På jagt efter det gode studieliv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > På jagt efter det gode...

18. oktober 2016

På jagt efter det gode studieliv

Psykolog Lise-Mette Holton er en af de psykologer, der rådgiver humaniorastuderende hos Studenterrådgivningen i Dronningens Tværgade i Kbh. K.

Tekst og foto: Maria Buck Jensen, stud.mag.

Studieliv

Som humaniorastuderende skal man ikke bare lære sit fag. Man skal også navigere i en uendelig verden af viden og lære at strukturere sin tid. For nogen betyder det, at de læser og læser med en evig dårlig samvittighed, fordi de føler, at de kunne læse mere. For andre betyder det, at de sjældent får læst noget som helst. Uanset hvem man er, så sidder psykolog Lise-Mette Holton klar i Studenterrådgivningen for at hjælpe med at finde det gode studieliv.


I Studenterrådgivningens lokaler finder man ikke et bord uden en pakke Kleenex, og netop sådan en pakke står der også på det kontor, hvor Lise-Mette Holton sidder. Lise-Mette Holton er psykolog, og til daglig rådgiver hun studerende i, hvordan man tackler nogle af studielivets udfordringer.


Studenterrådgivningen

 

Du finder Studenterrådgivningen i København i Dronningens Tværgade, på hjørnet af Borgergade, i Kbh. K.

 

Download Studenterrådgivningens app ’Eksamensangst’. Modsat af hvad navnet signalerer, byder den på meget andet end hjælp til eksamen. Du kan for eksempel downloade et ugeskema eller få inspiration til ro i hverdagen med en række afspændingsøvelser.

- Den største årsag til, at studerende henvender sig til Studenterrådgivningen er stress, siger hun og fortsætter, nogen oplever, at de ikke kan koncentrere sig, og andre oplever, at de generelt er meget triste, trætte eller hektiske i en sådan grad, at det forstyrrer deres studieliv.

Og det er præcis her, Lise-Mette Holton kommer ind i billedet, for meget af den stress, som studerende oplever, kan afhjælpes gennem strukturering. Derfor holder Studenterrådgivningen også med jævne mellemrum workhops i blandt andet stresshåndtering, håndtering af eksamensangst og i, hvordan man kan skabe det gode studieliv.

Et maraton uden målstreg

Lise-Mette Holton er koordinator for rådgivningen på Det Humanistiske Fakultet, og her ser hun nogle særlige vanskeligheder.

- Det svære ved at læse humaniora er, at du skal være din egen arbejdsgiver. Du skal selv organisere din tid, og læsningen er en skrue uden ende. Det gælder især for læsetunge fag, hvor du selv skal finde dit pensum, og hvor du altid kan finde en artikel mere. Det er faktisk ligesom at løbe et maraton, hvor nogen hele tiden flytter på målstregen, så man aldrig oplever at nå helt i mål, siger hun.


Workshop på HUM:
'Det gode studieliv'

 

Den 27. oktober kl. 13.00-16.00 afholder Studenterrådgivningen workshoppen ’Det gode studieliv' i lokale 27.0.47 på KUA.

 

Der er plads til 20 deltagere på workshoppen, og du tilmelder dig ved at sende en mail til egrvejl@hum.ku.dk.

 

Læs mere om arrangementet i dine arrangementer i KUnet. 

Det er også derfor, at mange humaniorastuderende oplever en konstant dårlig samvittighed over ikke at arbejde nok. Derfor er det vigtigt, at man finder den gyldne middelvej.

- Det kan faktisk være et rigtig godt billede at se sit studieforløb som et maraton. Hvis man spurter fra starten, så går der ikke ret længe, før man rammer muren, men hvis man hele tiden finder på overspringshandlinger, så når man ikke engang til næste lygtepæl, forklarer Lise-Mette Holton uddybende.

Uden tid til fordybelse er der ingen motivation

Lise-Mette Holton fortæller videre, at mange studerende dukker op på hendes kontor og fortæller, at de mangler motivation for at læse, og her bebrejder hun det meget omtalte multitasking-begreb.

- De seneste år har vi talt en masse om multitasking, men begrebet er i virkeligheden groft overvurderet. Hvis vores telefon hele tiden kommer med nye meddelelser, mens vi læser eller sidder til undervisning, så bliver vi aldrig rigtig fordybede i noget – og uden fordybelse når tingene aldrig at blive spændende. Motivationen opstår i handlingen, og derfor råder vi altid de studerende til at arbejde offline.


