Humanist oversætter SKAM – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humanist oversætter SKAM

01. december 2016

Humanist oversætter SKAM

Tekst: Pernille Munch Toldam

skam på dansk

Eskil Hein er cand.mag. i engelsk og historie og arbejder som tekster i firmaet Dansk Video Tekst, hvor han oversætter engelske og skandinaviske programmer og film til dansk. Hans seneste arbejdsopgave har været at oversætte den ultrapopulære norske serie SKAM til dansk, så den kan være klar til premieren på DR3 i aften. Han fortæller her om arbejdet som tekster - og om det specifikke arbejde med at oversætte de drilske norske SKAM-ord.


Hvad er du uddannet – og hvorfor?
- Jeg blev færdig som kandidat i engelsk med historie som sidefag i 2010. Oprindeligt ville jeg have været jurist, men da studiemiljøet på jura viste sig ikke lige at være noget for mig, skiftede jeg til engelsk. Jeg havde tidligere prøvet at undervise i folkeskolen, og det havde jeg været glad for, så jeg ville gerne være gymnasielærer.

Hvad interesserede du dig mest for på studiet?
- Planen var at blive gymnasielærer, hvilket også spillede ind på valget af historie som sidefag. Jeg var glad for både de historiske, samfundsfaglige og litterære fag og havde hele tiden en fremtid som underviser i tankerne i de forskellige forløb. Dog var faget oversættelse nok det, der interesserede mig allermest.

Studiejob blev til levevej

Hvad består dit arbejde hos Dansk Video Tekst i?
- Jeg laver danske undertekster til DR og TV2 og indimellem til biograffilm. Størstedelen af mit arbejde er oversættelse af engelsksprogede film og tv-programmer samt speakmanuskripter til indtaling, men jeg tekster også danske udsendelser (ttv-tekstning) og har enkelte opgaver fra svensk og norsk. Jeg har været hos Dansk Video Tekst i fire år og har i alt arbejdet som tekster i 12 år.

Eskil Hein foran computeren, som, sammen med en god internetopkobling, udgør grundstenen i hans arbejde som tekster. Foto: Privat

Hvordan kom du til at arbejde med oversættelse?
- Da jeg på andet år af studiet havde haft faget oversættelse og samtidig ledte efter et mere spændende og fagrelevant studiejob end at sidde og genere folk som telefoninterviewer, kontaktede jeg min underviser i faget, Allan Hilton Andersen, for at høre, om han kunne anbefale mig nogle gode steder at søge, da jeg vidste, at han havde mange år på bagen som både tv-tekster og litterær oversætter. Efter at have skrevet rundt til en lang række forlag og tekstningsfirmaer kom jeg til en sproglig prøve hos Broadcast Text. Det gik fint, og jeg fik hurtigt et cvr-nummer, satte mig ind i reglerne for momsregnskab og blev uden den helt store oplæring kastet ud i at tekste programmer, der blev sendt sent om natten på SBS – den legendariske serie ’Miami Vice’ var en af mine første opgaver!

- Det, der startede som et studiejob, blev senere fuldtidsarbejde. Jeg skrev også speciale om tv-tekstning, og i 2012 fik jeg så min gamle underviser i oversættelse som chef, da jeg begyndte som freelancer hos Dansk Video Tekst.

Fra Jimmy Fallon til Sir David Attenborough

Hvad har du bl.a. oversat, vi kender?
- I snart fire år har jeg fx tekstet Jimmy Fallons talkshow på DR3 hver fredag. Det kommer ofte bag på folk, når jeg nævner nogle af de film, jeg har tekstet, som fx ’Fight Club’, ’The Village’, ’Alien’, ’World War Z’ osv., for de kan ikke huske at have set mit navn til sidst. Det skyldes, at en enkelt film ofte findes i adskillige versioner, hvor forskellige oversættere har leveret teksterne til eksempelvis biograf, DR, Discovery Networks, Viasat, Netflix, dvd osv.
Jeg har også tekstet en del afsnit af ’Breaking Bad’ til TV2 og ’South Park’ til både TV2 og dansk MTV. Måske bliver ’SKAM’ noget af det mest sete!

Hvad kan du bedst lide ved dit job?
- Det er fleksibelt, og jeg kan i høj grad selv planlægge mine arbejdstider. Jeg kan tage min computer med mig overalt og løse mine opgaver, så længe der er en stabil internetforbindelse. Jeg lærer en masse om ting, jeg ellers ikke ville opsøge selv, når jeg laver research til de vidt forskellige programmer, der lander i min indbakke. Samtidig er der en stor tilfredsstillelse i at få lov til at være kreativ og løse et kringlet ordspil eller, efter lang tids søgen, at finde frem til navnet på en underart af en sjælden stillehavsfisk.

- Hos Dansk Video Tekst, hvor jeg arbejder nu, er der i modsætning til mange andre tekstningsfirmaer stort fokus på kvaliteten af arbejdet, der bliver set igennem af korrekturlæsere, så man får daglige tilbagemeldinger og forslag til rettelser. På kontoret er man omgivet af dygtige kolleger og chefer, man kan spørge til råds og låne et øre hos, når der er noget, der bare ikke er til at høre. Det lyder måske som en selvfølge, men mange i branchen, både i Danmark og i udlandet, arbejder hjemmefra uden den store kontakt til kolleger. Der har teksternes Facebook-gruppe med små 200 medlemmer været et stort aktiv, hvor folk på nærmest alle tider af døgnet sidder på spring for at hjælpe med et sjofelt ordspil, et umuligt rim eller det danske navn for en eller anden obskur dingenot.

