Fra KUA's forskergange til TV3's seere – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Fra KUA's forskergange...

16. april 2015

Fra KUA's forskergange til TV3's seere

Tekst og foto: Maria Buck Jensen, retorikstuderende.

forskning

Filosofiprofessor Vincent F. Hendricks har umiddelbart ikke meget at beklage sig over i øjeblikket: Han er vært på sit eget tv-program #Nethaderne på TV3 – og så har han lige fået et rekordstort millionbeløb fra Carlsbergfondet til et nyt interdi­sciplinært humanistisk forskningscenter, der bl.a. skal forske i gruppeadfærd på de sociale medier.

I øjeblikket toner filosofiprofessor Vincent F. Hendricks hver onsdag frem på skærmen på TV3 som vært for programmet #Nethaderne. Med programmet håber Vincent Hendricks at gøre TV3’s seere opmærksomme på, at selvom det er omkostningsfrit at sende voldsomme kommentarer og trusler afsted på de sociale medier, så er det sjældent omkostningsfrit at modtage dem. Professorens fokus på irratio­nel gruppeadfærd på de sociale medier er dog ikke forbeholdt TV3’s seere. I starten af marts blev Vincent F. Hendricks nemlig tildelt 14,4 millioner fra Carlsbergfondet til at starte CIBS, Center for Information og Boblestudier, hvor der bl.a. skal forskes i adfærden på de sociale medier, og som, hvis alt går, som det skal, bli­ver det største privatfinansierede center på humaniora nogensinde.

Vincent F. Hendricks forskningsportefølje har de seneste år drejet sig om, hvordan irra­tionel gruppeadfærd bliver stimuleret af de sociale medier. Så da en af hans gamle venner blev ansvarlig for programmet #Nethaderne på TV3, ringede han til Vincent Hendricks.

- Jeg var i første omgang ikke så interesseret, for TV3 er ikke et medie, jeg har den store veneration for. Men efter at jeg havde talt med min institutleder Maja Horst, blev vi enige om, at det faktisk ikke var nogen dum ide. TV3-seere er et publikum, som vi har svært ved at komme i kontakt med, så det var en god måde for universitetet at lave outreach og utraditionel forskningsformidling på, fortæller Vincent Hendricks.

Had på nettet

Programmet giver taletid til nogle af de mennesker, der dagligt modtager både hadske kommentarer og trusler på de sociale medier. Det er blandt andet politikere, reality-stjerner, offentligt ansatte og journalister. Efter at have kigget på deres individuelle sager, opsøger Vincent Hendricks de mennesker, som står bag truslerne og kommentarerne.

"Det er omkostningsfrit at skrive de hadefulde indlæg, men det er ikke omkostningsfrit at modtage dem. Den asymmetri, der er mellem at afsende og at modtage, forstår folk ikke altid

Vincent F. Hendricks

- Vores mål er ikke at pege fingre af dem, der gør det, men derimod at høre deres forklaring. Vi spørger dem, om de er klar over, at der sidder en modtager i den anden ende. Og ofte ser vi, at folk ikke har noget begreb om, at det rammer nogen i den anden ende. Det er omkostningsfrit at skrive de hadefulde indlæg, men det er ikke omkostningsfrit at modtage dem. Den asymmetri, der er mellem at afsende og at modtage, forstår folk ikke altid.

At folk ytrer sig gennem trusler og hadske kommentarer på de sociale medier, forklarer Vincent Hendricks ved at sammenligne den almindelige ansigt-til-ansigt-dialog med dialogen på internettet. Ved en almindelig dialog mellem to mennesker bygger en stor del af samtalen på forståelsen af den andens gestik og kropssprog, men når gestikken fjernes fra en samtale, så kan debatten udvikle sig voldsomt. Når den ene part ikke kan se den anden, så skærper han eller hun sit standpunkt, indtil der kommer en reaktion, og det er der, man kan få skrevet noget, som er lidt voldsommere, end man egentlig mener det.

Når et like ikke længere betyder ”synes godt om”

At folk ikke altid kender til betydningen af deres kommentarer og likes viser sig også i en sag, som Vincent Hendricks tidligere har arbejdet med. I 2012 lagde en ung pige ved navn Amanda Todd en video på YouTube, hvor hun gennem en række talekort fortalte en uhyggelig historie om den digitale mobning, hun havde været udsat for. Indenfor en måned blev videoen set 1,6 millioner gange, og den fik rigtig mange likes. Alligevel begik Amanda Todd selvmord kort tid efter. Sammen med Pelle Guldborg Hansen, der bl.a. forsker i nudging på RUC, begyndte Vincent Hendricks at undersøge, hvorfor der ikke var nogen, der havde gjort noget, når nu flere millioner mennesker antageligvis kendte til hendes problem. Forklaringen fandt de blandt andet i socialpsykologien.

