02. september 2019

Poesien på flugt

Omslag til bogen 'Eksil', der indeholder essays af 20 arabiske mænd og kvinder. Den udkommer 23. september

Arabiske Stemmer

Studerende og kandidater fra arabiskstudiet står bag oversættelserne af 20 nye arabiske forfattere, der sætter ord på tilstanden eksil.

Tekst: Henrik Friis

I 2012 udkom bogen ’En Ny Dags Klarhed – Unge Arabiske Stemmer’, hvor en række unge forfattere fra Mellemøsten fik udgivet deres blik på Det Arabiske Forår. Bagmanden var den daværende direktør for Det Danske Institut i Damaskus og ph.d. fra HUM, Anders Hastrup.

I dag kører huset i Damaskus på helt lavt blus, i hvert fald midlertidigt, som følge af borgerkrigen i Syrien, og for mange unge er følelsen af forår byttet ud med flugt. Det gælder også en del af bogens daværende unge arabiske stemmer. I et nyt bogprojekt, ’Eksil’, der går tæt på hverdagen som flygtning i Europa, har de skiftet synsvinkel fra revolution og optimisme til eksil og asyl. Bogen med dens 20 tekster udgives nu på dansk og arabisk i oversættelser af et hold af studerende og unge kandidater fra arabisk, blandt andet fra ToRS:

- Bogen i 2012 var en succes, og bl.a. deltog fire af forfatterne på CPH LITT. Min idé har derfor været at lave en opfølgning med forfatternes beskrivelser af deres nye virkelighed, siger Anders Hastrup, der har stået bag begge udgivelser og fortsætter:

- For hvad vil det sige at være fejlslagen revolutionær og møde de europæiske asylsystemer?

Den nye bog ’Eksil’ udkommer 23. september med digte og essays af ti arabiske mænd og ti arabiske kvinder – primært fra Syrien – hvoraf syv af dem i dag opholder sig i Danmark. Teksterne handler om alt fra oplevelsen af et asylcenter på Samsø til flugtruter over Middelhavet eller former sig som tilbageblik til Assads rædselsregime i Syrien. For Hastrup har en væsentlig pointe med projektet været at give unge danske arabister, altså kandidater i arabisk, mulighed for at oversætte aktuel litteratur, som både er poesi, men som også udtrykker tiden i dag:

- Bogen fik en bevilling fra Statens Kunstråd, som gav mulighed for at hyre unge oversættere. På den måde har vi kunnet lønne talentfulde forfattere og oversættere og i et fælles workshopformat arbejdet med teksterne. Resultatet er en bog, der både kan læses som vidnesbyrd fra et bestemt øjeblik i historien og som mere overordnede refleksioner over, hvad det vil sige at opholde sig i et ingenmandsland, fortæller Anders Hastrup.

Bedre forståelse af det arabiske sprogs opbygning

Martha Tode er bachelorstuderende på arabisk og i øjeblikket bosat i Egypten i forlængelse af et udvekslingsophold. Hun var halvandet år inde i sit studium, da hun fik opgaven med at oversætte to tekster til den kommende bog: dels en minimalistisk, reflekterende tekst af syriske Mustafa Haid,’Eksil’, og dels den dokumentariske beskrivelse, ’Rejsen over havet, der krydser døden’, af egyptiske Naguib Mazloum.

Kan du fortælle lidt om de to tekster, du har arbejdet med?

- Mustafa Haids tekst ’Eksil’ er eksistentiel og essayagtig i sit udtryk, hvor et ’jeg’ har flyttet sig fra sit hjem i Aleppo og nu står i en følelse af transit. Den tegner et meget fint billede af ikke at vide, hvor man hører til. Der er tilbageblik på tiden i Syrien og et savn i forhold til en familie dér – og så er der jeg’et, der rykker sig hele tiden i forhold til at finde et nyt hjem.

- Naguib Mazloums tekst er helt anderledes – som en rapporterende tekst fra en af dødsbådene. Den viser meget realistisk, hvordan rejserne fungerer med priser, mad, mæglersystemet bag bådene, menneskene om bord – og alle de forfærdeligheder, flygtningene oplever. Udover at fortælle Danmark om det frygtelige i flugten sender den også et budskab hjem om at genoverveje rejsen. For det er meget farligt, og du ved ikke, hvilket liv du får i Europa efterfølgende. Teksten viser på den måde den desperation, de må have været i, før de tog afsted.

Hvordan har det været som studerende at arbejde med levende litteratur?

- Jeg har lært meget på mange niveauer. Både overordnet i forhold til oversættelse og selvfølgelig en masse sprogligt i forhold til grammatik osv. Jeg var kun halvandet år inde i mit studie, da jeg fik opgaven. På studiet oversætter vi som regel mest fra dansk til arabisk, og da det er en rigtig udgivelse, har der været en anden alvor over det. At oversætte skønlitteratur handler jo ikke kun om at finde de enkelte ord. Der er et budskab og en forfatter bag, og der er en tone, stil og pointer, og der ligger ofte mange meninger mellem linjerne. At tage ansvar for at videregive alt det på dansk har været meget givende for mig. Jeg har været bange for ikke at kunne forstå det hele, så jeg har også haft egyptiske venner med på sidelinjen for at kunne diskutere, om min forståelse er den samme som en arabers.