Der hvor tingene sker

I rækken af interview med fakultetets nye institutledere er Humanist nået til professor i nordisk litteratur Finn Hauberg Mortensen, som tiltrådte på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab 1. januar i år

Af Carsten Munk Hansen

Hvorfor søgte du stillingen som institutleder?

-Jeg syntes, at Københavns Universitet var inde i en spændende udvikling, som jeg gerne ville være med til at sætte mit præg på. Og efter at have været formand for og medlem af forskellige råd og udvalg, der omhandler undervisning og forskning på nationalt plan, ville jeg gerne i tæt kontakt med mit faglige udgangspunkt igen. Det er jo ude på institutterne, at vi skal føre planerne ud i livet. Det er her, tingene sker.

-Der er også blevet lagt større ansvar i institutlederstillingen, fordi vi nu har en relativt høj grad af organisatorisk og økonomisk uafhængighed. Det betyder dog også, at vi ikke længere bare kan sende aben videre, hvis tingene ikke går, som vi ønsker det. Det er spændende, at vi nu selv står med en stor del af ansvaret for at skabe rammerne for en positiv udvikling. Til toppen

Forskning og frafald

Hvilke udfordringer ser du som de største for instituttet?

-Som institutleder er jeg også forskningsleder, og en af de helt store udfordringer bliver at etablere nogle forskningsmiljøer, som er klædt på til at søge eksterne forskningsmidler. Der bliver flere og flere midler, som vi skal søge i konkurrence med andre universiteter, og så er det ikke længere nok "bare" at levere god forskning.

-Vi har derfor iværksat projektet "Forskningsudvikling", der skal få fagene på instituttet til at diskutere de her ting med hinanden. Det har allerede kastet mange ansøgninger af sig. Derudover har vi et decideret forskningsudvalg i støbeskeen.

-Ligesom alle andre steder på Det Humanistiske Fakultet har vi for stort frafald, så det er afgørende, at vi kan skabe et mere stimulerende studiemiljø. Konkret arbejder vi meget med de fysiske rammer på fx institutbiblioteket. Det skal ikke kun være en samling bøger, men et læringsmiljø, der understøtter de nye studieformer, vi også arbejder med. De studerende, vi får til næste år, er jo rundet af det nye tværfaglige og projektorienterede gymnasium, og det bliver vi nødt til at forberede os på, hvis vi gerne vil beholde dem.

-Endelig står vi jo med det problem, at vi er hårdt ramt af aldersbetinget afgang, som har skabt et massivt ansættelsesmæssigt hul. Det bliver en stor opgave at få det hul udfyldt, ikke mindst fordi vi ikke kan nøjes med at sige, at vi har haft en stor afgang og gerne vil have nogle nye medarbejdere. Der skal være en grundlæggende aktivitet på instituttet, som kan retfærdiggøre nyansættelser. Der skal simpelt hen være et behov. Det er op til os selv at skabe det behov. Til toppen

Åbent institut

Er der et særligt område, du gerne vil udvikle?

-Nu har vi jo som institut nogle unikke forudsætninger for at arbejde med Norden som platform, og det er et af de områder, vi skal satse på. Vi er allerede med i et projekt om Norden i et postkolonialt perspektiv – Globalising Scandinavia – der handler om, hvad der sker med Norden under globaliseringen. Georg Brandes Skolen vil i den forbindelse afholde en række faglige seminarer.

-Det er desuden vigtigt, at vi som institut orienterer os mod det aktuelle kulturliv og er med til at sætte en dagsorden med de aktiviteter, som foregår her. Her skal vi arbejde videre med at udvikle tilbud til kulturlivet i form af forelæsningsrækker, seminarer og workshops. Vi har faktisk en serie åbne arrangementer for studerende og den brede offentlighed på tegnebrættet – de vil blive afholdt til efteråret.

-Vi bør i det hele taget bidrage til at åbne fagene – ikke mindst dem, der beskæftiger sig med dansk sprog, litteratur og medier – for offentligheden, ligesom vi bør give de studerende en oplevelse af, at de arbejder med levende kultur. Til toppen