Rod i specialet – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Rod i specialet

03. februar 2014

Rod i specialet

Specialeskrivning

En overordnet plan – der ikke var lagt. Tidsfrister – som ikke fandtes. Plus et vejledersamarbejde der ikke eksisterede – i hvert fald ikke i projektets spæde start. Omtrent sådan begyndte tyskstuderende Oetske te Brake sin specialeskrivning. Men selv om det var en hård tid med en hel del stress, endte det godt, og i dag ser Oetske te Brake tilbage på specialeskrivningen med mere glæde end fortrydelse. For det var en proces, hun lærte meget af – ikke bare fagligt, men også personligt.


Af Jette Marinus


Oetske te Brake, 27 år

Tyskstuderende

Specialebeskrivelse:

Om red light-kvartererne i Hamburg og Amsterdam og om, hvordan be-skrivelsen af bydelene har udviklet sig i byernes turistguider.

Oetske te Brakes råd til kommende specialestuderende:

  • Sørg for at lade dig inspirere gennem studietiden, så du finder det rette emne. Det er vigtigt, at lysten driver værket, da du lever og ånder dit speciale stort set dag og nat gennem seks måneder.
  • Lav en overordnet plan, som du deler med din vejleder. Sørg for at have klare aftaler om mødetidspunkter og delmål med ham. Så har du fokuspunkter og deadlines, der letter dit specialearbejde.
  • Husk at holde fri somme tider, ellers risikerer du at gå død og knække halsen på projektet.

 

- Et af de bedre råd, jeg kan give, er, at det er vigtigt også at slappe af og holde fast i sit sociale liv, når man skriver speciale, siger Oetske te Brake skælmsk og fortsætter så med et smil:

- Men det er endnu vigtigere at overholde en fornuftig tidsplan. Sådan en plan burde jeg helt sikkert have lavet som den første specialeopgave. Den snart tidligere tyskstuderende smiler ved tanken om de bittersøde erfaringer, hun gjorde sig, da hun i efterårssemesteret skrev speciale.

Humanist møder Oetske te Brake, små tre uger efter at specialet er afleveret – og det er en tilfreds og stolt kandidat, der sidder i stolen på den anden side af bordet.

Tilfreds fordi hun valgte et emne, der drev hende frem rent fagligt – og stolt fordi hun fuldendte projektet.

Fire ud af femten sider overlevede

Specialeemnet blev valgt, efter Oetske te Brake deltog på et kursus om transnationale forhold i alternativmiljøer i Tyskland og Danmark. En undervisning, der pirrede hendes nysgerrighed. Derfor endte hun med at skrive om red light-kvartererne i Hamborg og Amsterdam og om, hvordan beskrivelsen af bydelene udviklede sig i byernes turistguider. Efter emnet var valgt, og researchfasen var sat i gang, begyndte de skrevne sider langsomt at tage form.

- Alligevel ventede jeg alt for længe, inden jeg havde første møde med min vejleder. Det var dumt. For selv om jeg var opsat på at vise ham en bunke skrevne sider, så var det en grim oplevelse, at kun fire af de femten sider, jeg havde skrevet, overlevede mødet med ham. Det blev jeg godt nok frustreret over.

Ved første vejledning var der allerede gået et par måneder af specialetiden, for inden start havde Oetske te Brake et hængeparti med en gammel eksamen, der skulle overstås samt en ferie kombineret med specialeresearch, som pressede sig på.

- Under alle omstændigheder var det jo min fejl, at jeg ikke havde en plan fra begyndelsen. Men efter at have sundet mig oven på første vejledermøde lagde jeg en plan. Jeg planlagde, hvornår diverse delmål skulle nås, hvornår min vejleder og jeg burde mødes - og så sendte jeg oplægget til ham. Han accepterede det, hvilket var virkelig motiverende, fortæller Oetske te Brake, som reelt følte, at hun skulle begynde forfra efter første vejledermøde. Et hårdt slag som ’kollegaerne’ hjalp hende med at ryste af sig.

