Nasim – et friskt pust fra Mellemøsten – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Nasim

03. november 2014

Nasim – et friskt pust fra Mellemøsten

Frivillig organisation

NASIM er et netværk af studerende, hvis formål er at udbrede en neutral og nuanceret viden om Mellemøsten. Netværket holder til på HUM, hvor det blev startet i 2007 af engagerede humaniorastuderende. Humanist har mødt tre af hovedkræf­terne i NASIM, formand Sana El Attar, næstformand Jonas Rye Nielsen og kommunikationsansvarlig Sarah Louise Winge, til en Q&A om organisationen, der gerne vil højne debatniveauet og bidrage til forståelsen af Mellemøsten i Danmark.

Af Astrid Maan Thomsen, stud.scient.bibl.


Sarah Louise Winge: Cand.ling.merc. fra CBS og BA i arabisk fra Københavns Universitet. Geografisk interesseområde er især Egypten. Har boet i Cairo og rejst i Tyrkiet og Tunesien.

Interesser: Videndeling, formidling, sociale medier, markedsføring og netværk.

Hvad og hvem er NASIM?

Sarah: NASIM er en frivillig organisation, der blev startet af en gruppe studerende på KUA i 2007. Vi samler studerende med interesse for Mellemøsten og forsøger at skabe et nuanceret billede af regionen. Det gør vi blandt andet via en række arrangementer og gennem vores Skoletjeneste, hvor vi tager ud på gymnasier og folkeskoler og laver foredrag om Mellemøsten. Vi har også sprogcafeen Tabadul, hvor man kan komme og lære arabisk og dansk.

Sana: Vi er otte i NASIM’s bestyrelse, og der­udover er der ca. 10-12 aktive frivillige.

Jonas: NASIM’s arbejde er meget netværksorienteret.
Det betyder, at detprimært er studerende fra
arabisk eller folk med kontakter inden for dette
felt, som er med. Men alle kan være med – så
længe man bare har en inte­resse for Mellemøsten.


Sana El Attar: Stud.mag. i islamiske studier, Københavns Universitet, bachelorgrad i arabisk fra KU. Interesser: Klassisk og moderne islam i Vesten og Mellemøsten.

Hvorfor er I med i NASIM?

Sarah: Jeg har været med i et års tid. Jeg havde hørt om NASIM og havde gennem et stykke tid haft lyst til at få mere erfaring og snakke med andre, som vidste noget om Mellemøsten.

Sana: Jeg startede samtidig med Sarah og af lidt de samme årsager. Jeg ville gerne have et endnu større kendskab til Mellemøsten, og så var det også en mulighed for at få et større netværk og for at suge viden til mig ved at møde andre mennesker, som jeg ellers normalt ikke ville møde. Det giver også noget studierelevant arbejde til mit cv.


Jonas Rye Nielsen: Cand.mag. i arabisk sprog og litteratur, Københavns Universitet. Har boet og arbejdet i Cairo, samt rejst i forskellige lande i Mellemøsten. Interesser: Sprog, netværk, undervisning og løb.

Jonas: Jeg startede i NASIM for tre år siden, fordi jeg manglede et sted, hvor jeg kunne være med til at ændre noget. I NASIM er man selv med til at skabe sine muligheder, og alle kan være med, så hvis man har lyst til at lave et arrangement om et bestemt emne, så kan man bare melde sig som frivillig og stable det på benene.

Sarah: NASIM udvikler sig utrolig stærkt i øjeblikket. Vores ”likes” på Facebook er steget med over 30 procent siden februar 2014, og vi kan mærke, at der kommer flere til vores arrangementer og til nye initiativer som sprogcafeen Tabadul og Skoletjenesten. Men vi vil gerne være endnu større. De frivillige i netværket kommer med en
masse energi og passion, og det er fedt,
når man kanmærke, at folk brænder for det,
de laver.


