Arkæologi og stednavne i jernalderen og vikingetiden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > vikingetiden

03. november 2014

Arkæologi og stednavne i jernalderen og vikingetiden

Ph.d.-forskning

Fakultetet har tilknyttet mere end 200 ph.d.-studerende. Vi har stillet Sofie Laurine Albris, ph.d. på Nordisk Forskningsinstitut, tre spørgsmål om hendes forskning.


Sofie Laurine Albris

Ph.d.-studerende på Nordisk Forskningsinstitut. Mag.art. i forhistorisk arkæologi, KU. Speciale om tværfaglighed med arkæologi og stednavne.

Hvad handler dit projekt om?

- Mit ph.d.-projekt indgår i forskningsprojektet ’Førkristne kultpladser’, Nationalmuseet. Jeg sammenligner arkæologiske levn og ældre sted­navne omkring aristokratiske residenser fra jernalder og vikingetid. Man mener, at konger og magthavere gennem 1. årtusind e.Kr. blev mere organiserede og bl.a. fik kontrol over kulten. Jeg belyser deres lokale grundlag ved at kortlægge og diskutere landskabsopfattelse og bebyggelsesforandringer. Nøglelokaliteterne er Tissø på Vestsjælland, Toftegård på Stevns og Gudme på Fyn.

Hvorfor er det vigtigt/spændende?

- I kombinationen har arkæologiske fund og stednavne et stort potentiale til at udvide vores forståelse af fortidens landskab. Fortsat tilkomst af fund åbner konstant nye muligheder. Mange indsamles af lokale amatørarkæologer, og jeg møder stor interesse hos offentligheden i mine undersøgelsesområder.

Hvad er din motivation for at skrive en ph.d.?

- Jeg har altid haft en drivkraft mod fordybelse og været grebet af den periode og de emner, som projektet undersøger.