En lille tryg universitetsboble – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > En lille tryg universi...

16. april 2015

En lille tryg universitetsboble

Af Natasha Finlov Bagger, kandidat i dansk fra efteråret 2013

Karriere

Selvom man har læst en kandidat, er man langt fra selvskrevet til et job. Det fandt jeg i hvert fald ud af, da jeg som nyuddannet humanist måtte bruge næsten halvandet år som ledig. Drømmejobbet kom til sidst, men det krævede utallige ansøgninger, virksomhedspraktik og løntilskud at nå dertil. Siden har jeg tænkt over, hvad jeg egentlig kunne have gjort selv i løbet af min studietid for at undgå en så lang ledighedsperiode. For jeg kunne faktisk have gjort noget helt anderledes.

Jeg har altid elsket at sidde på skolebænken, og jeg elskede min nye tilværelse som studerende, da jeg i 2008 startede med at læse dansk på KUA. Når jeg tænker tilbage, var kandidaten måske den bedste tid i mine fem år. Jeg kunne vælge fag, jeg syntes var virkelig spændende, og samtidig havde jeg knækket koden til at skrive gode akademiske opgaver. Det betød større studieglæde generelt og langt bedre karakterer. Jeg elskede det. Elskede at være i min egen lille universitetsboble. Indimellem sad jeg med til undervisning og forelæsninger på fag, jeg ikke var meldt til. Det kunne vel ikke skade at blive klogere, tænkte jeg. Det hele endte ud i et nørdet speciale om lederes sproglige identitetskonstruktion til et 12-tal.


Natasha Finlov Bagger
Begyndte at læse dansk på KUA i 2008 og blev kandidat i 2013. Arbejder nu som kommunikationsmedarbejder i Uddannelsesservice på Københavns Universitet.

Jeg havde gjort alt det rigtige. Klaret uddannelsen på normeret tid, fået flotte karakterer, og nu var jeg så parat til at få mit første job. Klar til at være en del af arbejdsmarkedet og bruge mine opnåede kompetencer. Men jobbet, det kom bare ikke flyvende. Det var ikke, fordi jeg ikke havde opnået relevante kompetencer på studiet. Problemet var mere, at jeg ikke rigtigt havde anvendt dem så meget i praksis. Faktisk havde jeg slet ikke rettet noget som helst af det, jeg lavede på studiet, mod erhvervslivet. Hverken opgaverne, eksamenerne eller det praktikophold, jeg aldrig tog. Jeg vidste heller ikke helt, hvad jeg ville bruge uddannelsen til og havde derfor ikke vinklet den i en bestemt retning. Alt det betød en ny tilværelse med jobcenter og a-kasse, og jeg gik fra at være studerende og skrive opgaver til at være ledig og skrive ansøgninger. Mange af dem endda.

Humanistiske kompetencer forklaret

Det er en svær disciplin at skrive ansøgninger. Som cand.mag. i dansk og kommunikation må man jo kunne et eller andet med sprog. Selvfølgelig. Men jeg havde enormt svært ved at sætte ord på mine kompetencer. Jeg havde haft et kortvarigt studiejob som journalist og havde da også været lidt korrekturlæser på et forlag i ny og næ, men meget erhvervserfaring, det kunne jeg ikke prale af. Selvfølgelig kunne jeg jo som humanist analysere, forholde mig kritisk og gøre et kompliceret stofområde forståeligt og letlæseligt. Derfor ville jeg da også sagtens kunne forfatte tekst til diverse medier, hjemmesideredigere, stå for presse, PR osv., som jobopslagene krævede. Men hvordan forklarer man lige, at man godt kan det, når man ikke har noget erfaring? Så bliver det jo bare påstande uden belæg.

Det gik op for mig, hvor blankt mit CV egentlig var, fordi jeg intet havde gjort ud af det i min studietid, og efter et par måneders ledighed kom jeg i aktivering. Jeg skulle i to måneders virksomhedspraktik som kommunikationsmedarbejder hos et lille privat firma. Det var en rigtig god oplevelse. Ikke alene oplevede jeg, at mine kompetencer var anvendelige, men jeg fik også lidt IT-erfaring i form af Adobe Photoshop og InDesign. Praktikken sluttede uden job, men som ledig havde jeg mulighed for at vælge et 6-ugers selvvalgt kursus. Det blev selvfølgelig til et kursus i Adobe-programmerne og i CMS-redigering. Så langt så godt. CV’et så pludselig mindre tomt ud, og gennem netværk fik jeg et kortvarigt, men også virkelig dårligt betalt vikariat på et par måneder. Her sad jeg med intern kommunikation til studerende på videregående uddannelser. Vikariatet endte imidlertid heller ikke med et job, men det var stadig godt givet ud. Det gav mig nemlig en fornemmelse af, hvad det var, jeg gerne ville. Jeg fandt ud af, at jeg gerne ville arbejde inden for uddannelsessektoren. Sagt på en anden måde ville jeg rigtig gerne arbejde på Københavns Universitet. Jeg havde søgt nogle få kommunikationsjobs der tidligere, men hver gang var der mere kvalificerede ansøgere end mig. Jeg måtte derfor finde en måde at opkvalificere mig på.

