28. august 2019

Arkitektur der giver genlyd i byen

Arkitektkonkurrencen

om Karen Blixens Plads blev udskrevet i 2014, og nu er området endelig klar til at blive taget i brug. Arkitekt Caroline Nagel fortæller om tankerne bag pladsen.

Tekst: Pernille Munch Toldam
Foto: Martin Ørsted

For mange studerende og ansatte var det lidt af et chok at komme tilbage fra sommerferie. Byggepladsen, der, i hvad der føles som en evighed, har spærret os inde bag plankeværk og betonklodser, var forsvundet, og i stedet stod en funklende ny Karen Blixens Plads klar.

Caroline Nagel fra Cobe Arkitekter er en af arkitekterne bag pladsen, og hun har været med i arbejdet, fra konkurrencen blev udskrevet i 2014. Hun fortæller, at et af målene med pladsen har været at skabe bedre cykelforhold til universitetets ansatte og studerende og derudover at skabe en ny forbindelse mellem universitetets byrum og Amager Fælled.

- Vi har haft meget fokus på cyklerne. Da vi i 2014 lavede research til vores projekt, kunne vi se, at cykelparkeringsforholdene herude var virkelig dårlige. Der var cykler over det hele og slet ikke parkering nok, og derfor har vi bl.a. udviklet de nye cykelbakker, som deler pladsen op på en organisk måde, fortæller Caroline Nagel.

Kontakt til Fælleden

Ud over bedre cykelforhold til de omkring 2.000 cykler, der hver dag kommer til Søndre Campus, har arkitekterne også haft et ønske om at skabe en ny forbindelse til Amager Fælled.

- Med de grønne bakker forsøger vi at skabe en glidende og poetisk overgang fra den vilde og frodige fælled til byrummet. Det blæser utrolig meget fra fælleden, og de grønne bakker og beplantningen er faktisk også med til at holde vinden fra selve pladsen, forklarer Caroline Nagel.

På HUM’s facebookside har flere studerende kommenteret, at pladsen er meget lidt grøn, og at de savner de gamle græsområder fra før omlægningen. Caroline Nagel opfordrer til, at vi skal have lidt tålmodighed.

- Det er dejligt at høre de studerendes ønsker, for så kan vi gå til gartnerne med dem – fx hvis de skal sørge for mere græs. Vi arbejder stadig på de grønne bakker, der slet ikke vokset til endnu. Der er stadig meget ukrudt, men den hjælper jorden til at få de rigtige forhold på længere sigt. Mellem bakkerne kommer der områder med græs, man kan sidde og ligge på – og der er plantet masser af buske og træer, der giver læmuligheder og små hyggelige og uforstyrrede områder. Derudover er der jo også grønne plantehuller og træer inde på selve pladsen, som også lige skal have lov til at vokse til. Og mod Emil Holms kanal har vi etableret en græsplæne. Ambitionen er, at de grønne områder kombineret med den urbane plads skal kunne bruges af hele bydelen, siger hun.

Plads til Dipsy, Laa-Laa og venner

Noget andet, de studerende har kommenteret på Facebook, er cykelbakkerne, der bl.a. bliver beskrevet som ’en postmoderne udgave af Teletubbies-landet’.

Caroline Nagel smiler af sammenligningen og siger, at hun også har hørt bakkerne beskrevet som et ’månelandskab’. Cykelbakkerne er helt unikke for Karen Blixens Plads, og de eksisterer endnu ikke andre steder i Danmark. Ideen opstod ud fra et ønske om at føre de grønne bakker videre ind i byrummet.

- Med bakkerne skaber vi et kuperet landskab uden de klassiske cykelskure, der fylder, men ikke rigtig kan bruges til andet end parkering. Den nye løsning har en dobbeltfunktion: Bakkerne kan både bruges til ophold og til parkering, og de store åbninger er designet til at lukke lys og luft ind, så man kan føle sig tryg derinde. Åbningerne er drejet, så vinden fra fælleden ikke kan komme ind. Siderne var oprindeligt ikke tænkt helt så stejle, men højden hænger sammen med, hvor langt vi kunne komme ned i jorden, forklarer arkitekten og tilføjer:

- Derudover skaber cykelbakkerne et rum i rummet, for mellem dem ligger Karen Blixens Plads’ centrale område, som man har mulighed for at bruge som et slags udendørs auditorium. På bakkerne er der indarbejdet trin, som man både kan bruge til at sidde og hygge sig på, men som man også kan bruge som tilskuerpladser til events. Det er vigtigt, at det er en plads, hvor man kan opholde og udfolde sig.

Ud over trapperne på bakkerne er der også opstillet bord- og bænkesæt rundt omkring på pladsen. Møblerne er fleksible, så man kan tage dem med rundt på pladsen og indrette sig efter vejret.

- Jeg kan se på Facebook, at de studerende allerede ønsker sig flere borde. Der var ikke penge til flere i budgettet, men mon ikke de studerende kan høre universitetet, om det kan lade sig gøre at anskaffe flere, opfordrer Caroline Nagel.