Nye akademiske rødder: Politik tak

I februar indtrådte Agnete Marie Schousboe, Alf Stidsholt Nielsen og Ditte Hørlyck Cambell som studenterrepræsentanter i Akademisk Råd. Kort præsentation af rådet og de nye medlemmer

Af Anna Bak

De tre nye studenterrepræsentanters valgperiode begyndte i februar, så de har allerede haft lidt tid til at snuse til rådsarbejdet. Udover at de alle tre er andetårsstuderende, har de vidt forskellige profiler:

Agnete Marie Schousboe er 22 år og læser på 4. semester på Europæisk Etnologi på Saxo-Instituttet og er formand for NEFA, den danske afdeling af Nordisk Etnologi og Folkloristik Arbejdsgruppe, en forening for og af studerende og yngre forskere inden for de to fag. Agnete har tidligere været aktiv i studenter- og ungdomspolitik på regionalplan. Ud over studiet arbejder hun som omviser på Københavns Bymuseum.

Ditte Hørlyck Cambell er 29 år og studerer også Europæisk Etnologi på 4. semester. Ditte er uddannet håndarbejdslærer og har tidligere arbejdet som pædagog. Sideløbende med studierne underviser hun på en kostskole.

Alf Stidsholt Nielsen er 26 år og færdes til daglig på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier, hvor han til sommer afslutter andet år på Japansk. Alf er tutor på faget og aktiv i fagrådet. Han har en fortid som it-konsulent og laver web-design, når studierne tillader det. Herudover er han med til at arrangere diverse kulturelle begivenheder på Den Japanske Ambassade.Til toppen

Hvad flertallet vil

Om arbejdsstrategien i Akademisk Råd fortæller Ditte Hørlyck Cambell:

-Vi vil repræsentere de studerendes interesser og arbejde for bedre studiemiljø på Humaniora med fokus på kvalitet inden for både faglige og fysiske rammer. Vi vil fokusere på samarbejde og dialog med dekanatet og de øvrige medlemmer af rådet.

De tre studenterrepræsentanter sidder på et bundet mandat fra Humrådet, der er det centrale koordineringsorgan for alle fagrådene på fakultetet. Det vil sige, at de ikke på egen hånd kan tage stilling til de sager, der kommer op i Akademisk Råd. Agnete Marie Schousboe forklarer:

-De bundne mandater skal sikre, at alle studerende altid kan dukke op til et Humrådsmøde og blive hørt, og at man i hver enkel sag kan høre de involverede fag om deres holdning. Vi holder altid møde i Humrådet, dagen før Akademisk Råd mødes, så vi kan gennemgå og diskutere de emner, rådet tager op. På Humrådsmøderne taler vi også om, hvad der sker i de forskellige fagråd og diskuterer, hvad der foregår på fakultetet som helhed. På de sidste par møder har vi diskuteret optag, studiemiljø og evaluering af undervisning.

Men arbejdet som indvalgt i Akademisk Råd består selvfølgelig i andet end at dukke op til selve møderne. Udover at diskutere sagerne i Humrådet forsøger de studerende også at være i tæt dialog med ledelsen:

-Til møderne i Akademisk Råd er der ofte ikke tid til at diskutere detaljerne, så kan det være godt at snakke en sag mere igennem på dialogmøder med dekanen og Hanne Løngreen, der er prodekan for uddannelse, forklarer Alf Stidsholt Nielsen.Til toppen

Få indflydelse

Ifølge de tre nye akademiske rødder bliver den største udfordring at få flere studerende interesseret i studenterpolitisk arbejde. Som Alf Stidsholt Nielsen problematiserer:

-Der er desværre rigtig mange studerende, som har for travlt til studenterpolitisk arbejde. Det er trist, for jo mere opbakning der er til fagrådene og Humrådet, jo mere indflydelse kan de studerende få. Forklaringen på det lave studenterpolitiske engagement ligger måske i, at man de første par år af studierne har nok at gøre med at følge undervisningen og lære at gå på universitetet. På overbygningen går mange til gengæld lidt ind i en osteklokke af selvstudier og fokuserer mere på livet efter KUA. Generelt tror jeg, det er vigtigt at gøre en ekstra indsats til at engagere de nye studerende i studenterpolitisk arbejde – det er lidt lettere at motivere nogen, der selv kommer til at mærke de forandringer, de kan blive medskabere af.

Agnete Marie Schousboe slutter samtalen af med et konkret eksempel på et lille aktuelt område, hvor man fx kunne gøre noget for at forbedre tingenes tilstand:

-I år har jeg oplevet flere medstuderende beklage sig over, at tilvalgskataloget var alt for sent ude i forhold til, hvornår man skulle vælge tilvalg. I stedet for at brokke sig i krogene kunne man tage problemet med til drøftelse i Humrådet, hvor vi evt. ville kunne blive enige om en samlet udmelding til dekanatet om vigtigheden af, at vi får sådanne oplysninger i bedre tid.Til toppen