sig forfatter til bogen ’ABC ADHD’, der udkom på forlaget Unge Pædagoger i foråret 2018.

- Et års tid efter jeg havde afleveret mit speciale, fik jeg gennem min specialevejleder mulighed for at udgive det som en bog – i en lidt omarbejdet form – på forlaget Unge Pædagoger. Hun sidder i redaktionsgruppen på bogserien ”Forskning til skolen”, hvor de på et møde drøftede fremtidige udgivelser, og der fortalte hun resten af gruppen om mit speciale. Forlaget bad mig derpå indsende specialet til fagfællebedømmelse og almindelig redaktionel bedømmelse, og de syntes, det kunne egne sig til en bogudgivelse, hvis jeg skrev lidt til hist og her, fortæller Malene Kubstrup Nelausen, hvis speciale, og nu altså bogen, handler om børn med ADHD og deres fortællinger om, hvordan det er at gå i skole, når man har en ADHD-diagnose.

 

Malene Kubstrup Nelausen, født 1984, ph.d.-studerende på pædagogik

 

Afleverede i 2013 specialet ’I skole med ADHD – skolelivsfortællinger om ADHD, elevhed og skole’ på pædagogik på HUM. Specialet blev i foråret udgivet i en omarbejdet version på forlaget Unge Pædagoger under titlen ’ABC ADHD. Fortællinger om skolegang og ADHD'.

 

Malene Kubstrup Nelausen er nu i gang med en ph.d.-afhandling på pædagogik, hvor hun arbejder videre med undersøgelserne fra specialet. Hun undersøger bl.a., hvordan eleverne med ADHD indgår i elevfællesskaber, og det gør hun på baggrund af feltarbejde i skoleklasser, hvor der går elever med diagnoser som ADHD og autisme.


 

- Gennem en række interview undersøger jeg, hvordan diagnosen tillægges betydning af børnene selv, og også hvordan de oplever, at deres lærere, pædagoger og klassekammerater tillægger diagnosen betydning. Jeg ser også på, hvordan skolegang kan tage sig ud, når man har en diagnose, der ofte forbindes med hyperaktivitet og koncentrationsbesvær – noget, der kan synes uforenligt med skolens idealer og krav om at kunne sidde stille og koncentrere sig og være ”læringsparat”. Mine analyser peger på, at mange af de her børn føler sig stigmatiseret af de negative forventninger, der er til dem pga. deres diagnose, siger Malene Kubstrup Nelausen, der håber på, at bogen kan skabe nye indsigter for de lærere og pædagoger, der arbejder ude i den pædagogiske praksis, og som støder på elever med en ADHD-diagnose.

En hånd i hvepsereden

Da Malene Kubstrup Nelausen skrev specialet var inklusionsdebatten på sit højeste, og der var mange diskussioner om, hvorvidt børn med ADHD-diagnose skulle gå i specialskole eller være en del af folkeskolens almene tilbud. Der var i debatten en masse voksne, der havde mange meninger om, hvad god skolegang er for de børn, det drejer sig om, og det provokerede Malene Kubstrup Nelausen.

- Jeg satte mig for at undersøge, hvad de her børn selv tænker om deres skolegang. Jeg interviewede dem for at blive klogere på, hvad den her diagnose egentlig betyder for dem, og hvad diagnosen har af betydning for den måde, de oplever at blive mødt på i skolen, forklarer hun og fortsætter:

- Det, at jeg kun taler med børnene, har virket provokerende på tilhørere til foredrag om bogen – fordi jeg ikke har de voksnes og de andre børns perspektiver med. Jeg har fået at vide, at jeg tegner et meget lyserødt billede af, hvordan det er at være lærer eller pædagog for eller gå i klasse med nogle med ADHD. Men det er ikke mit ærinde at udtale mig om, hvordan det er at undervise eller være klassekammerat til en elev med ADHD. I stedet har mit fokus været at undersøge de skolelivsfortællinger, som elever med en ADHD-diagnose beretter, og her står fortællinger om stigmatisering og mobning meget centralt. Det er klart, at der selvfølgelig er en masse andre problematikker, men de kommer frem i andre sammenhænge, synes jeg. Det er ikke for at negligere, at der er problemer og andre perspektiver, men meget af inklusionsdebatten foregår jo netop fra de andres perspektiv, siger Malene Kubstrup Nelausen og tilføjer, at der findes en del anden forskning, der beskæftiger sig med lærer- og pædagogperspektivet.

