Læserbrev

Hvad bliver det næste?

Det kan da ikke være meningen, at vi skal bruge tid på at opnå ret til at gøre det arbejde, vi har udført til almindelig tilfredshed i masser af år, skriver tre af fakultetets lektorer som reaktion på et udspil om at gøre kurser i vejledning af specialeskrivende obligatoriske for fakultetets undervisere

Af Angel Alzaga, Eva Dam Jensen og Thora Vinther, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

I HumNyt uge 33 kunne vi læse, at fakultetets lærere ikke længere er kvalificerede til at vejlede specialer. Det kan vi så heldigvis blive ved at deltage i et kursus på 30 timer. Derefter vil vi have generhvervet vores licens til at varetage denne vanskelige disciplin.

Vi tillader os at spørge, hvad der er baggrunden for at indføre sådan et påbud, uden antydning af forudgående debat, og lanceret som et favorabelt tilbud: et gratis kursus, der oven i købet vil forbedre vores udgangspunkt i de årlige lønforhandlinger!

Og vi kunne også godt tænke os et praj om, i hvilken retning fakultetsledelsens planer går. Skal vi mon snart på obligatoriske kurser i tekstanalyse, i videnskabelig metode, eller i kommunikation og formidling for at kunne varetage de stillinger, vi er ansat i? Som bekendt er det karakteristisk for vores job, at vi er i permanent efteruddannelse, herunder at vi formodes selv at kunne bedømme, hvilken ny viden vi har brug for. Indtil vi får en nærmere forklaring – gerne en redegørelse for at der foreligger en misforståelse – vil vi derfor anbefale vores kolleger at undlade at melde sig til kurset.

For det kan da ikke være meningen, at vi skal bruge tid på at opnå ret til at gøre det arbejde, vi har udført til almindelig tilfredshed i masser af år. Til toppen

Svar

Chikanering af fakultetets ansatte?

Af prodekan for uddannelse Hanne Løngreen

Akkrediteringskurset er bestemt ikke en misforståelse! Der er flere grunde: For det første har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling vedtaget en ny lov fra den 6. juni i år, hvor det fremgår, at et specialeforløb ikke må være mere end seks måneder, fra den studerende har fået godkendt sit emne og plan for vejledning af studielederen, og til specialet afleveres. For det andet, har KU besluttet, at universitetet i de kommende år skal gennemgå en kvalitetssikringsproces, der skal akkreditere universitetet som helhed.

Med afsæt i de beslutninger har dekanatet vedtaget, at fakultetet begynder denne proces med at sætte fokus på specialeskrivningen. For uanset den høje kvalitet af specialevejledning, som er gældende for langt de fleste vejledere her på fakultetet, er der dog kun ganske få, som har erfaringer med at vejlede et speciale, så det kan afleveres inden for de krævede seks måneder.

Dekanatet har besluttet, at alle, der vejleder specialestuderende efter den 1. september 2012, skal have gennemført akkrediteringskurset. Der er således fire år og otte måneder til, at dette mål er opfyldt.

For at opfylde målet, skal der udvikles et akkrediteringskursus, som tager højde for de nye forhold for specialeskrivning.

Formålet med det endelige akkrediteringskursus er at give deltagerne redskaber til at kombinere de faglige krav med kravet om færdiggørelse af specialet inden for den fastlagte tidsramme på seks måneder. I første omgang begynder vi med et pilotkursus for de specialevejledere, der har lyst til at øse af deres erfaringer og dermed være med til at udvikle det endelige kursus. Akkrediteringen af specialevejledere skal derfor ikke ses som dekanatets forsøg på at underkende de ansattes kvalifikationer i forhold til at kunne vejlede, men skal snarere opfattes som en viderudvikling, der tager højde for de nye krav.

Desuden ønsker vi at signalere over for de studerende, at den studerende er garanteret at kunne gennemgå et specialeforløb på seks måneder, når der vælges en vejleder, der har gennemgået akkrediteringskurset.

Pilotkurset, som jeg selv vil medvirke i, har allerede 12 tilmeldte og er dermed næste fyldt op. Jeg ser frem til nogle gode og inspirerende kursusgange. Til toppen