- Det blev hurtigt normen, at måden, hvorpå man sympatiserede med Amanda Todd, var ved at give hende et like, selv hvis man personligt mente, der skulle gøres mere. Inden for socialpsykologien kaldes det pluralistisk ignorance, hvilket betyder betingelser, under hvilke det er legitimt for alle at forblive uvidende, eller at vi kollektivt kommer til at skrive under på en norm, som vi privat ikke bifalder. Jo flere der likede videoen, jo mindre blev sandsynligheden for, at der var nogen, der gjorde noget.

Et andet problem ved likes er ifølge Vincent Hendricks den tvetydighed, der ligger i denne online gestus. Når man liker et mobbeoffer, kan det både betyde, at man har sympati med pigen, men også at man fryder sig over hende, hvilket er en af de tvetydigheder, der understøtter den irrationelle gruppeadfærd, som fører til lemmingtendenser og pluralistisk ignorance. Netop studiet af disse negative effekter, var det, der førte Vincent Hendricks videre til studiet af bobler.

Center for Information og Boblestudier

Boblestudier stammer fra økonomiens verden, hvor en boble opstår, når aktiver handles til priser, der overstiger deres egen værdi. Det kan for eksempel være huse, der sælges til mere, end de er værd, hvilket kan føre til de overophedninger i boligmarkedet, som kaldes bobler.

- Efter at have kigget nærmere på økonomiske bobler begyndte jeg at tænke over, om det behøver være monetær likviditet, man investerer. På de sociale medier investerer jeg for eksempel min mening eller et like, så spørgsmålet er, om ikke man kan overophede standpunkter med likes, kommentarer eller følgere?

Vincent Hendricks opdagede hurtigt, at der var noget om snakken: økonomiens boblefænomen kan under passende betingelser overføres til blandt andet kommunikationsområdet, og derfra begyndte  tanken om at starte Center for Information og Boblestudier. Han vidste, at projektet var for stort til forskningsrå­dene, og at han måtte søge private midler, og derfor søgte han Carlsbergfondet om penge. Carlsbergfondet bad om en udvidet projektbeskrivelse, hvorefter de inviterede Vincent Hendricks til et møde, hvor han fik mulighed for at formidle sin ide foran hele bestyrelsen. Efter fremlæggelse, spørgsmål og vurdering fik han tildelt 14,4 millioner kroner. Når centeret starter op til efteråret, er målet at få afdækket de matematiske strukturer og dynamikker af bobledannelse. Derfor skal pengene fra Carlsberg­fondet i første omgang bruges til at hyre fire ph.d.- studerende og fire postdocs.

- Jeg er meget meget glad for denne store generøse bevilling fra Carlsbergfondet til at starte CIBS. Og forhåbentligt, når vi har en del af det grundvidenskabelige på plads om to til tre år, og hvis alt går vel, så kan vi måske blive et center med små 25 ansatte og et budget på tredive til femogtredive millioner, som alt sammen er privatfinansieret. Hele historien om, at humaniora ikke kan bruges til noget, og at de private fonde og hertil hørende erhvervsliv ikke er interesserede – det passer ikke, siger han.

Kommer også de studerende til gavn

Det er vigtigt for Vincent Hendricks, at centeret også kommer de studerende til gode, og med tiden skal centeret tilbyde kurser og udbyde studiejobs. Selv mener han, at de studerende kan have gigantisk indflydelse på universitetet, og det er centeret for boblestudier et godt eksempel på.

- Mine tætteste samarbejdspartnere her på gangen, hvor jeg sidder, er Rasmus Rendsvig, der er ph.d.-studerende, og Henrik Boensvang, som er kandidatstuderende. De har været fuldstændig uvurderlige i hele processen omkring at få støbt de her penge.

Vincent Hendricks og hans team på forskergangen har altså store ambitioner for Center for Information og Boblestudier, og han vil stadig formidle sin forskning uden for universitetets gange. For det hele hænger sammen.

- Nethaderne på TV3 er bare et lille forsøg på at vise nogle af de mekanismer, som gør sig gældende i forhold til, hvordan pluralistisk ignorance og lemmingeffekter kan være med til at bygge bobler af mobning, forfølgelse og trusler på internettet. Og det er jo præcis det, vi også kommer til at beskæftige os med på det nye center.