17. september 2020

Studenterrådgivningen giver gode råd – på afstand men med det samme

En hjælpende hånd

Efter et forår, som både bød på store udfordringer og gode erfaringer, er Studenterrådgivningen klar til endnu et semester, hvor intet er, som det plejer. Psykolog Sara Alsing fortæller her om de ting, der er vigtige at have fokus på - både i studiestarten og generelt i løbet af semesteret.

Sara Alsing fra Studenterrådgivningen
Psykolog Sara Alsing giver gratis rådgivning til studerende på de videregående uddannelser i regi af Studenterrådgivningen. Foto: Cecilie Midskard Hundebøll

- Ingen ved jo, hvordan semesteret kommer til at udvikle sig, forklarer Sara Alsing fra sit kontor i bygning 25 på Søndre Campus. Her, med udsigt over Karen Blixens Plads, holder hun og resten af Studenterrådgivningen til, og herfra rådgiver de de studerende, der kan få brug for hjælp til at klare de udfordringer, de møder i løbet af studiet.

- Men selvom vi ikke har nogen dato for, hvornår vi igen kan have fysisk fremmøde i rådgivningen, er der masser af muligheder for at komme til at tale med en af os. Lige som sidste semester har vi både individuelle samtaler og online grupper og workshops, forklarer hun.

Sidste semester var måske det mest aparte i rådgivningens 50-årige historie. På ganske kort tid lagde man al fysisk rådgivning online, og da de studerende fandt ud af, at rådgivningen stadig var tilgængelig og kunne hjælpe med en masse akutte problemstillinger, strømmede de til.

- Vi ser bekymrede studerende hele tiden i rådgivningen, men der var virkelig pres på i foråret. Bekymringerne handlede ikke direkte om smittetryk og corona, men derimod om de afledte effekter af nedlukningen. Der var utryghed i forhold til, hvordan eksamen ville komme til at gå, om der ville blive taget højde for, at det havde været et underligt semester, når der blev givet karakter og om, hvad der ville komme til at ske med fx udlandsophold og praktik, fortæller Sara Alsing om foråret 2020.

Usikker studiestart

Nu er et nyt semester i gang, og selvom det meste af undervisningen er fysisk tilbage, så har Sara Alsing stadig en række bekymringer.

- Studiestarten er sjov, men også utrolig udfordrende. Også under normale forhold. Starten handler for de studerende om at afkode alle de regler og normer, der er på et studie: ”hvordan er man studerende her, er der en dresscode, hvad er de populære politiske overbevisninger, hvordan taler man om studieudfordringer, er der et særligt fagsprog?” Her er tutorerne og de ældre studerende rigtig vigtige kulturbærere, forklarer hun.

Men når en del af studiestarten har været omlagt til online arrangementer, og man ikke i samme grad må mødes socialt og fysisk, bliver det sværere for de nye studerende at lære de kulturbærere at kende, og de får sværere ved at afkode normerne. Det gør, at de i endnu højere grad end ellers kommer til at spekulere på, om de nu passer ind og er gode nok, mener Sara Alsing:

- Meget af det, der hører med til en studiestart, hvor man indgår i sociale fællesskaber og fester, er der droslet ned på i år. Det efterlader de nye studerende med et større ansvar for selv at skabe sammenhængene. Det er altid en udfordring at få skabt et studiestartsprogram, der rammer bredden – sådan at dem, der gerne vil have fest og gang i den, får det, og dem, der mere er til små grupper med en faglig indgangsvinkel, får det. I en tid som nu bliver det ekstra svært at få alle med. Det er en stor udfordring for de introverte, og jeg håber, at de lidt mere udadvendte har fokus på at få alle med.

Flertalsmisforståelser

Måske kan du huske det fra din egen studiestart – eller måske er du førsteårsstuderende og er stadig midt i det nu: De andre ser altid ud til at have det sjovt, og de virker slet ikke nervøse. Og selv er du lige ved at gå i gulvet af usikkerhed. ’Flertalsmisforståelser’ kalder Studenterrådgivningen den følelse.

- Langt de fleste tror, at de er de eneste, der ikke har styr på, hvordan man er studerende, eller hvad der forventes af en. Men det handler om at være realistisk indstillet – og at huske på, at man ikke er alene med den følelse. De fleste har jo ikke været studerende før, så hvordan skulle man vide, hvordan man er det. Et universitetsstudie stiller store krav om at tage ansvar – i en grad man ikke har skullet før – så man skal have tålmodighed med sig selv. Og jo mere åben man kan være over for hinanden og bruge hinanden og tale sammen i små studiegrupper jo bedre, mener Sara Alsing.

I det hele taget er det vigtigt at række ud og bruge ens medstuderende, forklarer Sara Alsing. Ensomhed var nemlig et stort problem før corona, og det er kun blevet større. Fordi de sociale fællesskaber, som det normalt er en selvfølge at være en del af, er rigtig svære at opretholde.

- Jeg kan godt være bekymret for de langvarige effekter af krisen – især fordi det ikke ser ud til, at der kommer en forløsning lige nu og her. Selvom de studerende mødes på campus, er det stadig svært at holde fast i de sociale fællesskaber, fordi meget af den slags er lukket ned. Under corona kunne vi se, at dem, der allerede før nedlukningen var udsatte, i mange tilfælde blev mere udsatte. Men vi kunne også se, at dem, der var godt kørende før corona, og som ikke så sig selv som ensomme eller som nogen, der havde brug for hjælp, også fik det rigtig svært. Hvis man i forvejen har svært ved at strukturere sit studie og ikke har et stærkt socialt fundament, hvem er det så, man rækker ud til, når man føler sig alene og usikker?

Gratis og tilgængelig

Lige nu er alle Studenterrådgivningens aktiviteter af smittehensyn online. Men faktisk bliver onlineterapi rådgivningens faste tilbud fremover, fortæller Sara Alsing.

- Vi er et landsdækkende tilbud, og de studerende på KU er jo ikke afhængige af, at jeg sidder i København. De kan lige så godt tale med en rådgiver i Århus, og jeg kan sagtens tale med studerende i Sønderbog. Under corona har de studerende fået tid online hos den næste ledige rådgiver, og det har betydet, at de har kunnet få hurtigere tid. Derudover har vi næsten heller ingen afbud haft. De studerende vil oftest gerne tale med os, men hvis de er syge, må de jo ikke møde op. Men de kan sagtens tale med os hjemmefra, forklarer Sara Alsing om grunden til, at Studenterrådgivningen har besluttet også fremover at gøre online-rådgivning til et af de faste tilbud. Det vil dog forsat også være en mulighed at få fysiske konsultationer på campus.

Sara Alsing fortæller, at for mange af de studerende er en enkelt samtale nok, mens andre kan have behov for lidt mere støtte. Gennemsnitligt oplever de studerende bedring efter tre samtaler.

- Vi har fået rigtig gode erfaringer med online rådgivning, og får positive tilbagemeldinger fra de studerende. Så vi har ikke en oplevelse af, at vores tilbud er mindre godt, fordi det nu er omlagt til online – tværtimod, tror vi at mange drager nytte af den kortere ventetid, fleksibiliteten, trygheden ved at kunne sidde hjemme, og at du kan få rådgivning, selvom du føler dig småsyg.