3 skarpe til 3 nye – Københavns Universitet

Forside > Om Humanist > Arkiv > 2006 > Nr. 9 > 3 skarpe til 3 nye

3 skarpe til 3 nye

Det Humanistiske Fakultet har fået 25 nye ph.d.-studerende i 2006. Vi har fået tre af dem til at svare på tre spørgsmål om deres forskning

Af Anna Bak

35-årige Morten Oxenbøll er ph.d.-studerende på Afdeling for Historie på Saxo-Instituttet og cand.mag. i Japansk fra Det Humanistiske Fakultet. Inden han tog hul på ph.d.-studiet, var han to år i Japan som forskningsstuderende på et japansk Monbukagakusho-stipendium Til toppen

Hvad handler dit projekt om?

-I mit projekt ”Fremstillinger af Sociale Konflikter i Japansk Middelalder” udforsker jeg retlige og sociale konflikter i 1200- og 1300-tallets Japan.

-Med baggrund i antropologiske og sociologiske teorier om konfliktprocesser og betydninger af voldshandlinger søger jeg at afdække, hvordan voldelige konflikter blev opfattet og beskrevet af den intellektuelle og politiske elite.

-Jeg vil primært diskutere grupper af såkaldte ”banditter” og den retoriske brug af denne og lignende termer i forskellige konfliktsituationer.

Til toppen

Hvorfor er det vigtigt? Hvad kan vi bruge det til?

-Projektet vil specifikt kunne bidrage til en større forståelse af lokale samfundsstrukturer i middelalderens Japan.

-I et bredere perspektiv vil projektet kunne være med til at belyse konfliktprocesser, retoriske strategier, og vold som kommunikativt middel i præindustrielle samfund.

-Forhåbentlig kan det også på sigt være med til at nuancere vores forståelse af voldelige konflikter i vores egen globaliserede verden. Til toppen

Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?

Motivationen ligger i mit kildemateriale! Jo mere jeg studerer dette emne, desto mere ønsker jeg at begrave mig i det. Jeg kan desuden dårligt tænde for fjernsynet eller åbne en avis uden at komme til at tænke på mit projekt: du godeste, hvor er der mange (retorisk konstruerede) ”banditter” i verden selv i dag.

-Ph.d.-forløbet er jo en fantastisk mulighed for at strukturere og hellige mig min forskning og samtidig at kunne fortælle andre om den gennem seminarer, konferencer og ikke mindst undervisning. Til toppen

 

33-årige Lisbeth Christensen er ph.d.-stipendiat ved Afdeling for Navneforskning på Nordisk Forskningsinstitut. Lisbeth er cand.mag. i Forhistorisk Arkæologi fra Aarhus Universitet og titlen på hendes projekt er ”Stednavne som kilde til yngre jernalders samfundsstruktur” Til toppen

Hvad handler dit projekt om?

Mit projekt tager udgangspunkt i en teoretisk retning inden for svensk stednavneforskning, hvor man har iagttaget, at stednavne med relevans for religion, retsudøvelse, status, forsvar osv. synes at optræde sammen gentagne gange inden for afgrænsede områder.

-Man mener, at disse samlinger af stednavne på en meget direkte måde afspejler, hvorledes samfundet var struktureret, og hvorledes bebyggelsen geografisk var organiseret i yngre jernalder.

-Der er ikke hidtil lavet undersøgelser af, hvorvidt lignende mønstre kan iagttages i det danske stednavnemateriale, og det er bl.a. formålet med mit projekt. Til toppen

Hvorfor er det vigtigt? Hvad kan vi bruge det til?

Projektet er vigtigt for forståelsen af stednavnematerialets kildeværdi for samfundsstrukturen i yngre jernalder. Kan gentagne samlinger af karakteristiske stednavne iagttages i det danske område, giver stednavnematerialet indblik i aspekter ved samfundet i yngre jernalder, som det arkæologiske materiale kun sjældent kan give oplysninger om.

-Endvidere vil det have konsekvenser for vores teorier om samfundet og magtens beføjelser i denne del af forhistorien.

-Projektet er centralt for såvel en øget tværfaglig forståelse mellem arkæologi og stednavneforskning som for vores viden om, hvorledes samfundet var struktureret og organiseret frem mod den egentlige statsdannelse. Til toppen

Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?

Fascinationen af at en stor del af de stednavne, vi bruger den dag i dag, er dannet i jernalderen, og dermed indeholder små fragmenter af oplysninger fra denne tid, har fået mig til at arbejde tværfagligt med arkæologi og stednavneforskning.

-Jeg finder spørgsmålet om samfundet og dets struktur og organisering i jernalderen særligt interessant, og muligheden for gennem mit projekt at føje ny viden til teorierne inden for disse dele af forskningen er en stor drivkraft. Til toppen

 

28-årige David-Emil Wickström er ph.d.-studerende på Musikvidenskabeligt Institut. David-Emil er født og opvokset i Norge og har bl.a. studeret Musikvidenskab på Humboldt-Universitetet i Berlin og Etnomusikologi på Universitetet i Bergen, hvor han skrev hovedfagsopgave om revitalisering i norsk vokal folkemusik (David-Emil Wickström svarer på norsk) Til toppen

Hvad handler dit projekt om?

-Russisk populærmusikk i St. Petersburg i dag. Mitt interesse er diskursene i musikk­scenen i St. Petersburg og hvordan grupper konstruerer sin identitet.

-Spesiell fokus er på hvordan de forankrer seg selv i St. Petersburg og deltar i både lokale/nasjonale diskurser og globale musikkstrømmer. Som del av det globale undersøker jeg også hvordan russisk populærmusikk dukker opp og blir brukt utenfor Russland. Her er spesielt Berlin og ”Russendisko”-miljøet der spennende. Til toppen

Hvorfor er det vigtigt? Hvad kan vi bruge det til?

-Siden kulturelle grenser blir mer og mer flytende er dette eksemplet viktig for å forstå nåværende prosesser som globalisering der nasjonalstatene mister sin betydning og forenklede kommunikasjonsformer (internet) endrer det kulturelle utbytte.

-Dessuten er Russland en viktig aktør i verdenssamfunnet og det blir viktigere for oss utenfor Russland å forstå prosessene i landet.

-Selv om populær musikk okkuperer en liten del av samfunnet, så gjenspeiler den også diskurser som preger samfunnet. Til toppen

Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?

-Utover at temaet og Russland i dag er veldig spennende, så var en motivasjon å kunne fokusere på en problemstilling i større grad enn en hovedfagsoppgave tillater.

-Gjennom denne muligheten har jeg på et akademisk plan kunnet fordype meg i forskjellige teorier som jeg bare tangentielt har rørt ved i mitt tidligere studium og kunnet dra på feltarbeid.

-På et personlig plan har jeg kunnet lært meg russisk og bodd og vært aktiv musikker i St. Petersburg. Til toppen