Humanistisk speciale hjælper børn med høretab – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Høretab

01. april 2014

Humanistisk speciale hjælper børn med høretab

Specialeundersøgelse

Et cochlear-implantat er en lille enhed, der indopereres i det indre øre, så personer, der ikke har gavn af andre høreapparater, kan få hjælp til at høre. Cirka 621 børn i Danmark har et cochlear-implantat, og nogle af de børn var omdrejningspunktet for det speciale, som de to audiologopædistuderende Lærke Christiansen og Cathrine Uglebjerg afleverede i november.

Af Pernille Munch Toldam


Chathrine Uglebjerg










Lærke Christiansen

Hvad handlede jeres speciale om?

- Vi undersøgte bl.a. tryk, ordlængde og in­tonation hos børn med cochlear-implantat. Og så sammenlignede vi dem med de samme færdigheder hos normalhørende børn. Formålet var at belyse, hvordan børn med cochlear-implantat opfatter de her elementer af talen.

Hvordan gjorde I?

- Vi lavede et spørgeskema, som vi delte ud til forældre til børn og unge med høretab. De indsamlede data udgjorde specialets datamateriale, og det gennemgik vi med forskellige statistiske beregninger for at undersøge sammenhængene mellem besvarelserne.

Hvad viste besvarelserne?

- Vores undersøgelse viste, at der på samtlige af de undersøgte sproglige områder, på nær et enkelt, var tydelige forskelle i bedømmel­serne af færdighederne hos normalhørende børn og børn med cochlear-implantater. Det vil sige, at børnene med cochlear-implantat ikke opnår samme sproglige færdighedsniveauer som den normalhørende kontrolgruppe.

Er det opsigtsvækkende?

- Det opsigtsvækkende i vores resultater er klart, at der var tydelige forskelle i børnenes færdigheder. Det betyder, at et cochlear-implantat i sig selv ikke er nok til at gøre et barn normalhørende og talesprogligt alders­svarende med normalhørende jævnaldrende børn. Det kræver derfor en sprogtræningsindsats for at få det bedst mulige udbytte af et implantat.

Svarer resultaterne overens med det, I havde regnet med at finde ud af?

- Vi havde forventet at se forskelle mellem de to testgrupper. Den forventning var baseret på tidligere studier, der havde vist, at der er forskellige begrænsninger i forbindelse med cochlear-implantaters tekniske formåen.

Hvordan kom I på ideen til specialet?

- Vi havde begge en interesse for henholds­vis det logopædiske arbejde med børn og det audiologiske felt, som vi ønskede at for­ene i et fælles speciale. Derfor tog vi kontakt til vores specialevejleder David Morris. Han kom med grundideen til specialet, for han havde projektet liggende og ønskede det undersøgt.

Er der nogen uden for universitetet, der kan bruge jeres undersøgelse til noget?

- Specialet viser cochlear-implantaternes styrker og svagheder, og det kan bruges i forhold til det fremtidige arbejde med for­bedringer af implantaterne. Derudover vil forældre til cochlear-implanterede børn kunne udlede, hvilke områder af deres børns sproglige udvikling de skal være særligt opmærksomme på. Det giver desuden et indblik i, at der stadig skal være fokus på tale-høremiljøet omkring et barn med cochlear-implantat, fordi det tydeligt påvirker barnets auditive udbytte.

I blev færdige i november 2013 med jeres speciale på audiologopædi. Hvad laver I nu?

- Vi er begge kommet i arbejde inden for PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning) i henholdsvis Slagelse og Frederikssund Kommuner. Lærke arbejder med almenområdet i Slagelse Kommune, mens Cathrine er til­knyttet en specialskole i Frederikssund. Der er dermed ikke nogen af os, der arbejder direkte med børn med cochlear-implantat, men det kan sagtens blive tilfældet med tiden, når mulighederne på arbejdsmarkedet bliver bedre.