Ægyptolog giver Carsten Niebuhrs gamle souvenirs nyt liv – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Ægyptolog

02. februar 2017

Ægyptolog giver Carsten Niebuhrs gamle souvenirs nyt liv

Fra bogen 'Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenheder fra Den Arabiske Rejse 1761-1767' af Anne Haslund Hansen. Foto: Torben Eskerod.

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl

Niebuhrs museum

Et stykke af en pyramide og en mindre samling mumier, en persisk vandpibe, tre betelnødder og en stak shiitiske pilgrimssouvenirs fra Irak. Det lyder som opskriften på en trylledrik, men er en del af indholdet i en bog med titlen Niebuhrs Museum. Humanist har mødt forfatteren Anne Haslund Hansen, ægyptolog og museumsinspektør, for at høre, hvad vi skal bruge sådan en samling sære genstande til i dag.


I november 1767 ankom en udmattet ver­densmand til København. Carsten Niebuhr hed han, og han var den eneste overlevende fra en ekspedition, som Kong Frederik d. 5. havde udsendt syv år tidligere med kurs mod Arabien. Ekspeditionen havde besøgt lande som Ægypten, Indien, Iran, Irak og Syrien, og med sig hjem fra disse lande havde Niebuhr en omfattende samling sou­venirs. Manuskripter, oldsager og etnografi­ske genstande. Dem skulle han bruge til at beskrive de folk og kulturer, han havde mødt på sin vej.

Hjemme i København fik Niebuhr bolig i Prinsens Palæ i det indre København. Og med sine souvenirs foran sig skrev han her sine rejseberetninger. Dem kan vi i dag læse i værkerne ’Rejsebeskrivelse fra Arabien og andre omkringliggende lande’ og ’Beskri­velse af Arabien’.

Fysiske vidnesbyrd

250 år efter Carsten Niebuhrs hjemkomst sidder Anne Haslund Hansen på sit kontor i Prinsens Palæ, samme sted, som Niebuhr skrev sine beretninger. I dag kender vi byg­ningerne som Nationalmuseet, og her er Anne Haslund Hansen museumsinspektør. Hun er uddannet ægyptolog fra HUM, og sidste år udgav hun bogen Niebuhrs Museum. I den har hun samlet Niebuhrs gamle souvenirs og fortalt de historier, som knytter sig til dem. For selvom Niebuhrs egne beretnin­ger er fulde af kulturskildringer, beskriver de ikke de indsamlede genstande.


Anne Haslund Hansen, f. 1971

 

Kandidat i ægyptologi og ph.d. fra Køben­havns Universitet.
 
Arbejder på Nationalmuseets Antiksamling. Forsker i museumshistorie, indsamlingshisto­rie, ekspeditionshistorie og oldtidens Ægypten i europæisk kulturhistorie.

Forfatter til 'Niebuhrs Museum. Souvenirs og sjældenhe­der fra Den Arabiske Rejse 1761-1767’. Bogen er det 28. og sidste bind i Carsten Niebuhr Bibliote­ket, en bogserie om islamisk kunst og kultur, udgivet med støtte fra Davids Fond og Sam­ling. Bogen er også udkommet på engelsk.

 

- Han brugte dem som souvenirs i ordets oprindelige betydning. Til at huske sin rejse og de kulturmøder, han havde haft under­vejs, fortæller Anne Haslund Hansen.

Det er et kobberstik med titlen Beskrivelse af en arabisk mands klædedragt et eksempel på. Det er både trykt i Niebuhrs egne værker og gengivet i Anne Haslund Hansens bog. Her poserer Niebuhr – som araber - i en dragt og med en dolk. Hvad han ikke fortæller er, at dragten og dolken og alt det andet faktisk kom med hjem til København. Niebuhrs for­mål med genstandene var tilsyneladende at illustrere sine rejsebeskrivelser, snarere end at fremvise sine samlinger.

I dag har mange en forestilling om, at Niebuhrs genstande er gået til grunde, men faktisk findes de fleste genstande endnu på Nationalmuseet. De fremstår bare ikke som en samlet udstilling, og det er ikke alle genstande, hvis ophav man har kendt til. Derfor føjer Anne Haslund Hansen med Niebuhrs Museum ny forskning til en ekspedition, som hidtil primært har været fortalt i ord og billeder.

