25. januar 2019

Kogebog giver dig overskuelige opskrifter på 130 analysemetoder

Grønspættebog

To forskere fra HUM står bag en ny bog, der er noget så usædvanligt som en mellemting mellem en kogebog og en metodebog. Bogen giver et hurtigt overblik over 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab, og du kan bruge den i din opgaveskrivning eller eksamenslæsning.

Tekst: Pernille Munch Toldam

”Bogen gør det sjovere og lettere at være studerende og at gå til eksamen”. Der er ikke så meget beating around the bush, når Mie Femø Nielsen og Svend Skriver skal beskrive deres nye bog ’Metodekogebogen’. Og umiddelbart har den da også potentiale til at blive en ny studieteknisk bestseller: Bogen beskriver i kort og overskuelig form 130 analysemetoder – lige fra sætningsskemaer over diskursanalyse til historisk genstandsanalyse. De 130 opslag bliver leveret af 76 dygtige forskere og fagpersoner inden for deres felt – primært fra humaniora – og formatet er stramt og gennemført. Bogen er en mellemting mellem en metodebog og en kogebog, og alle opslagene er skåret over samme læst:

- Hvert opslag beskriver kort og i kogebogsform en metode; hvem der står bag den, dens ophavshistorie og hvilke ’ingredienser’ man skal bruge. Derudover er der en trin for trin-guide til at bruge metoden, et afsnit om, hvad metoden kan, og hvad den ikke kan, og et eksempel på metodens anvendelse. Der er også et afsnit om, hvilke andre metoder den passer godt sammen med, og til sidst nævner vi, hvis der er faglig uenighed om metoden, og hvor man kan læse mere om den, forklarer Mie Femø, der er professor i kommunikation på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) og initiativtager til bogen.


Metodekogebogen - 130 analysemetoder fra humaniora og samfundsvidenskab

Redigeret af Mie Femø Nielsen og Svend Skriver
Forlaget U Press, 2019

Læs mere på forlagets hjemmeside.

Formidling af tavs viden

Sammen med sin kollega litteraten Svend Skriver fra NorS har Mie Femø indsamlet og redigeret de 130 tekster, der er skrevet af kollegaer fra HUM, andre fakulteter og professionshøjskoler og gymnasier. De 3-4 sider lange opslag giver hver især et hurtigt rids over en metode, men det har ikke været helt let at få store og ofte forkromede metoder passet ind i den skabelon, som de to redaktører på forhånd havde lavet, og som alle metoderne skulle passes ind i, for at de kunne få lov til at være med i bogen.

- Reaktionen fra kollegaerne, når vi har spurgt dem, om de ville være med, har i mange tilfælde været: Kan man virkelig skrive om det så kort? Det sjove er, at når folk så har arbejdet lidt med formen, kan de godt se værdien af det. Mange af bidragyderne er meget store forskerpersonligheder, og det er klart, at det er en udfordring, når vi kommer med en skabelon, som tingene skal puttes ind i. Fx kan afsnittet om faglig uenighed om en metode jo godt dække over årtiers debat, og hvordan koger man lige det ned til 5-7 linjer. Men alle har leveret rigtig gode bud, fortæller lektor Svend Skriver.

- De fleste har syntes, at det var sjovt med den der tvang, de ikke var vant til. Det har været lidt som et dogmekoncept, hvor der er nogle benspænd. Hvis man har undervist og arbejdet med et emne i mange år, har man en stor intuitiv ekspertviden på rygraden, men den er så internaliseret, at det kan føles svært at sige noget overordnet og generaliseret om emnet. Men hvis de synes, det er svært, hvad skal den studerende på 23 år så sige, spørger Mie Femø smilende og tilføjer, at de fleste forskere, efter en lille tænkepause, er kommet tilbage og har sagt ’ok, lad os gøre det!’

Akademisk kompas

Netop de studerendes perspektiv har været meget vigtigt for de to forfattere. Derfor er noget af det, de er gladest for ved bogen det ’sådan gør du’-afsnit, der er til hver metode. Her har eksperterne nemlig været tvunget til at sætte sig i de studerendes sted.

- Her trækker vi virkelig på kogebogsgenren. Teorierne og metoderne kan være enormt abstrakte, og der kan være et kæmpe spring fra at læse om Foucault til at lave en diskursanalyse i praksis, men i vores bog bliver det i trin formuleret, hvordan man kan gribe arbejdet an, siger Svend Skriver og tilføjer, at bogen står i modsætning til den klassiske måde at arbejde på på universitetet – hvor vi begynder med Adam og Eva, når vi skal beskrive et emne i en opgave, en artikel eller en afhandling.

Sådan kan du bruge bogen

Forestil dig et gruppemøde med dine medstuderende. I skal tilrettelægge et eksamensprojekt og tager afsæt i læsningen af en håndfuld opslag. Jeres drøftelse vil hurtigt nå et højt fagligt niveau. I kan på informeret grundlag vælge de metoder, I vil bruge, og I kan nemt uddelegere arbejdsopgaver til hinanden. I sparer tid, fordi det tydeligt forklares, hvad I skal gøre, når I anvender den enkelte metode, og I får desuden nemme guides til, hvor I kan læse mere, og hvilke metoder I kan kombinere (fra bogens omslag).

- Normalt ville man ikke folde så stort et emne ud på tre sider, men de studerende, der starter på universitetet, har jo ikke brug for en disputats; de har brug for at kunne navigere. Og her får de et redskab, der hjælper dem med at navigere i universitetsverdenen. Vi andre kan også godt bruge bogen, for der er en masse, vi også kan lære noget af, mener han.

Studiebog til arbejdslivet

De to forfattere håber på, at Metodekogebogen bliver en bog, man ikke sælger, når man er færdig med sine studier, men som man bliver ved med at bruge som opslagsværk, når man er færdiguddannet.