Lidt af et detektivarbejde

Hvad har indtil nu været hhv. det sjoveste og sværeste at oversætte?
- Af sjove ting kan jeg ikke komme uden om serier som ’South Park’ og ’Louie’. Der er udfordringer i næsten alle opgaver, men det kan især være svært at løse ting, hvor der bliver talt enormt hurtigt (’Castle’), eller hvor der nævnes en masse dyreracer, vi ikke har på vores breddegrader (ALLE BBC’s naturprogrammer!). Prisoverrækkelser kan også være en hadeopgave, hvis takketalerne lige skal omkring navnene på samtlige medlemmer af produktionsholdet på en amatørfilm fra starten af karrieren. Så er der dømt detektivarbejde.

Hvad er en god tekstning for dig?
- Generelt arbejder jeg ud fra et princip om, at den gode undertekstning er den, man ikke lægger mærke til. Teksterne er der for at understøtte det, seeren ser og hører. Hvis man læser noget, der pludselig ikke svarer til det, der blev sagt, flyttes fokus fra det, det egentlig handler om, og det er bestemt ikke meningen. Det er derfor, det er vigtigt selvfølgelig at oversætte de enkelte ord rigtigt, men også at ramme tonen i forlægget.

'Drittsekk', 'hooke med' og 'kødde' på dansk

Du er i gang med at oversætte SKAM til DR3. Adskiller det arbejde sig fra andre oversættelsesopgaver?
- Ikke synderligt. Tilgangen til opgaven har som udgangspunkt været den samme som til alle andre opgaver. Tidligere har mine norske programmer dog mest handlet om boligindretning og kager, så det er en rar afveksling.

DR3 har på deres facebookprofil involveret de danske SKAM-fans i oversættelsen. Fansene er bl.a. kommet med (2311 i alt!) bud på, hvordan ord og udtryk skal oversættes. Hvordan har det været at arbejde på den måde?
- Det er ikke noget, vi har prøvet før, men som en gimmick har det været sjovt nok. Det har været lidt specielt at skulle lægge sig fast på én fast oversættelse af hvert ord, og af og til kunne man godt have brudt med forslagene og eksempelvis have oversat ’hooke med’ til ’at kysse’, da det at ’være sammen’, som fansene besluttede, det skulle oversættes med, er tvetydigt. ’Drittsekk’ ville vi nok også have oversat til ’narrøv’ i stedet for ’røvhul’, da ’røvhul’ virker en tand stærkere på dansk. Ellers er de valgte forslag ikke særlig kontroversielle, så det har fungeret fint nok.

Sproget er enormt vigtigt for serien - har det været et pres for dig som oversætter? Og har du tidligere oversat ting, hvor sproget har spillet en lige så stor rolle?
- Jeg synes egentlig ikke, at det har været så anderledes. En del af det store fokus på sproget i serien her i Danmark skyldes, at seerne har været tvunget til at prøve at forstå det norske, da de har set den på NRK. Det ændrer ikke på vores opgave som oversættere.

Har det været svært at ramme den tone, der er i serien? Og hvad har du haft af generelle overvejelser i forhold til at oversætte den?
- Fordi vi skal skrive tekster, som ikke må være for svære at læse, da der er begrænset tid og plads til rådighed, kan man sige, at det er en serie, hvor det ikke kan undgås, at der går flere nuancer tabt i oversættelsen, end hvis man sidder med sir David Attenborough, der i roligt tempo fortæller om havskildpadder. Hvis man læser teksterne igennem uden at have billederne imens, vil det næsten se ud som enhver anden ungdomsserie, hvor man naturligvis prøver at ramme et sprog, som ikke lyder som noget fra 50’erne. Det bliver ’Hvad så? Hvem lægger hus til opvarmningen?’ og ikke ’Hvorledes forholder det sig? Kan vi henlægge aftenens festivitas til Deres domicil?’

En serie, der tør lade billederne tale

Gør det dit arbejde sværere eller anderledes, at serien allerede er så populær, før den overhovedet har været vist på dansk tv?
- Nej, selve arbejdet har jeg grebet an på samme måde som ellers. Men den store opmærksomhed om teksterne er vi dog ikke vant til. Normalt handler artikler om undertekster om den ringe kvalitet, som især præger streamingtjenesterne, og som alle i branchen må høre for ved enhver given lejlighed, fortjent eller ej.

Hvad har været hhv. det sjoveste og sværeste ved Skam-oversættelsen?
- Det har været sjovt at prøve kræfter med norsk ungdomssprog, og jeg har lært mange nye ord og vendinger. Til tider har der været ting, der var svære at forstå. Jeg har haft de norske undertekster at læne mig opad, men der har været flere tilfælde, hvor ikke engang den norske tekster har kunnet høre, hvad der blev sagt, så der er jeg blevet udfordret. Heldigvis er min ene chef nordmand, og han har set det hele igennem og sikret, at alt er blevet, som det skal være.

Kan du selv lide Skam?
- Jeg synes, det er en god serie – i hvert fald sæson 1, som jeg har tekstet – og jeg regner bestemt med at se anden sæson og forhåbentlig også tekste tredje, når vi når dertil.

- Selvom der er klichéer, bliver serien aldrig karikeret, og man har lyst til at finde ud af, hvordan det går de forskellige karakterer. På de relativt korte afsnit lykkes det at fortælle en hel del, blandt andet fordi den tør lade billederne tale i stedet for at fylde op med konstant dialog, som man ser i visse andre serier og film. For teksteren er det så samtidig en bonus, at man får lov til at hvile fingre og ører et øjeblik!