     NASIM

  • Oprettet i 2007.
  • Nuværende formand: Sana El Attar.
  • Næstformand: Jonas Rye Nielsen.
  • Har udviklet Sprogcaféen Tabadul og Skoletjenesten med gratis tilbud om foredrag om Mellemøsten til primært ungdomsuddannelser.
  • Navnet NASIM står for ’Netværk af Aka­demikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten’, og derudover betyder navnet også ’brise’ på arabisk, persisk og tyrkisk.

          Kontakt

  • Skriv til NASIM på nasimbestyrelsen@outlook.com
  • Følg NASIM på Facebook
  • På Instagram: NASIMNGO
  • På Linkedin: NASIM NGO

Hvad kan I tilbyde de frivillige, der vælger at være med i NASIM?

Sana: Jeg bruger bl.a. NASIM til at forme mit studie. Fx vil jeg gerne vide mere om radikalisering inden for islam, da det er noget, jeg skal skrive om, og her giver NASIM mig muligheden for at lave et arrangement om emnet.

Sarah: I NASIM kan man også få hjælp til at finde ud af, hvad man vil skrive om, hvis man fx er arabiskstuderende. Det kan være svært at finde en retning, når man starter på studiet, og det kan vi være med til at hjælpe med.

Mit arbejde som kommunikationsansvarlig i NASIM har også gjort, at jeg er kommet til flere jobsamtaler, end jeg havde troet ville være muligt. Så arbejdet er rigtig godt for ens cv.

I siger på jeres hjemmeside, at I ikke er politiske, men hvordan påvirker mellemøstdebatten i medierne NASIM?

Sana: Vores arrangementer kan sagtens være inspireret af, hvad der sker i medierne. Fx havde vi for nogle uger siden et arrangement, der handlede om radikalisering af etniske unge i Europa. Vi havde en paneldebat med fem deltagere; tre medarbejdere fra Københavns Kommune, en journalist og en imam. De talte om, hvem de her unge er, hvorfor de tager afsted, og hvad vi som samfund gør for at få dem tilbage. Den debat og problematik havde vi tydeligvis fundet inspiration til i medierne.

På hjemmesiden står I for neutralitet i den offentlige debat. Er der nogen debatter, I ikke ville blande jer i?

Jonas: Det er en af de ting, der kan være svære. Vi er ikke topstyrede i Nasim, så vi ændrer ikke ved ordlyden af de arrangemen­ter, der bliver afholdt.  Det er arrangørerne af det enkelte arrangement, der står for det. Så det med neutralitet og objektivitet er en utrolig svær balancegang. Men det er klart oplysningsarbejdet, som er vores vigtigste fokus, og her gælder det jo om at være neutrale. Så om der er nogle diskussioner, vi ikke vil tage del i, ved jeg ikke, men vi har altid fokus på vores neutrale rolle i alt, hvad vi gør.

Der er ingen arrangementer, som I ville sige nej til?

Sana: Indtil videre har vi ikke været nødt til det. Vi har altid en god dialog kørende med oplægsholderne, og en del af arrangementsprocessen handler bl.a. om at få vinklet arrangementet rigtigt.

Jonas: Men man kunne godt forestille sig, at der kunne komme nogle ekstreme synspunkter, og det ville vi helt sikkert være betænkelige ved. Det kunne potentielt skade vores organisation. Så det ville vi diskutere meget grundigt – og måske sætte en modpart op. Det er klart, at en ekstrem vinkel kan være interessant, men vi skal bare ikke kunne sættes i bås med den. De foredrag, vi har haft indtil nu, har ikke inde­holdt kontroversielle holdninger. Det har været ganske almindelige videndannende foredrag omkring Mellemøsten.

Er der nogen foredragspersoner, der står højt på ønskelisten?

Jonas: Det er et svært spørgsmål, for det handler jo meget om, hvilke interesser man har. Og vi har et ret godt netværk, så vi kan få de fleste foredragsholdere ud. Men det er altid fedt at få toneangivende forskere på besøg. Vi tror på, at det meste kan lade sig gøre, og at det kun er os selv, der sætter grænserne for, hvad vi vil.

