02. september 2019

Du skal bare være ambitiøs, klog, vellidt og smuk - på en let og naturlig måde

Ida Sofie Gottinger har i sit BA-projekt talt med en række unge kvinder om begrebet '12-talspiger'. Foto: Martin Ørsted 

Forventningspres

Politikere og debattører taler om ’12-talspiger’ som et ord for studerende, der ikke tillader sig selv at fejle. Men hvad siger højt præsenterende unge kvinder egentlig selv om de roller, de skal navigere mellem? Pædagogikstuderende Ida Sofie Gottinger brugte sit BA-projekt til at undersøge forestillinger om køn, præstationer, pres og sociale medier i gymnasietiden.

Tekst: Henrik Friis

Langt de fleste humaniorastuderende er godt tilfredse med studiemiljøet. Men halvdelen oplever stress i hverdagen. Det viser tallene i den nye studiemiljøundersøgelse, hvor 2.500 studerende på fakultetet har svaret på en lang række spørgsmål om deres hverdag.

Lytter man til Studenterrådgivningen, som hjælper mange stressede studerende hvert år, skyldes en del af problemet, at mange studerende har urealistiske forventninger til, hvad de skal kunne. Tre ud af fem i undersøgelsen siger da også, at de oplever et stort pres for toppræstationer fra sig selv kombineret med uklarhed om de faglige forventninger.

I debatten om studiestress optræder betegnelsen ’12-talspiger’ fra tid til anden som et billede på kvindelige studerende, der er ambitiøse på en negativ måde. Men hvad siger de egentlig selv? Pædagogikstuderende på HUM Ida Sofie Gottinger har trukket tråden tilbage til gymnasietiden. Hun har selv oplevet studiestress på sit tidligere studie og har blandt andet derfor brugt sit BA-projekt ’12-tallets piger’ på at gå i dybden med problematikken. Som udgangspunkt for projektet har hun spurgt højt præsterende kvinder, hvad de forbinder med begreberne, i et forsøg på at beskrive alle de kulturelle koder, de skal lære at navigere i for at finde deres egen identitet:

- Jeg mødte unge piger, som har ret naturligt ved det faglige. Når de først har fundet strategien til at være en dygtig studerende, så ved de, hvad der skal til. Det hårde er derudover også at skulle være sjov og smuk og ikke at gå for meget op i karaktererne. Og ikke falde ind i rollen som ’12-talspige’. Det var ikke tabu for dem at være ambitiøse, men de oplevede hele tiden en usagt balancegang. De skulle være ambitiøse og få 12 – men gøre det på en let og naturlig måde, siger Ida Sofie Gottinger.

Ida Sofie Gottinger

KA-studerende på pædagogik, 25 år og fra København.
Har skrevet BA-projekt om ’de højt præsterende piger’ og var i foråret i praktik i Rockwoolfondens interventionsenhed.

Læs også, hvordan Ida Sofie Gottinger fik ideen til sit BA-projekt om de såkaldte '12-talspiger' - og hvad nogle af de piger, hun har interviewet til projektet, siger om deres gymnasietid.

Kønskoder og krydspres

I bachelorprojektet trækker Ida en række temaer frem fra de lange, kvalitative interview med fire informanter, der alle har et studentereksamenssnit mellem 11 og 12, og som i dag er studerende på uddannelser med høje adgangskrav. Et af temaerne er køn, da det hurtigt blev tydeligt i projektet, at krydspresset mellem ’det perfekte liv’ og de tårnhøje karakterer også rummede kønskoder:

- Flere af mine informanter italesatte, at det er lettere for drengene at være fagligt dygtige og charmerende på samme tid. De må også gerne være nørder. På en måde er det mere ’cool’ at være dreng og være nørdet. For mig ser det ud, som om 12-talsbegrebet trækker spor til, hvordan man forskelsbehandler piger og drenge generelt. Flere af pigerne har stærke fortællinger om pigemøder, hvor det helt fra 3. klasse var naturligt, at lærerne havde et særligt fokus på, hvordan det gik i pigegruppen. På gymnasierne iværksætter man også særlige forløb for psykisk sårbare piger, som skaber meget præcise forestillinger om, hvordan de forskellige typer studerende er, fortæller Ida Sofie Gottinger.

