Til kamp mod den katastrofale naivitet

Ledelse på kontoret og udgravninger i Orienten – sådan er yderkoordinaterne i institutleder og arkæolog Ingolf Thuesens arbejdsliv. Og således er Humanist i interviewrækken med institutledere nået til Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier – i daglig tale ToRS

Af Anne Trap-Lind, atl@hum.ku.dk

Et europæisk og et japansk verdenskort, et orientalsk vægtæppe og en mesopotamisk ministatuette – Ingolf Thuesens kontor vidner om, at man på ToRS forsker på tværs af tid og geografi. Institutlederen er just selv kommet hjem fra en arkæologisk forskningsrejse til Jordan aftenen før interviewet. Tilbage til arbejdet på ToRS, hvor han har sat sit lederpræg siden 2004. Og han er ikke i tvivl om styrken ved de humanistiske kompetencer:

-På det japanske verdenskort ligger Japan og Kina i midten – og Europa ude i siden. Det viser, at forståelsen af verden ikke først og fremmest drejer sig om økonomi og samfundsvidenskab, men om kultur. Til toppen

Kulturkursus for politikere

ToRS har omkring 100 ansatte, men der kunne godt være flere, mener institutlederen:

-Hvis vi skal lave et stort forskningsstudie i Kina – hvor mange skal der så ansættes? Det er et politisk spørgsmål. Det nytter fx ikke kun at styrke ressourcerne på studier i dansk kultur, hvis vi skal forstå os selv. Vores identitet er bygget op på, at vi forstår os selv i kraft af at forstå andre.

-Alle, der ser nyheder hver aften, vil vide, at det, vi laver her, er nødvendigt – uden faglig viden kan samfundsdebatten komme til at bygge på fordomme og forestillinger. Meget vrøvl i medierne skyldes slet og ret naivitet. Og den naivitet kan gå højt op i systemet. Et af mine værste eksempler på katastrofal naivitet er Irak-krigen. Det, der er sket i Irak, viser, at politikerne har manglet nogle kurser i kulturforståelse. Man har ignoreret kulturens og religionens betydning i et samfund. Demokrati er fx en underlig ting – det er ikke det samme i Europa og Mellemøsten. Til toppen

Bliver I hørt af politikerne?

-Vi vil gerne fortælle dem om det – men vi opsøger dem jo ikke. Forskningsudvalget kom, da vi inviterede dem, men de havde jo selv fremprovokeret situationen, da Dansk Folkeparti erklærede, vi ikke lavede god islamforskning, fordi man tilsyneladende mente, vi ikke kom med de rigtige svar…

-Spørgsmålet for politikere synes at være: Hvem henvender man sig til med et spørgsmål om Mellemøsten – går man fx til politologer eller os. Og dér skal vi lære dem, at de også kan lære meget af os.

-Men alle de politiske fejl, der bliver begået, er jo i virkeligheden en stor hjælp for os – nu fx Mohammed-krisen. Dér kom ToRS jo virkelig på arbejde! Vi kunne forklare, hvad der skete. Vi fortæller ikke bare, hvordan verden ser ud – vi kan sige, hvorfor den ser sådan ud. Fortiden er et argument i nutiden

ToRS er rammen om hele 28 uddannelsesretninger. Ingolf Thuesen forklarer ikke uden stolthed, at ToRS dækker tre globale vidensområder, der er meget relevante i dag – religion, sprog og kulturarv:

-Vi har religionsvidenskab. Du kan ikke åbne en avis uden at læse om folk, der laver mærkelige ting på grund af deres tro. Og det handler ikke kun om islam. I dag valfarter kineserne til Tibet for at genfinde buddhismen – og i USA kan man se, hvordan nykonservatismen er bygget op på en kristen fundamentalisme.

-Sprogvidenskab er en anden strategisk videnskompetence. Du kan ikke forske i buddhisme uden at kunne kinesisk. Jeg ville gerne stille som krav til alle ansatte, at de skal kunne tre sprog!

