Humanister dyrker østershatte i kaffegrums – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humanister dyrker øste...

28. september 2016

Humanister dyrker østershatte i kaffegrums

Mikkel Lustrup og Ebbe Korsgaard på 'svampefarmen’ - en container, der er placeret et stenkast fra Beyond Coffees butik i Jægersborggade. Foto: René Georg.

Tekst: Pernille Hammershøj Madsen

Iværksætteri

I butikken Beyond Coffee, der ligger i en kælder i Jægersborggade på Nørrebro, sælger tre tidligere etnologistuderende Ebbe Korsgaard, Tobias Lau og Mikkel Lustrup hjemmedyrkede østershatte. Humanists skribent har talt med de tre iværksættere - der bruger kaffegrums fra KUA til at dyrke svampene - om bæredygtighed og om, hvorfor de mener, at færdiguddannede humanister bør tage flere chancer.


En sensommerformiddag møder Humanists udsendte Ebbe Korsgaard og Mikkel Lustrup i Beyond Coffee. Svampeprojektet er blevet deres fælles hjertebarn, og fra butikken i Jægersborggade sælger de gro-sæt, som består af en plasticbøtte med huller i siderne. Bøtten indeholder sporer af den populære eftersårssvamp østershat, og som kunde behøver man blot at tilføre bøtten kaffegrums, så vil de lækre svampe vokse sig store og flotte ud af hullerne i dens sider.

Svampene dyrkes på en nærliggende ’svampefarm’ - en container strategisk placeret et stenkast fra butikken i Jægersborggade. Det er Ebbe Korsgaard og Mikkel Lustrups opgave at passe farmen, og de to driftige svampedyrkere og bachelorer i etnologi får meget af deres kaffegrums fra kantinerne på KUA.


Beyond Coffees østershatte

 

Beyond Coffees svampefarm holder til i udtjente kølecontainere på Nørrebro. Her omdanner Tobias Lau, Mikkel Lustrup og Ebbe Korsgaard, der alle har læst etnologi på HUM, kaffegrums til sunde, friske, lokalt producerede østershatte.

 

Læs mere på beyondcoffee.dk

Svampesporer på kollegieværelset

Ebbe Korsgaard var ansat som studentermedhjælper i konsulentbureauet Social Action, der beskæftiger sig med bæredygtige fremtidsløsninger, da svampeideen begyndte at tage form.

- Det startede på en konference om industrielle symbioser, som jeg deltog i sammen med Social Action. En af konferencens hovednavne var belgieren Gunter Pauli, som er pioner inden for bæredygtige fremtidsløsninger og forfatter til bogen 'The Blue Economy'. Han præsenterede os for ideen om at dyrke svampe i kaffegrums, og herefter blev jeg ansat til at prøve den af, fortæller Ebbe Korsgaard, der begyndte at eksperimentere med svampesporerne på sit kollegieværelse. 

Med sit budskab om bæredygtig forandring er Beyond Coffee et projekt med noget på hjerte. Og da jeg senere på dagen taler med stifter af Social Action, bachelor i etnologi Tobias Lau, fortæller han, at det slet ikke var nogen tilfældighed, at han netop valgte at investere i Beyond Coffee.

- Alt, hvad vi tager for givet i hverdagen, skal laves om på nye og bæredygtige måder for at sikre fremtiden og vores civilisation. Der sker forandringer, men de foregår ikke i et tempo, som jeg synes er passende i forhold til de store udfordringer, vi står over for, siger Tobias Lau og understreger, at han vil kunne stå op om morgenen og føle, at han er med til at gøre verden til et bedre sted.

Flere humanistiske iværksættere, tak

Men hvad med økonomien? vil Humanists udsendte gerne vide. De store tanker om at gøre verden til et mere bæredygtigt sted er beundringsværdige, men der skal vel også tjenes penge? 