- Forhåbentlig vil bogen skabe glæde blandt de studerende, fordi det bliver sjovere og nemmere at arbejde med metode, og de bliver hjulpet til at gøre det bedre til eksamen og få nogle højere karakterer. Men det er jo i sig selv ikke slutmålet. Det er til gengæld, at de skal blive bedre til at arbejde metodisk, både på studiet og i deres kommende jobs, for de fleste har stadig brug for at arbejde med metode, når de kommer ud og får arbejde som fx konsulenter, projektledere eller kommunikationsmedarbejdere, mener Mie Femø og tilføjer:

- Det kan godt være, at bogen indeholder 100 metoder, de ikke skal bruge til noget, men der er 10, de bruger hele tiden, og så er der 20, de ikke vidste, de havde brug for. Det kan give dem et nyt perspektiv eller give nogle input til, hvordan de kan gøre deres arbejde lidt bedre, mener hun.

Slut med trælse metodeafsnit

I forbindelse med arbejdet på bogen har de to forfattere gennemtrawlet en række metodehåndbøger for at se, hvad andre har gjort før dem. Resultaterne bekræftede dem i, at bogen var nødvendig.

- Der er skrevet masser af glimrende bøger om, hvordan man interviewer, laver spørgeskemaundersøgelser, deltagerobservationer m.m., men der findes meget lidt om, hvad man konkret gør med sit datamateriale. Selvfølgelig kan man som studerende tale med sin vejleder og finde frem til en metode, men det ville da være smart, hvis man i en læsegruppe kan kigge i bogen og sammen finde frem til nogle interessante analysemetoder. Den faglige diskussion ville starte på et helt andet niveau. Vi håber og tror på, at de studerende kan blive inspireret og synes, at metodediskussionen, der ellers kan være sådan lidt ’argh, vi skal også have et metodekapitel’, faktisk kan blive lidt sjov, siger Mie Femø.

Også en plads til basal tekstanalyse

Bogen har været undervejs i en håndfuld år, og indholdet udspringer af lange lister over emner, der løbende er blevet revideret og sorteret i. De fleste metoder har Mie Femø og Svend Skriver selv besluttet sig for skulle være med, men der er også kommet et stort input fra de medvirkende forskere.

- Alle vores forfattere er dygtige pædagoger, så vi har valgt dem ud fra deres kunnen, men også ud fra at vi har troet på, at de kunne levere det, vi søgte. Der er masser af metoder i bogen, der er velkendte, men der er også nogle, skribenterne eller vi selv har opfundet, forklarer Mie Femø.

Som et eksempel nævner Svend Skriver lektor Palle Schantz Lauridsen, der har skrevet en række opslag om medier.
- Medieanalyse dækker jo over mange ting, så Palle Schantz fik den ide, at man kunne dele det op i tre forskellige områder: medier som kanal, medier som miljø og medier som sprog. Det er en klassisk teoretisk opdeling inden for mediefaget, men man finder ingen andre metodebøger, hvor det er beskrevet på den måde. Men det gav os tre meget brede indgange til det medieanalytiske felt, forklarer Svend Skriver og nævner et andet eksempel.

- Selv har jeg bl.a. skrevet et opslag om basal tekstanalyse. Til at begynde med troede jeg ikke på, at der kunne blive et ordentligt opslag ud af det. Men Mie blev ved med at sige til mig, ”nu er du jo litterat, Svend, så du må da kunne lave et opslag om basal tekstanalyse”! I starten svarede jeg, at man ikke kan have basal tekstanalyse som en metode, og det var en virkelig lang erkendelsesproces, før jeg til sidst måtte sande, at hun selvfølgelig havde ret. Det er ikke tekstvidenskab i højeste gear, men der er flere tusinde studerende hvert år, der laver sådan en analyse – lige meget om der findes et opslag eller ej – så selvfølgelig giver det mening. I en vis forstand er det sådan enhver tekstanalyse begynder. Og så er det jo klart, at hvis man skal fra en basal tekstanalyse op på et højt videnskabeligt niveau, så skal der selvfølgelig meget mere til, men så må man jo supplere op med det, forklarer Svend Skriver.

Work in progress

Forfatterne gør meget ud af at understrege, at bogen består af 130 nedslag på overfladen. Men også at det er en overfladeviden, der virkelig er gennemarbejdet, og som kan give de studerende en række redskaber og et tværfagligt overblik, så de efterfølgende kan gå i dybden der, hvor de ønsker det.

- Det er klart, at når man læser et par sider om metode, så er det jo ikke det samme som at læse en bog på 200 sider. Men forhåbentlig vil bogen give de studerende en refleksiv bevidsthed om, hvordan man går til værks, når man skal analysere nogle data – og så er det lige meget, om det er ting, kroppe, forløb, en kronik, et digt eller reality-tv. Lige meget hvad materien er, vil de blive klædt på til at undersøge data, siger Mie Femø.

Derudover understreger de, at der selvfølgelig er mere end 130 metoder, men at de har været nødt til at lukke sækken nu, for at det ikke skulle blive et evighedsprojekt.
- Nu kommer den ud med de 130 metoder, men vi har allerede en liste med opslag, vi ærgrer os over ikke er kommet med, så den kommer med garanti i flere udgaver. Og vi tænker, at vi i 2. udgave forhåbentlig vil have fået input fra kollegaer og studerende om, hvad de synes, der mangler, eller hvad der evt. kunne skrives anderledes. Bogen er et work in progress, der fortsat kan udvikles på, siger Mie Femø og bliver suppleret af Svend Skriver:
- Verden flytter sig hele tiden, også metodisk, så det kommer bogen selvfølgelig også til at gøre.