-Det tredje ben på ToRS er kulturarv. For fortiden er et argument i nutiden – fx taler den nye irakiske forfatning om, hvordan de er Mesopotamiens sønner – de, der opfandt den første lov, jura, den første kloge religionstænkning. Vi skal have forståelsen for kulturarven med. Til toppen

Kun delt viden er viden

På ToRS’ hjemmeside står der "In diversitate virtus" – frit oversat betyder det, at de kulturelle forskelle er en styrke og ikke en barriere. Og i den ånd foregår ToRS’ forskning. På spørgsmålet om, hvad god forskning er, siger Ingolf Thuesen:

-Det er forskning, der er international – og så skal den kunne formidles til ikke-fagpersoner. Det er den gode, innovative forskning, der starter det hele – uddannelse og formidling er to sider af samme sag. Uddannelse er jo formidling. Jeg er meget glad for, at formidling er kommet ind som et formuleret krav, for vi har en pligt til at dele vores viden. Jeg vil gå så langt som til at sige, at hvis viden ikke er delt, så er det ikke viden længere.

Netværk på stedet

-En af mine store ambitioner for ToRS er, at en lektor eller professor her sikres midler til at opretholde et lokalt netværk i det land, man beskæftiger sig med. Det er nemlig dyrt. Jeg ser helst, at forskere bliver sendt ud én gang om året, slutter Ingolf Thuesen, der i dagens anledning er i hvid skjorte og sort slips – ikke på grund af Humanist, men fordi instituttet får besøg af den japanske ambassadør senere på dagen. Et konkret eksempel på netværket på tværs af landegrænserne – og på én af opgaverne som institutleder. Til toppen

Ledelse frem for fagligt fokus

Før Ingolf Thuesen blev ansat som institutleder i december 2006, var han valgt til posten:

-Jeg følte nu aldrig, jeg var en valgt institutleder – jeg følte, jeg var en fravalgt! griner han.

-Der var ikke ret mange, der havde lyst til at udfylde den rolle. Men forskellen på at være valgt og ansat er grundlæggende. Nu er vi kontraktansatte til at udfylde et job og står til ansvar over for en ledelse. Før stod jeg til ansvar over for de medarbejdere, der havde valgt mig. Det var mere en kollegial rolle, og jeg har skullet vænne mig til, at de relationer er blevet udfordret. Ledelse er et nøgleord i den universitetsreform, der blev iværksat ved lov pr. 1. juni 2003. Ifølge Ingolf Thuesen er styrken ved ledelsesreformen, at institutlederne er blevet mere beslutningsdygtige:

-Vi kan handle meget hurtigt nu, for beslutningerne ligger ikke mere langt væk i et plenummøde. Men selv om de ansatte ikke er enige, skal de kunne forstå, hvad jeg beslutter – ellers kommer man ingen vegne. Så kunsten består blandt andet i at kunne argumentere for sine beslutninger. Til toppen

ToRS og identitet

-Og så har kunsten for mig også været at lære mange nye mennesker at kende. Jeg kom fra et lille institut (Carsten Niebuhr Instituttet, red.), hvor jeg kendte alle. Som leder af ToRS skal jeg passe på med ikke at favorisere det, jeg kender – eller omvendt. Jeg har ikke længere den samme faglige tilknytning – nu skal jeg først og fremmest se mig selv som leder af et helt institut.

Hvad er god, kompetent ledelse?

-For det første skal du være i stand til at give din virksomhed en tydelig identitet, som medarbejderne forstår. Og endnu bedre: identiteten skal gøres synlig udadtil. Det arbejder vi meget med. Vi har fx inviteret Folketingets forskningsudvalg og lavet kurser for Dansk Industri for at vise, at det vi kan er vigtigt – og kan gøre verden til et bedre sted at være. Til toppen