Hvorfor er en organisation, der har fokus på Mellemøsten, vigtig i Danmark?

Jonas: Informationen om Mellemøsten i Danmark er desværre ofte meget ringe – og til tider endda misvisende. Vi prøver i NASIM ikke at advokere for en bestemt holdning, men vi vil gerne vise, at Mellemøsten er meget andet, end hvad man tror. Og det gør vi blandt andet med vores foredrag.

Det er ret interessant, at der er så mange sager, hvor man ser misinformation – fx med Muham­med-tegningerne. Hvis man havde forstået den arabiske verden bedre dengang, kunne det have løst en masse problemer, allerede inden de opstod. NASIM er et godt bud på et sted, hvor man kan finde den information.

Hvilke aktiviteter har I på vej i den nærmeste fremtid?

Sarah: En julefrokost! Og så har vi talt om at lave et ”Mellemøsten for begyndere”-arrangement. Det har vi, fordi nogle af vores foredrag godt kan have en tendens til at blive lidt for akademiske og indforståede. Arrangementet er stadig i udviklingsfasen, men skal nok blive rigtig godt.

Jonas: Vi får også besøg af en kandidat fra arabisk, der skal fortælle om, hvordan han skaber forbindelse mellem danske og mellemøstlige virksomheder i København, og så sidder jeg med et filmprojekt, som vi har søgt puljemidler til. Vi venter stadig på svar, men hvis det bliver til noget, så kommer vi til at vise film en gang om måneden, hvor vi vil invitere de udenlandske instruktører til at komme og holde foredrag inden filmen.

Hvad kunne I gøre bedre i NASIM?

Sarah: Vi vil rigtig gerne blive bedre til at nå ud til de nye studerende.

Sana: Vi har talt om at lave nogle surveys efter vores arrangementer for at få at vide, hvad folk synes. Vi kan jo sagtens selv synes, at et arrangement har været fedt – men hvor deltagerne har ønsker til forbedring. Det er altid godt at få input til, hvordan man kan forbedre sig.

Jonas: Vi vil også gerne vide, hvem der kom­mer til arrangementerne. Det er sjældent de samme mennesker, der møder op til vores arrangementer, og vi vil gerne finde ud af, hvorfor nogle møder op til et arrangement og andre til et andet. Hvis vi ved mere om, hvad folk interesserer sig for, kan vi bedre i fremtiden lave arrangementer, som folk interesserer sig for.

Hvad er NASIM’s mål i fremtiden?

Sarah: Lige nu har vi 800+ ”likes” på Facebook, og vi kunne rigtig godt tænke os, at vi inden næste generalforsamling, som er i februar, kommer op på 1000.

Sana: Vi vil også rigtig gerne have flere frivillige – meget gerne nye studerende her fra KUA. For det er via dem, at vi finder ud af, hvilke ønsker til information der er. Og vi mangler også frivillige, som ikke er studerende, men som har en interesse i Mellemøsten. NASIM er ikke kun en studenterorganisation.

Ordet ’nasim’ betyder brise på arabisk, persisk og tyrkisk. Hvorfor blev det lige det navn?

Jonas: Ud over at stå for ’Netværk af Akademikere, Studerende og Interesserede i Mellemøsten’, betyder NASIM nemlig lige præcis brise på tre af regionens sprog. Men det bety­der også ”frisk luft”, og det er meget symbolsk for det, vi prøver at give. Vi vil gerne være et frisk pust i forhold til det, du plejer at høre om Mellemøsten.

Vil du være med?

Du kan altid møde op til NASIM’s bestyrelsesmøder, som ligger den første tirsdag i hver måned. Hold øje med Facebook, hvor du kan se dato og sted for møderne.

Du kan også altid skrive til NASIM på mail eller på Facebook.