Innovative kunstgreb

Gå-hjem-mødet Paradox, Art and Innovation, som Det Humanistiske Fakultet afholdt den 19. april, kredsede om kunstens paradoksale rolle i innovationsprocesser

Af Carsten Munk Hansen

Den er ikke til at komme udenom – altså, innovationen – når talen falder på den moderne videns- og oplevelsesøkonomi. Innovation forudsætter et vist mål af kreativitet, og da kunst traditionelt er den sfære, hvor vi får afløb for vores kreative tilbøjeligheder, må kunsten kunne bruges i innovation. Men hvilken rolle spiller kunsten egentlig i innovative sammenhænge?

Det var udgangspunktet for fakultetets gå-hjem-møde, som var blevet til på initiativ af lektor og studieleder Anders Michelsen fra Kunsthistorie. Til toppen

Innovation er samarbejde

Lars Lundby Møller fra innovationsvirksomheden Zentropa WorkZ var første mand på gulvet, og han fortalte begejstret og levende om Zentropas arbejde med kunstbaseret innovation.

-For mig handler innovation om at skabe værdi. Jeg interesserer mig for, hvordan vi kommer fra skabelse til skabelse af værdi. Og her bliver vi nødt til at skelne mellem kunst og innovation, pointerede han.

-Det er fx ikke innovation, når en dramatiker sætter et skuespil op i en virksomhed og kalder det innovation. Det er sikkert rigtig sjovt, men det skaber ikke nødvendigvis værdi for virksomheden. Dramatikeren gør jo bare, som han plejer. Men det gør mange virksomheder også. De parkerer udvikling og innovation i en afdeling, som består af en bestemt type medarbejdere, fx ingeniører.

-Vores metode hedder dramatisk innovation og går ud på at sætte folk med mange forskellige baggrunde sammen i tværfaglige team og lægge forhindringer i vejen for dem. Det tvinger dem til at samarbejde for at udtænke kreative løsninger på forhindringerne og nå frem til et brugbart slutprodukt. Processen minder på den måde meget om en film- eller teaterproduktion, fortalte Lars Lundby Møller. Til toppen

Kunne Dolph komme fra KUA?

Anders Michelsen, der i flere år har udbudt et kursus i oplevelsesøkonomi her på fakultetet, stillede det provokerende spørgsmål, om Dolph kunne være skabt på KUA?

-Alle de studerende er meget interesserede i innovation og vil gerne skabe noget konkret – og hvorfor ikke Dolph? – men fakultetet giver dem ikke nok muligheder for at arbejde med det i den almindelige undervisning. Vi skal kunne tilbyde kunstkurser, som kombinerer akademisk arbejde og innovation, hvor eksamen fx kan gå ud på at præsentere et konkret produkt.

-Mit kursus i oplevelsesøkonomi er et bevis på, at det kan lade sig gøre. Jeg har bl.a. arbejdet tæt sammen med TV3/VIASAT om at lade studerende udvikle nye former for reality-tv. Og TV3 tilbød faktisk et af holdene at arbejde videre med deres koncept om et reality-tv-program om fordomme. Det kan altså lade sig gøre at forene det akademiske og konkret innovation, sluttede Anders Michelsen og overlod mikrofonen til den australske forsker Peter Murphy. Til toppen

Patenter og paradokser

-De østasiatiske vækstøkonomiers succes er alle karakteriseret ved et ekstremt højt antal patentanmeldelser, så der er en klar sammenhæng mellem innovativ rigdom og økonomisk rigdom. Men der er også et andet fællestræk ved de økonomier, og det er paradokset, eller yin og yang. For eksempel: Jo færre resurser, desto mere innovation.

Sådan begyndte Peter Murphy sit indlæg, som bragte tilhørerne vidt omkring i filosofisk og økonomisk historie, og satte eftermiddagens to andre indlæg i perspektiv.

-Innovation kan også forstås som en evig gentagelse af det samme. Den dramatiske innovation, som Lars Lundby Møller beskrev, trækker fx på aristotelisk dramaturgi.

Og så var scenen sat til behjertet paneldiskussion mellem de tre oplægsholdere og Dea Nyrop Nielsen fra TV3.

Arrangementet sluttede med vin, snacks og networking. Til toppen