Studiefremdriftsreformen kalder på kulturforandringer – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Studiefremdriftsreformen

01. april 2014

Studiefremdriftsreformen kalder på kulturforandringer

Nudging

Det er endnu ikke på plads, præcis hvad den omdiskuterede studiefremdriftsreform kommer til at medføre. Dog er det ganske sikkert, at reformen kommer, og at den vil kræve en adfærds- og kulturforandring hos både studerende og ansatte på Københavns Universitet. Adfærdsforsker Pelle Guldborg Hansen peger på metoden nudging – små kærlige puf i den rigtige retning – som en god måde at understøtte forandringerne på, når reformen skal implementeres.

Af Diana Skyum, stud.mag.

Nudging. Selvom ordet ikke nødvendigvis vinder genklang i hukommelsen, er de fleste sikkert allerede blevet udsat for nudging flere gange i deres hverdag. Det fjollede ord dækker over en metode, der skal påvirke folk i den rigtige retning ved hjælp af diskrete tiltag – eller i overført betydning, små kærlige puf.

Ifølge Pelle Guldborg Hansen, adfærdsforsker fra Roskilde Universitet, er nudging en positiv måde at skabe adfærdsforandring på.

- På baggrund af en indsigt i menneskets psykologi kan nudging påvirke folk i en forudsigelig retning uden brug af forbud, regler og incitament-styring. Metoden kan bruges til hvad som helst, der har med mennesker at gøre, fortæller han og fortsætter:

- Nudging er ofte relevant, når folk har in­tentionerne om at skabe forandring, men alligevel ikke gør det, fordi det er svært at omsætte de gode intentioner til handling, siger Pelle Guldborg Hansen.

Det er for eksempel nudging, når kanti­nen stiller mindre tallerkner op ved frokost­buffeten. Når Københavns kommune maler grønne fodspor, der viser vej hen mod skraldespandene på Strøget. Eller når der ligger skydeskiver på bunden af herretoiletterne. Hvert tiltag har hver sit formål, men fælles for dem er, at der hverken er løftede pege­fingre, regler eller begrænsninger. Blot et positivt skub i den rigtige retning.

Det gælder om at skabe rammer

I forhold til studiefremdriftsreformen er Pelle Guldborg Hansen positiv over for at bruge nudging til at skabe forandringer. Dog mener han, at det er vigtigt at være konkret i sin formulering af forandringerne – hvis man ikke ved, hvilken adfærdsændring man vil opnå, kan man ikke gøre det med nudging. Og mere generelt bliver det i det hele taget svært at få folk med.

- Når man taler om institutionelle forandrin­ger som studiereformen, så er modtagerne fx ofte imod blot for at være på den sikre side. Derfor er det vigtigt, at man formulerer forandringer konkret. Spørger du de stude­rende, om man skal informere om studier på baggrund af arbejdsmarkedets krav, svarer de nej. Men spørger du, om de studerende øn­sker, at universitet skal sørge for at fremhæve, hvilke fag og fagkombinationer, der giver de bedste forudsætninger på arbejdsmarkedet, så svarer de ja. Det handler om at gøre det konkret, siger Pelle Guldborg Hansen.

Derfor er nudging også først rigtig rele­vant, når ministeriets konkrete forslag til im­plementeringen af studiefremdriftsreformen kommer på bordet. Alligevel kan Pelle Guldbord Hansen godt komme med eksempler på nudging-virkemidler, man kunne tage i brug i forbindelse med reformen.

- Hvis man forbyder de studerende at være mere end seks år om at gennemføre uddannelsen, så kan det have en negativ effekt, og man lukker døren for nogle studieforløb. Så i stedet for at sige til de studerende, nu skal I gøre sådan og sådan for at blive færdige til tiden, så fortæl, at næsten tre ud af fire på KU bliver færdige, før der er gået seks år. Når vi formidler normer om, hvad andre gør, så skaber man en forståelsesramme, som påvirker den enkelte, siger han.

En lignende forståelsesramme kan gøre underviserne mere interesserede i at fremme kvaliteten af deres egen undervisning.

- Hvis man gør det muligt for forskerne at læse de studerendes evalueringer og sam­menligne deres egne rater med resten af in­stitutionen som helhed – helt på egen hånd og uden opfølgende samtaler – så kunne det være en måde, at få underviserne til at ori­entere sig om, hvordan deres undervisning er. Man kan bare give dem evalueringen privat, fordi den form for selvinformation er tilstrækkelig til at ændre noget, siger Pelle Guldborg Hansen.

Der skal skrues på de små knapper

Så selvom de specifikke bestemmelser i studiefremdriftsreformen og implementeringen af dem endnu ikke er på plads, er der ifølge Pelle Guldborg Hansen et godt potentiale for nudging i de forandringer, Københavns Uni­versitet står over for.

- Nudging kan bruges alle de steder, hvor studerende og ansatte har nogle ønsker om en god uddannelsesinstitution eller et godt arbejde, men hvor ønskerne ikke resulterer i handling. Det kan være ønsket om en god uddannelse, der er fagligt up to date og arbejdsrelevant. Der behøver man ikke for­tælle de studerende, hvilken vej de skal gå, men bare skabe rammerne for, at de kan se uddannelsen i et større billede, så de kan træffe nogle valg, der er fornuftige, siger han og påpeger, at man med nudging kig­ger på de helt små faktorer for at skabe de større forandringer.

- I store systemer glemmer vi tit, at hele verden består af en masse små problemer. Vi tror, at fordi konsekvenserne er store, så må der ligge ét stort problem bag, siger Pelle Guldborg Hansen og bruger den forlængede studietid som eksempel:

- Der er mange studerende, som måske ikke bliver færdige på den tid, de havde regnet med. Det skyldes dog ikke ét problem, men 500 små problemer, som man så må arbejde med ét for ét. Det svarer lidt til lyden fra et musikanlæg. Hvis lyden er dårlig, nytter det ikke noget bare at skrue op for volumen. Det er måske i virkeligheden de små knapper, der skal skrues på i stedet for den store klinge.

Om Pelle Guldborg Hansen

Adfærdsforsker ved Roskilde Universitet

Stifter og formand for Dansk Nudging Netværk

Direktør for ISSP - The Initiative for Science, Society and Policy

Hvad er nudging?

Nudging kommer af det engelske ord nudge, som betyder et lille skub. Begrebet nudging dækker i adfærdsforskningen over påvirkninger, der ikke benytter regler eller sanktioner.

Nudging bruges til at skabe forandringer, og metoden bygger på viden om, hvad der påvirker og bestemmer vores adfærd.

Ofte bruges nudging i situationer, hvor vi har en viden om og lyst til at gøre det rigtige, men hvor vores gode intentioner er svære at omsætte til handling, fx stop af madspild, rygestop, spise sundere osv.