Skønt specialekontor


Søg specialekontor på Specialistfabrikken

  • Man kan tidligst ansøge tre måneder, inden man starter på sit specialeforløb.
  • Man kan sidde på Specialistfabrikken i seks sammenhængende måneder. Hver studerende har ret til én periode.
  • Man skal være specialestuderende på Det Humanistiske Fakultet for at komme i betragtning til en plads.
  • Kontakt administrator Louise Torbensen og oplys fulde navn, telefonnummer og ønskede start- og slutdato. (specialepladser@hum.ku.dk)
  • Det er ikke nødvendigt at have en specialekontrakt eller en vejleder for at ansøge om en plads.

 

- Jeg var så heldig at få plads på et af Specialistfabrikkens specialekontorer, og de piger, jeg delte kontor med, var virkelig gode for mit humør, fortæller hun.

Selv om de studerende ikke læste samme fag og langt fra var samme sted i deres specialer, var de fælles pauser opbyggelige, ligesom sparringen var:

- Ja, rent fagligt befandt vi os i vidt forskellige lejre, men ellers var vi bestemt i samme situation, og pigerne var virkelig gode at vende diverse problematikker med, siger Oetske te Brake.

Specialepladsen kom i hus, efter at Oetske te Brake på et intromøde hørte, at både Institut for Engelsk, Germansk og Romansk samt Specialistfabrikken låner kontorer ud til specialestuderende. Hun ansøgte, og halv­anden måned inde i specialeskrivningen fik hun tildelt en plads.

- Det var skønt, for derefter blev det meget lettere for mig at håndtere mit speciale som et reelt arbejde, forklarer Oetske te Brake. Efter at have etableret sig, arbejdede hun på kontoret mindst syv timer dagligt og forsøg­te at holde fri, når hun kom hjem.

- Det var noget helt andet end at sidde på instituttets bibliotek, hvor jeg ikke kunne finde ro. Desuden havde jeg læst op til diverse eksamener der, så jeg trængte til luftforandring, forklarer hun.

Ud over at dele specialeskrivningen med pigerne på kontoret deltog Oetske te Brake også i gruppen ’Specialegruppen EnGeRoM’ på Facebook. Her hentede hun faglig hjælp og opbakning fra andre studerende fra in­stituttet. Desuden mødes gruppemedlemmer hver den første tirsdag i måneden for at spiste frokost og drøfte metoder, teori og fremgang eller stilstand med projekterne.

Panik før lukketid

Stilstand var den følelse, der ramte Oetske te Brake umiddelbart efter hendes første møde med vejlederen – og det var yderst ubehageligt husker hun.

- Jeg blev nærmest slået tilbage til begyndelsen, og dagene efter mødet stod jeg stort set i stampe.

Det blev en af pigerne fra specialekontoret, der ’reddede’ Oetske te Brake, da panikken sneg sig ind på hende.

- Hun opfordrede mig til at læse bogen ’Lynspecialet’ af Mette Bjørn, og jeg skal love for, at den hjalp mig.

Bogen indeholder konkrete øvelser og anvisninger, der helt håndgribeligt hjælper den specialeskrivende.

- Det var præcis det, jeg manglede. Bogen var en virkelig stor hjælp. Den tvang mig til at sætte ord på det, jeg gerne ville opnå, hvornår jeg ville nå det og ikke mindst hvordan. Den var hurtig at læse og gav mig et skub i den rigtige retning.

- Det betød, at jeg afleverede mit speciale til tiden, og at jeg blev stolt af det færdige resultat. Ikke nok med det, jeg blev også stolt af mig selv, for undervejs i projektet lærte jeg nemlig, at jeg faktisk godt kan de ting, jeg sætter mig for – og det er en helt fantastisk følelse. Det er da værd at stræbe efter, ikke?