Løntilskud, der ledte til drømmejobbet

Tiden kom, hvor jeg skulle i aktivering igen, så en dag tog jeg spontant ud og talte med en områdeleder på KUA. Jeg tilbød at komme i løntil­skud og forklarede, hvad jeg havde af kompetencer. Hun mente ikke umiddelbart, de havde brug for nogen, men sagde, at jeg gerne måtte sende mit CV. Så ville hun forhøre sig i de andre afdelinger. Jeg reg­nede ikke med at høre fra hende igen, men pludselig en dag lå der til min store overraskelse en talebesked på min telefon. Jeg blev tilbudt en løntilskudsstilling på et halvt år. Selvom det ikke var et rigtigt job, så føltes det alligevel sådan. Jeg fik nye kolleger, som jeg ikke skulle tage afsked med efter få måneder, og jeg fik lov at føle, at jeg bidrog med mine kompetencer. Jeg havde relevante arbejdsopgaver og fik lov at lede mit eget lille ”projekt” ved at udarbejde små karriereportrætter til KU’s uddannelsessider. Jeg fik også relevant erfaring med at arbejde i en stor og kompleks organisation og erfaring med KU’s IT-systemer.

"

Jeg blev tilbudt en løntilskudsstilling på et halvt år. Selvom det ikke var et rigtigt job, så føltes det alligevel sådan. Jeg fik nye kolleger, som jeg ikke skulle tage afsked med efter få måneder, og jeg fik lov at føle, at jeg bidrog med mine kompetencer ...

Det halve års løntilskud gav bare så meget mere til CV’et end den kortvarige virksomhedspraktik og vikariatet tilsammen. Det blev også min direkte adgang til et rigtigt job. Da der blev slået en stilling op på KU som kommunikationsmedarbejder, søgte jeg den, og fordi jeg havde erfaring inden for selvsamme organisation, var jeg pludselig en af de kvalificerede ansøgere. Helt forrest i køen. Da jeg blev kaldt til jobsamtale, kunne jeg næsten ikke tro det, og lynhurtigt fik jeg meldt mig til et kursus på a-kassen, som handlede om jobsamtaler. Jeg havde jo aldrig prøvet en ”rigtig” samtale før. Kurset gav mig nogle virkelig brugbare redskaber og råd, som gjorde, at jeg klarede samtalen rigtig godt. Så godt at jeg kort efter blev indkaldt til en 2. samtale. Den samtale gik også godt, og jeg havde det sådan, at fik jeg ikke jobbet, så kunne jeg i det mindste være stolt over, at jeg havde gjort mit bedste og forberedt mig bedst muligt. Dagen efter fik jeg så opkaldet, jeg har ventet på, lige siden jeg stod med min smølf og mit bolsje fra Københavns Universitet i hånden. Min kommende chef sagde i den anden ende af røret, at de meget gerne ville ansætte mig. Jeg var lykkelig! Langt om længe var jeg ude af dagpengesystemet. Endelig. Og ikke bare med et job, men med drømmejobbet!

Hvad skulle jeg have gjort anderledes - og hvad du kan gøre nu

I min løntilskudsstilling på KUA interviewede jeg en del humanister til mine karriereportrætter. Adskillige af dem var kommet ret hurtigt i job, og jeg kunne godt se, at de havde gjort alt det, jeg også burde have gjort undervejs i mit studie. De havde blandt andet været i relevant praktik. Det betød, at de allerede under uddannelsen var ude at bruge deres opnåede kompetencer og anvende teori i praksis. Nogle af dem havde også været ret målrettede m.h.t., hvad de gerne ville bruge uddannelsen til. Det havde gjort, at de havde sørget for at få relevante studiejobs inden for de brancher, de gerne ville arbejde i. Gennem studiejobbet var de derfor blevet opkvalificeret med konkret arbejds- og brancheerfaring, og for nogle af dem var det endt med en fast fuldtidsstilling efter specialet. Nogle af dem havde også været ret effektive i forhold til at vinkle deres opgaver på studiet, så de blev mere erhvervs­rettede. Alt fra eksamensopgaver til bachelorprojekt og kandidatspeciale kunne man have valgt at udarbejde som en case i samarbejde med forskellige virksomheder. På den måde ville man have løst en konkret opgave for en virksomhed og have skabt noget værdi for dem.

Og opgaverne ville have fokuseret på at anvende teorien i praksis.

Jeg havde ikke formået at gøre noget af ovenstående i løbet af mit studie. Desværre, for det kunne muligvis have forkortet min ledighedsperiode væsentligt. Måske kunne jeg endda helt have undgået den? Ender man imidlertid som mig, når man er færdiguddannet, og bliver en del af dagpengesystemet, så er mit bedste råd at komme i løntilskud så hurtigt som muligt i så lang tid som muligt. Et halvt år giver bare mere til CV’et end virksomhedspraktik på en måned eller to. Både for arbejdserfaringen, men også for selvtilliden. For mig var det det helt rigtige at finde løntilskud i en større organisation, da det gav mig et stort netværk. Da der så pludselig blev slået en stilling op et andet sted i organisationen, som det skete i mit tilfælde, så har man den fordel, at man kender stedet, arbejdsgangene, IT-systemerne osv. Bliver man først ledig, er det vejen frem at være så proaktiv som muligt. Også for ikke at få for store huller i CV’et. Og så er det om at gribe de muligheder, man får undervejs for at opkvalificere sig rent arbejds- og kompetencemæssigt.