Foto: René Georg

- Hvis jeg ville være rig, havde jeg ikke valgt at satse på bæredygtig forandring. Så havde jeg valgt at arbejde i et røvkedeligt konsulentbureau, svarer Tobias Lau. Ebbe Korsgaard tilføjer:

- Det handler om, at det er nødvendigt, at nogen gør noget. Det er derfor, vi knokler, siger han og lægger samtidig ikke skjul på, at han drømmer om, at Beyond Coffee skal vokse og skabe job.

De tre samarbejdspartnere har det til fælles, at de drømmer om at udrette noget og om mere end ’bare’ at blive rige. Et andet vigtigt fællestræk er deres baggrund på humaniora og på etnologi. De er enige om, at den har betydning for deres måde at tænke iværksætteri på.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der var flere iværksættere med en humanistisk baggrund – som rent faktisk brænder for mere end ’bare’ at tjene penge.  At det ikke kun bliver ved snakken, men at der er nogen, der tager skridtet og starter virksomheder op, siger Mikkel Lustrup.

Under indflydelse af humaniora

Tobias Lau valgte etnologistudiet ud fra en grundlæggende interesse for mennesker – og den interesse forfølger han stadig i sit arbejde med at ændre folks vaner og fx får dem til at genbruge deres kaffegrums.

- Jeg tror, at alle mennesker bærer på en lyst til at forandre verden, og det er den drivkraft, jeg opsøger hele tiden, siger han.

Humanists udsendte vil også gerne vide, hvad Ebbe Korsgaard og Mikkel Lustrup tager med sig fra de nyligt overståede bachelorstudier på etnologi. Mikkel Lustrup slår fast, at ’det ikke er meget Bourdieu, man gør brug af’, men at det derimod mere er en grundlæggende dannelse og måde at tænke på.

- Når man læser i så mange år, kan man ikke undgå, at studierne bliver en del af måden, man gør ting på og tænker ting på. Det konkret fysiske med at bygge en svampefarm er selvfølgelig ikke noget, jeg har lært på etnologi, men jeg bruger studierne i min indgang til arbejdet og i den måde, jeg går til det på. Og så har det givet mig en dannelse, som gør, at jeg interesserer mig for det her.

Ebbe Andersen tilføjer, at den humanistiske dannelse handler om evnen til at reflektere over, om det man gør, er det rigtige. På etnologistudiet var han meget dedikeret til studiemiljøet, og det lærte han også noget af.

- At tage aktiv del i studiemiljøet, og at være med til at organisere ting, har givet mig rigtig meget god erfaring – bl.a. en selvstændig måde at arbejde på. Jeg ville ikke være årene på universitetet foruden, siger Ebbe Korsgaard.

Humanister skal eksperimentere og tage chancer

Ebbe Korsgaard og Mikkel Lustrup er dog enige om, at man på universitetet godt kunne gøre mere for at fremme en iværksætterkultur. De fortæller, at der i iværksættermiljøet er et bredt netværk af andre start up-virksomheder som gerne vil hjælpe hinanden og indgå samarbejder. De fleste iværksættere kommer dog fra CBS, og det mener de to etnologer er ærgerligt, fordi der også er mange humanister, som drømmer om at starte op selv.

Men hvad skal der til, hvis man som humanist vil give sig i kast med iværksætteriet? Ifølge den garvede iværksætter Tobias Lau handler det om at tage chancer og følge sin intuition.

- Man skal turde tage chancer og gøre op med den gængse måde at handle på efter studierne – den hvor man søger trygheden og det faste job hurtigt. Bekvemmelighed er med til at dræbe fantasien, siger Tobias Lau og tilføjer, at de fleste vælger den lette vej.

- I stedet for at tage nogle chancer. Mange låser sig fast meget tidligt frem for at eksperimentere. Det letteste er at gøre, hvad der forventes: Købe en lejlighed og tage et godt job. Den strategi vil bare ikke fremme vores konkurrenceevne. Mange flere bør tage chancen og kaste sig ud i iværksætteriet. Det er let at få et CVR-nummer, og så er man i gang, siger han. Derudover skal man følge sin intuition og tænke lidt ud af den akademiske boble.