Tre gode råd til dig, der læser for meget, men stadig døjer med dårlig samvittighed:

 

1. Lav et skema, hvor du skriver alt det ned, du lavede i den forgangne uge – og kig så kritisk på det. Lignede det en normal arbejdsuge?

 

2. Planlæg derefter din næste uge ud fra tanken om, at fritid er vigtig. Hvis du har afsat tid til både undervisning, læsning og gruppearbejde, kan du lettere lægge den dårlige samvittighed fra dig, når du laver andre ting.

 

3. Mål din læsning efter tid i stedet for antal sider. Hvis du for eksempel skal læse en tekst på 100 sider, så giv dig selv et antal timer til det, i stedet for at sige, at du er færdig, når du har læst dem alle. Det kan både afhjælpe dårlig samvittighed og forbedre dine evner til at prioritere.

Lise-Mette Holton griner, da hun siger den sidste sætning, for hun oplever, at det for mange studerende kan være enormt uvant at skulle slukke telefonen eller bare lægge den væk, men hun er ikke i tvivl om, at den distraherer mere, end den gavner.

- Nogle gange låner vi i Studenterrådgivningen faktisk Nikes slogan, Just do it, når vi skal rådgive studerende, for det er kun ved at få tingene gjort, at man finder motivationen.

Planlægning og atter planlægning

Det der med ’bare at få tingene gjort’ kan være en udfordring for de fleste, men netop det kan Studenterrådgivningens app ’Eksamensangst’ hjælpe med. App’en indeholder nemlig et ugeskema, som kan bruges på flere måder. De fleste vil have størst succes med at planlægge deres tid uge for uge, men Lise-Mette Holton fortæller, at mange også kan have gavn af at skrive ned, hvad de har brugt deres tid på i stedet for at skrive, hvad de vil bruge deres tid på.

- Hvis man får et visuelt overblik over, hvad man rent faktisk bruger sin tid på, så bliver rigtig mange studerende overraskede over, hvor meget tid de bruger på at have dårlig samvittighed over ikke at bruge nok tid på studiet. Andre studerende vil opdage, at de bruger alt deres tid på studiet, og at de faktisk ikke har plads til hvile, søvn eller sjov.

Og netop sjov og socialt samvær med ens medstuderende er en af de ting, som Studenterrådgivningen anbefaler, at man aktivt prioriterer. De ved nemlig, at der er stor risiko for, at man falder fra, hvis man ikke føler, at man hører til på sit studie.

Negative tanker er sjældent sande


Tre gode råd til dig, der læser for lidt, og som ofte laver overspringshandlinger:

 

1. Undersøg hvornår og hvor du læser bedst. Er det fx optimalt for dig at læse i sofaen om morgenen, eller kan du bedre koncentrere dig på en læsesal om eftermiddagen?

 
2. Lav et realistisk ugeskema for, hvordan du skal bruge din tid den næste uge, og forpligt dig til dine egne aftaler. Lav tid til læsning, undervisning og gruppearbejde, men også til sjove ting som fx fodboldtræning, fredagsbar eller den nye serie på Netflix.

 
3. Organisér derefter din læsning med pauser. Har du afsat tre timer til læsning, så hold fx 15 minutters pause, hver gang der er gået 45 minutter – og gem din telefon, så du ikke bliver forstyrret undervejs. 

Følelsen af ikke at høre til socialt er der desværre mange, der kan nikke genkendende til. En af årsagerne til følelsen kan være negative tankemønstre. Negative tanker kan føre til både lavt selvværd og stress, og derfor understreger Lise-Mette Holton flere gange, at man skal huske på, at tanker ikke nødvendigvis er sande.

- Én af de ting vi taler om på workshoppen ’Det gode studieliv’, som vi næste gang afholder på humaniora den 27. oktober, er, hvordan man reagerer, hvis man for eksempel ser en af sine medstuderende i metroen, og vedkommende ikke hilser. Mange vil blive kede af det og få følelsen af, at vedkommende ikke kan lide en eller er sur på en, og man glemmer tit, at der også kan være andre grunde. Det kan fx være, at personen har været til torsdagsbar dagen før og har dundrende hovedpine, eller at personen er mentalt fraværende i situationen på grund af egne personlige udfordringer.

Ved at blive opmærksom på tanker, vaner, og ikke mindst studiemønstre håber Lise-Mette Holton, at flere studerende på HUM kan lægge den dårlige samvittighed fra sig og finde det gode studieliv.