Hele tiden fremstille sig selv

Spørgsmålet er, om der er noget nyt på færde? Går man tilbage i de to tidligere studiemiljøundersøgelser på humaniora fra 2014 og 2016, kan man se, at presset fra egne forventninger også her ligger højt i de studerendes vurdering. I Ida Sofie Gottingers undersøgelse ser det ud, som om de sociale mediers opblomstring spiller en stor rolle i dag – i hvert fald i gymnasiet:

- Gennem mine interview oplevede jeg, at det oven i en almindelig teenagetilværelse var ekstra hårdt at være pige i dag, fordi de skal tage stilling til sig selv på alle mulige arenaer. En pige fortalte mig, at hun i dag fortrød, hvordan hun via sociale medier havde inviteret alle (hendes følgere på Instagram) med hjem på værelset i det mest intime, private rum – så der ikke længere var steder, hvor hun kunne slappe af, forklarer Ida Sofie Gottinger og fortsætter:

- Det er også interessant at høre, hvordan pigerne bevidst skal tage stilling til, hvordan de vil frame sig selv. Hvem vil man være i skolen? Hvem vil man være til festerne? Er jeg hende den sjove? Eller hende, der altid fremstår glad og overskudsagtig?

I mediedebatten kan man få indtrykket af, at unge kvinder bare skal lære at slappe af og læne sig tilbage. I projektet reflekterer Ida Sofie Gottingers informanter også over det pres, de lægger på sig selv. Men det er ikke let at give svar. På den ene side lægger de, med de høje forventninger til dem selv, et stort ansvar på egne skuldre, men på den anden side understreger de, at deres ambitioner jo ikke kommer ud af det blå, men et sted fra – samfundet.

- Medierne misforstår nogle gange pigerne. Flere af de unge kvinder pointerer, at de ikke føler, at der i deres gymnasietid har været et rum eller voksne, der har opfordret til, at de spurgte sig selv om, hvad der foregår på de sociale medier. Hvorfor likes fx betyder så meget for dem – og hvorfor de i virkeligheden giver så meget af sig selv til andre.

Skab en sund kultur

En af indvendingerne fra Ida Sofie Gottingers informanter handler også om, at kravene til de unge i dag er reelle nok. At situationen er anderledes i dag, end da forældrene studerede:

- Folk kan snakke nok så meget om, at man skal turde fejle, men hvis man skal ind på bestemte studier, så kræver det, at man får 12 hele tiden – der findes sindssygt hårde udvælgelseskriterier både på universiteterne og på arbejdsmarkedet. Den vinkel mangler i debatten, for det er voldsomt det, der foregår. De ældre generationer danner sig et indtryk af, at det her handler om forventninger til sig selv. Men der er et reelt pres – man kan ikke flekse så meget som tidligere, mener Ida Sofie Gottinger.

For hende ser det ud, som om der kan opstå problemer, hvis der er en usund kultur på studiet, hvor man ikke kan sige, at det er hårdt. Hvor man ikke føler sig tryg og kan spørge, hvis man er i tvivl om, om man har forstået det rigtigt. Det skal der være plads til, konstaterer hun og slutter:

- Jeg følte selv, at jeg stod på usikker grund. Jeg vidste ikke, hvad der blev forventet af mig. Og ofte bliver det at sige, at man synes noget er hårdt eller frustrerende, set som et svaghedstegn eller piveri. Derudover var det svært at få vejledning om, hvad mine muligheder var, hvis jeg droppede ud. Der er brug for rum og vejledning, når man mærker tvivl, og som det er lige nu, må studievejlederne ikke rådgive en til at stoppe på studiet. Om man går på gymnasiet eller universitetet, har man brug for at kunne søge kyndig uddannelsesvejledning, der tager en alvorligt.