- Genstandene giver noget helt særligt, fordi de er fysiske vidnes­byrd til de skriftlige kilder. Samtidig er de interessante inden for for­skellige forskningsområder. Niebuhr rejste jo over store områder, og de her genstande kan fortælle om de kulturer og de mennesker, han mødte undervejs.

Det almindelige bliver sjældent

Når man bladrer i Niebuhrs Museum er diversiteten imponerende. Hans samling rummer alt fra simple souvenirs til kostbare antikvite­ter. Set med nutidens øjne kan man undre sig over, hvordan både unikke mumier og masseproducerede trækors har fundet vej hertil.

- Niebuhr var alt andet end snobbet. Han indsamlede de ting, folk omkring ham viste interesse for, forklarer Anne Haslund Hansen.

Anne Haslund Hansen er uddannelet ægyptolog fra HUM og nu i Nationalmuseets Antiksamling. Foto: Torben Eskerod. 

Genstandene var altså i deres samtid ikke videre værdifulde. Men det er de blevet, og noget af det, Anne Haslund Hansens bog giver indblik i, er, hvordan genstande kan skifte værdi over tid.

Som eksempel på det nævner hun en håndmalet billedrulle i papir, som Niebuhr købte af en gadesælger i Karbala i Irak. Billed­rullen er ganske vist nævnt i hans egen rejsebeskrivelse, men ikke gengivet. 'Mine læsere vil næppe vide at takke mig, hvis jeg lod hele tegningen stikke kobber', skriver han. Han regnede den tyde­ligvis ikke for noget særligt.

I dag er billedrullen en vigtig kilde til shiaislamisk kultur, fortæller Anne Haslund Hansen, og forklarer, at det er genstandenes almin­delighed i samtiden, som gør dem sjældne i dag.

Et arkæologisk gravearbejde

I alt indeholder Niebuhrs Museum over hundrede genstande, alle med fotografier og tilhørende fortællinger. Der må ligge et stort arbejde bag sådan en bog.

- Det har egentlig været et ret arkæologisk projekt. Først har jeg gravet efter kilder og fundet genstande frem. Så har jeg kombineret de skriftlige kilder med de fysiske genstande for at finde de fortæl­linger, som hører til hver enkelt. Det har krævet tålmodighed, men det har jeg heldigvis med mig fra min uddannelse, siger Anne Has­lund Hansen.

Hun er uddannet i ægyptologi fra Københavns Universitet, da der endnu var noget, der hed Carsten Niebuhr Instituttet. Nu hører uddannelsen i ægyptologi til på ToRS. Dengang var hun ikke klar over, at Niebuhr skulle blive omdrejningspunktet for hendes forsk­ning så mange år frem i tiden, men hun er ikke i tvivl om, at studiet har hjulpet hende i arbejdet med bogen.

- Jeg kan godt lide at gå stædigt i detaljen og give kilderne den tid og ro, som det tager at nå frem til noget. Der er en baggrund i ægyptologi god, for har man lært at læse hieroglyffer, så er man ikke bange for noget. Så har man lært at væbne sig med tålmodig­hed, forklarer hun.

- Samtidig er ægyptologi jo et bredt fag. Man lærer at arbejde med mange forskellige teknikker, fordi man både har et arkæologisk, et filologisk og et kulturhistorisk blik på det emne, man arbejder med.

Nysgerrigheden som drivkraft

Ligesom Carsten Niebuhr er Anne Haslund Hansen drevet af nys­gerrighed. Det var den, der afgjorde hendes studievalg, og allerede da hun som studerende fik studiejob på Nationalmuseet, stillede hun spørgsmål ved museets samlinger. Hvorfor var netop de her genstande kommet med, imens andre ikke var? Hvad var valgt til, og hvad var valgt fra? Det var også den type spørgsmål, der ledte hende til at undersøge fortællingerne bag Niebuhrs indsamlede genstande. Hvorfor var det netop de her ting, han havde taget med hjem, hvor stammede de fra, og hvor er de i dag?

Skal hun give et godt råd til studerende med museumsdrømme, så er det derfor, at de skal holde fast i deres nysgerrighed. Man skal blive ved med at stille spørgsmål, siger hun, for det er sådan, man opnår ny viden. Også selvom det handler om gamle, glemte gen­stande.