Se mit kontor – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Se mit kontor

10. september 2018

Se mit kontor

Studieliv

Der findes både små og store skatte på kontorerne på Søndre Campus. Tag med på besøg på tre forskellige kontorer, og hør lidt om beboernes yndlingsting.

Tekst og foto: Mie Harthing Egefelt

Tim Flohr Sørensen

To gamle kapsler, en lyseblå kaffemølle, polaroidfotos med slørede motiver, en knust ørering og ringe af farverigt glas. Arkæolog Tim Flohr Sørensen forsker i samtidsarkæologi bl.a. på kirkegårde og i moderne ruiner, og hans kontor er en guldgrube af forunderlige ting, som man har lyst til at gå på opdagelse i.

De indsamlede objekter er organiseret i forskellige opstillinger. Tingene i den første samling har alle relation til Tims familie:

- Radioen er fra mit barndomshjem, og det var min mors stetoskop, hun var sygehjælper. Kaffemøllen var min bedstemors. De gamle kapsler fra Carlsberg er fra 30’erne, og jeg fandt dem i et skel i nærheden af mine forældres hjem, som ikke var bebygget i 30’erne. Hvorfor ligger de lige der? Måske er de tabt af markarbejdere, der tog sig en pause? Måske blev området brugt som skraldeplads?  Man kan forstille sig alt muligt.

Glassamlingen stammer fra Holmegaards glasværk, som lukke­de i 2012. Midt i rodet på den forladte plads fandt Tim Flohr Sørensen bl.a. de farvede glasringe:

- Jeg bliver fascineret af den fremmedgørelse, der opstår i mødet med et objekt, der er taget ud af sin kontekst. Jeg aner ikke noget om glasproduktion og ved ikke, om ringene har haft en funktion, eller hvorfor de er blevet efterladt. Den forvirring, der opstår, er med til at udfordre vores verdensbillede, fortæller han og uddyber:

- I arkæologien har vi den udbredte udfordring, at der altid er noget, der er forsvundet, eller som rummer en eller anden form for hul. I konventionel arkæologi arbejder man med at udfylde tomrummet, forklare eller bortforklare det. Men nogle gange kan manglen have stor betydning for vores forståelse af vores liv. Vi har mange oplevelser i vores virkelighed, som ikke giver mening, men som gør, at vi bliver ved med at forundres og være nysgerrige og have lyst til at grave videre i det.

Natasha Fazlic

2. sal i bygning 27 er lidt mere spændende end mange andre etager på KU. Her bag den låste dør, der rummer uvurderlige kulturskatte som fx Den Arnamagnæanske Samling, som består af ca. 3000 håndskrifter og trykte bøger fra middelalderen, arbejder Natasha Fazlic som konservator.

Den Arnamagnæanske Samling, som i 2009 blev optaget på UNESCOs Memory of the World Register, tæller bl.a. håndskrifterne, der fx indeholder Snorres Edda og den ældste næsten-fuldkomne tekst af Njals saga.

Konservatorerne Natasha Fazlic og Mustafa Kamal arbejder til daglig med at restaurere samlingerne, så manuskripter og bøger og deres indhold bevares for eftertiden.

En af de andre skatte på konservatorværkstedet er praktikanten Johanne. Hun har afsluttet sit andet år på bacheloruddannelsen på konservatorskolen, og nu står hun i sommerheden og er i fuld gang med at gøre et bind klar til restaurering ved forsigtigt at børste alle siderne i værket helt rene.

- Det er rigtig vigtigt for os at blive ved med at lære fra os og give de nye konservatorer mulighed for at arbejde med deres fag i praksis. Og så er det fedt at kunne give sin begejstring for faget videre. fortæller Natasha Fazlic.

- Jeg er vild med pergamenter, fortsætter hun. Det her er et diplom (et offentligt dokument med juridisk indhold, red.) fra Skt. Clara Klosteret i Roskilde, som vi har fået penge af Velux Fonden til at undersøge i samarbejde med samlingernes filologer og andre institutioner i Danmark. Vi kan bidrage til projektet ved at sige noget om, hvordan pergamentet har det og om, hvor og hvordan det har været opbevaret.

De små beholdere i posen er en del af arbejdet. De indeholder viskelæderfnuller, som Natasha Fazlic og hendes kollega Mustafa Kamal møjsommeligt har fremskaffet ved at viske forsigtigt på diplomet. Ved hjælp af ny teknologi kan man på baggrund af de dna-spor, der er i fnulleret, blandt andet fastslå, hvilket dyr pergamentet er lavet af.

- Det andet pergament er fra Island. Islandske pergamenter er ofte meget mørkere end de danske. Måske på grund af den måde, de er fremstillet og senere opbevaret på, fortæller Natasha Fazlic. Bindet er blevet restaureret, og man kan se, hvordan konservatoren har forstærket pergamentet og sat fragmenterne sammen med hvidt japanpapir, så man igen kan bladre i siderne og undersøge indholdet.






Brian Arly Jacobsen

 
Brian Arly Jacobsen er religionssociolog og forsker bl.a. i migration og i forholdet mellem politik og religion i Danmark. Hans kontor på toppen af bygning 14 er en lille hule fuld af bøger, sjove udklip og ting og sager. På skrivebordet står en samling af små farverige nipsting, som er en blanding af hjemmelavede gaver fra hans børn, og ting, som han har taget med hjem fra rejser, feltarbejde og konferencer.

- Den sjoveste figur er den lille kopi af en statue af guden Bacchus, som er gud for vin, religiøs ekstase, frugtbarhed og den slags. Den originale statue står i Boboliparken i Firenze, og den er modelleret over Medici den førstes hofdværg.  Det er en helt fantastisk statue, siger Brian Arly Jacobsen og fremhæver derefter en lille samling af små farverige figurer. Det er talismaner hentet på rejser i Japan:

- Talismaner er vigtige i Shinto-religionen. Du køber dem i templerne, og der er talismaner for alt muligt. Den grønne talisman er sådan en, hvor – hvis du ønsker dig noget og får det –  så maler du øjnene i en bestemt farve. Hvis ikke du får ønsket opfyldt, så maler du øjnene i en anden farve. Det er meget sjovt. Jeg har ikke brugt den, men jeg fik det, jeg ønskede mig, smiler forskeren, imens han prøver at huske, hvor de andre ting stammer fra. Der er bl.a. en lille munk fra et spansk kloster, to tinfigurer fra Rusland og nogle fine origamifugle, som hans kollega Lang Wan Valeur, som underviser i kinesisk, har lavet til ham.


I hjørnet af kontoret står en godt brugt lænestol med petroleumsfarvet betræk:

- Min læsestol er også en af mine absolutte yndlingsting. Jeg fik den fra Jørgen Podemann Sørensen, som var professor i religionshistorie. Han havde arvet den fra Jørgen Prydtz Johansen, som også var professor i religionshistorie helt tilbage i 1950’erne. Møblerne blev lavet specielt til universitetet i sin tid, og måske er de endda lavet af Wegner eller Arne Jacobsen, men nu er de fleste desværre væk.