- Det er ikke dét, vi savner viden om, for der har vi rigtig god forskning. Og selvom min undersøgelse har virket provokerende på nogle, så bliver den også modtaget som et vigtigt bidrag af både lærere og pædagoger. Og ikke mindst af forældre til børn med en ADHD-diagnose.

Nye indsigter til lærere og pædagoger

Arbejdet med at omarbejde og redigere specialet til en bog oplevede Malene Kubstrup Nelausen som en enestående mulighed for at få formidlet noget af den viden, vi producerer og ophober på universitetet.

- Forhåbentlig kan mine analyser være med til at give nye indsigter og stille nogle nye og anderledes spørgsmål, som lærere og pædagoger kan få glæde af. Så forskningen ikke kun lever på universitetet, men også får et liv, efter den er produceret. På humaniora analyserer vi og piller ting fra hinanden, og når vi gør det, så er vi med til at skabe nye indsigter og spørgsmål, og det kan der ligge en stor værdi i for dem, der arbejder med tingene i praksis – i mit tilfælde lærere og pædagoger, mener hun.

Derudover betyder det meget for Malene Kubstrup Nelausen at sætte fokus på, hvordan vi taler om og med børnene med ADHD-diagnoser.

- Min undersøgelse viser, at det fylder rigtig meget for dem at blive forstået som ligeværdige og ikke som unormale, mærkelige, sære eller voldelige – noget de fleste har oplevet at blive kaldt. Alle de her skolelivsfortællinger indeholder den samme historie: Den antager lige så mange former, som der er børn i undersøgelsen, men et gennemgående træk er, at den tager udgangspunkt i, at man finder lige præcis det skoletilbud, man kan komme til at trives i. Det tilbud er ikke nødvendigvis det samme – der er nogle, der trives på specialskoler, og der er nogle, der trives i den almindelige folkeskole. Men fælles for alle børnene og det, der får tingene til at vende i en positiv retning for dem, er, at de oplever sig selv og bliver opfattet som en del af et fællesskab, fortæller Malene Kubstrup Nelausen og kommer med et eksempel:

- Et af børnene kom på specialefterskole, og da han på et tidspunkt kom tilbage til skolen efter en weekend hjemme, er der en anden dreng, der går forbi ham og siger ’heey Tobias’. Tobias siger ikke noget, så hans mor er nødt til at puffe til ham og sige, at han skal svare. Senere fortæller han mig, at han virkelig skulle vænne sig til det med at interagere med andre: det var nyt, at der pludselig var nogle, der kunne lide ham, talte til ham og så ham, fortæller Malene Kubstrup Nelausen.

Vær kreativ og tænk i netværk

Malene Kubstrup Nelausen synes, det er ærgerligt, der ikke er flere specialer, der når offentligheden. For der bliver skrevet om så mange spændende emner og produceret så megen viden, som folk uden for universitetet kunne få glæde af.

- Men det kræver, at man tænker i lidt andre baner, end man er vant til. Et ufarligt sted at starte er ved at spørge sin vejleder, hvad man fx kan gøre, hvis man har en ide til en videnskabelig artikel eller et indlæg til et tidsskrift eller, som i mit tilfælde, en bog. Måske vil vejlederen endda synes, det kunne være sjovt at hjælpe med at tale ideen igennem. Det kan også være, at specialet egner sig til en kronik i et dagblad eller et fagblad – fx Gymnasieskolen, Magisterbladet, BUBL’s fagblad el.lign. – eller til et foredrag i fransklærerforeningen eller på et gymnasium, siger hun.

Hun opfordrer også til, at alle de studerende, der bruger empiri i deres speciale, tænker i at levere noget tilbage til dem, der har bidraget til empirien – fx med et foredrag eller ved at levere noget på skrift til organisationen eller virksomheden.

- De har givet dig deres tid og perspektiv, så man er egentlig næsten forpligtet til at levere noget tilbage, synes jeg. Det behøver ikke at være et konkret produkt eller en opskrift på noget, der skal ændres eller gøres anderledes. Det kan lige så godt være, at man kan stille nogle anderledes og nye spørgsmål til deres praksis, som kan være med til at udvikle det daglige arbejde i virksomheden eller organisationen. Som humanister belyser vi tingene på nye måder, og det kan virksomhederne ofte bruge til rigtig meget i praksis.