13. maj 2019

Menneskebiblioteket er råt og uden filter i en Instagram-verden

Menneskebiblioteket etablerer møder mellem mennesker og forsøger at bekæmpe fordomme. Foto: Elin Tabitha Hansen

Tekst: Bodil Christensen

Praktik

Menneskebiblioteket er en forening, der bekæmper fordomme ved at etablere møder mellem mennesker. Som praktikant på Menneskebiblioteket arbejder Mette Nagel for at skabe større tolerance i samfundet - og bliver samtidig selv udfordret på sine egne fordomme.

Forestil dig et bibliotek, der ikke består af bøger men af mennesker. De kan lånes, men skal afleveres tilbage i god stand. De har en titel og en beskrivelse af, hvad de handler om: 'Adoptivbarn', 'Anorektiker', 'Bipolar', 'Depressiv' eller 'Eks-pusher' fx. Før du kan låne en ’bog’, skal du henvende dig til en bibliotekar og have et lånerkort. Men du skal også love at være oprigtig, vise nysgerrighed og være respektfuld over for ’bøgerne’, der alle er frivillige personer, der stiller sig til rådighed for samtaler med andre mennesker. Menneskebiblioteket arbejder for større forståelse og mangfoldighed. Eller som der står på bibliotekets hjemmeside: ”Lån en bog på Menneskebiblioteket og opdag, at man ikke skal dømme en bog på dens omslag”.

Ideen går verden rundt

Mette Nagel læser Informationsstudier på Københavns Universitet. Hun har fået en praktikplads på Menneskebiblioteket, hvor hun arbejder sammen med andre medarbejdere og frivillige samt Menneskebibliotekets grundlægger Ronni Abergel. Hun fortæller, at der er tre måder at låne ’bøger’ på:

Mette Nagel, praktikant på Menneskebiblioteket og  bachelorstuderende på Informationstudier på INF.
Privatfoto

- Vi har tre udlånsformater. Det klassiske Menneskebibliotek, der oftest bliver arrangeret i samarbejde med biblioteker eller fx Rødovre Centrum, hvor vi netop har afviklet fire åbne events. Her bliver man som låner mødt af en bibliotekar bag vores skranke, som vejleder og informerer om konceptet. Ved at kigge vores litteraturliste igennem kan man se hvilke 'titler', man kan låne den pågældende dag. Derudover er der 'uddannelsesbesøg-modellen', hvor eleverne eller de studerende typisk vælger tre ’læsninger’. Til forskel fra det klassiske Menneskebibliotek, hvor læsningen ofte er en til en, foregår uddannelsesbesøget i større grupper. Endelig har vi et læsesalsevent, som typisk foregår i et samarbejde med virksomheder. Her placerer 'bøgerne' sig tilfældigt ved borde, hvor de ansatte sidder, og så cirkulerer de rundt, så de ansatte typisk får tre 'læsninger' i alt. Ved hver læsning er der afsat 30 minutter – herefter skal 'bøgerne' afleveres tilbage i god stand, fortæller Mette Nagel, der konsekvent omtaler personerne, der er med i Menneskebiblioteket som 'bøger'.

Ideen om Menneskebiblioteket er dansk, og der er taget patent på den, fortæller Mette Nagel, der er imponeret over, at der findes ’bogdepoter’ i mere end 85 lande. I påsken blev der holdt et internationalt bogdepotbestyrerkursus i Danmark, og her holdt syv forskellige lande en konference om, hvordan man driver et Human Library, hvad enten det er i Europa, USA eller Brasilien.

Uden filter

Flere af praktikoplevelserne har sat sig dybe spor hos Mette Nagel:

- Jeg var på et tidspunkt med på Albertslund Bibliotek, og her blev jeg helt vildt rørt af at mærke ’bøgernes’ sammenhold. De kommer fra hver deres små fællesskaber, men i Menneskebiblioteket finder de sammen på kryds og tværs, fortæller hun og fortsætter:

- I Albertslund lånte jeg faktisk selv to ’bøger’; en transkønnet og en senhandicappet. Det var både interessant og grænseoverskridende. Man skal jo lige finde tilgangen, for må man virkelig spørge dem om alt? Vi lever meget i en Instagram-verden, men det her er uden filter, det er råt. Det er også rørende og beundringsværdigt, men det kræver, at man tør.

Svær rolle som gatekeeper

Praktikken på Menneskebiblioteket har været lidt af en øjenåbner for Mette Nagel. Hendes arbejde består i at rekruttere personerne bag ’bøgerne’. Ansøgerne sender uopfordrede mails til Menneskebiblioteket, og hvis hun ser muligheder i deres historier, ringer hun dem op. I løbet af telefonsamtalen skal Mette Nagel få en oplevelse af, om ansøgeren har mødt fordomme og følt sig stigmatiseret – for det er et krav til ’bøgerne’ på Menneskebibliotekets hylder. Hvis ansøgeren bliver tilbudt en plads på bibliotekets hylder, bliver vedkommende inviteret til et kursus for kommende ’bøger’.

- Det er virkelig et spændende sted for mig helt personligt. Jeg har lavet meget foreningsarbejde før, men her bliver jeg virkelig introduceret for mangfoldigheden. Nogle gange kan jeg godt blive lidt overvældet af ansvaret, for når jeg rekrutterer ’bøger’, er det mig, der åbner gaten. Det sværeste for mig har været at afvise ansøgere, men konceptet hos Menneskebiblioteket er netop, at man skal have oplevet fordomme på egen krop, så det er et kriterium for at blive menneskebog.

Menneskebiblioteket

• Almennyttig forening, der arbejder for at skabe større tolerance og forståelse for mangfoldighed i samfundet.

• Startede som et event på Roskilde Festival i år 2000 arrangeret af Ronni og Dany Abergel samt Asma Mouna og Christoffer Erichsen fra foreningen Stop Volden.

• I dag har Menneskebiblioteket bogdepoter i København, Odense, Aarhus og Esbjerg-Varde, og konceptet er udbredt til mere end 85 lande.

Læs mere på menneskebiblioteket.dk

- Jeg kan simpelthen ikke forestille mig, at man kan gå fra en ’læsning’ uden at være blevet rørt, forundret eller nysgerrig – for det taler i den grad til følelserne. Jeg kan næsten aflæse forskellen på læsernes kropssprog, når de har været sammen med en ’bog’. Og for ’bøgerne’ bliver det næsten en slags terapi, hvor de får italesat de svære ting, fortæller hun.

Menneskebiblioteket arbejder med 13 ’fordomssøjler’, og det er lige præcis det, Mette Nagels vil skrive praktikopgave om:

- Det er interessant, at Menneskebiblioteket bruger bibliotekarterminologien. Måske fordi den er velkendt. Når man låner en fysisk bog, så er det trykte ord det samme, uanset om det er dig eller mig, der læser den – selv om vores forståelse måske er forskellig. Men menneskebøgerne forandrer sig hver gang, både ’kapitlerne’, ’ordene’ og ’sætningerne’. Jeg vil gerne skrive om kulturmødet versus sproget, så jeg skal ud og observere forskellige ’læsninger’ – altså møder mellem mennesker – med den samme 'bog'.