Humanistisk forskning skal ud i verden – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > Humanistisk impact

01. september 2017

Humanistisk forskning skal ud i verden

https://static.pexels.com/photos/159395/pokemon-pokemon-go-phone-game-159395.jpegTekst: Hans Emborg Bünemann

Humanistisk impact

Hvordan fremmer kulturhistorisk viden turismen i Danmark? Hvordan forbedrer vi lægers kommunikation med deres patienter? Og kan FN's World Food Programme styre deres informationsflow, så nødhjælpen når hurtigere ud? Det er nogle af de udfordringer, som humanistiske forskere bidrager til at løse i disse år. Vil du vide mere om, hvad humaniora bidrager med i samfundet, så tag med på denne tour de force i HUM’s samfundsimpact.


I universitetsverdenen og ikke mindst her på humaniora taler vi ofte om forskningens impact i samfundet. Brugen af ordet tog fart, da det britiske forskningsråd i 2014 gjorde forskernes impact-cases til en hjørnesten i evalueringen af universitetsforskningen. Samtidig er stadig flere fonde, både herhjemme og internationalt, begyndt at interessere sig meget for, hvilken impact der kommer ud af den forskning, de støtter.

Det betyder bl.a., at HUM-forskerne arbejder på at blive bedre til at beskrive, hvordan forskning i menneskelig adfærd og kultur er med til at forandre verden positivt. Og at stadig flere forskningsmiljøer samarbejder med eksterne parter, private såvel som offentlige.

Omverdenskontakt


Mere impact

 

Se flere eksempler på, hvordan den humanistiske forskning bidrager til samfundsudviklingen på hum.ku.dk/samarbejde/impact

 

En rivende udvikling er i gang i de humanistiske forskningsmiljøer på KU, når det gælder impact og eksternt samarbejde, fortæller Julie Sommerlund, fakultetets prodekan for omverdensrelationer.

- Humanistiske forskere er i tæt kontakt med deres omverden på de måder, som giver konkret mening. Nogle laver oplysningsaktiviteter, fx gennem foredrag, debatter eller anmelderi; nogle laver konkrete forskningssamarbejder med dem, der skal bruge forskningsresultaterne, fx sprogforskere og sproglærere; nogle arbejder sammen med private virksomheder om konkret produktudvikling – fx inden for user-interfaces; nogle rådgiver politikere og beslutningstagere - fx inden for sikkerhed eller udenrigspolitik. Alt dette arbejde er afgørende vigtigt, for humanister besidder viden, der er helt essentiel for at sikre en fornuftig kulturel, politisk, økonomisk og demokratisk samfundsudvikling, siger hun.

Integration på arbejdspladsen og i lokalområdet

Lad os tage et politisk brandvarmt emne som integration. Her har flere af fakultetets forskere afgørende viden at byde på. Anne Holmen, der er professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP), forsker i sprogundervisning og sprogtilegnelse og har særligt fokus på tosprogede. CIP afholder målrettede kurser i dansk som andetsprog for udefrakommende studerende og vidensarbejdere i Danmark.

- Resultatet af kurserne er lavere frafald på uddannelserne og bedre integration på arbejdspladserne. Fx holder vi kurser for videnskabeligt personale, der er rekrutteret af danske universiteter til forskning og undervisning. Kurserne medvirker til at fastholde den værdifulde arbejdskraft i Danmark – samlet set en klar gevinst for det danske samfund, både økonomisk og socialt, forklarer Anne Holmen.

Også når det gælder integration af flygtninge, er forskningsbaseret viden af stor betydning. Postdoc Birgitte Romme Larsen undersøger i sin forskning, hvordan man kan opnå vellykket inklusion af nytilkomne flygtninge i et lokalområde. Et vigtigt spørgsmål, som hun har arbejdet med i sine etnologiske feltstudier, er, hvad der skal til for at skabe gode relationer mellem asylansøgere og danske lokalsamfund. Hun forklarer:

- Asylcentret i Jelling lidt uden for Vejle har været genstand for et af mine casestudier. Dér fandt jeg gennem etnografisk feltarbejde og interviews ud af, hvordan sådan et asylcenter kan blive en helt naturligt integreret del af et lokalmiljø. Kommunen og asylcentret deler for eksempel ungdomsklub, og derved kommer de unge danskere og flygtninge naturligt til at bruge fritiden sammen og lære hinanden at kende. Byens og asylcentrets daglige rutiner og brug af faciliteter er delvist blevet flettet sammen, og på den måde er asylcentret over tid blevet til en institution lige som alle andre i Jelling.


Definition på impact

 

Det engelske forskningsråd Higher Education Funding Council for England (Hefce) gennemførte i 2014 en evaluering af universitetsforskningens kvalitet og impact i samfundet under overskriften Research Excellence Framework (REF). I den forbindelse definerede Hefce impact som ‘an effect on, change or benefit to the economy, society, culture, public policy or services, health, the environment or quality of life, beyond academia.

Læs mere på www.hefce.ac.uk/rsrch/refimpact

 

Oplevelsesøkonomi og kulturarv

I kulturlivet og medierne stammer en stor del af indholdet fra humanisters pen eller stemme. Rune Lykkeberg, Informations chefredaktør, slog hovedet på sømmet på et impact-symposium her på fakultetet for et par år siden:

- Forestil jer, at vi fjernede alt det humanistproducerede indhold fra tv og de store dagblade – og se, hvor mange pauseskærme og blanke avissider, vi så ville få! Et af de steder, hvor humaniora bidrager til at synliggøre vores fælles kulturhistorie, er i Sagnlandet Lejre, som formidler viden om fortiden ved at rekonstruere miljøer fra bl.a. jernalderen og vikingetiden. Sagnlandet udnytter fx viden fra lektor Annette Lassens forskning i den norrøne kultur- og litteraturhistorie. Hun er hovedkraft bag en nyoversættelse til mundret dansk af islændingesagaerne, som handler om perioden fra ca. 930-1030, og oldtidssagaerne, som handler om sagntid og vikingetid, ca. 400-1000.

Sagnlandet omsætter viden om sagaerne til levende historieformidling, der samtidig skaber kommerciel værdi, fortæller Lars Holten, som er direktør for den private, selvejende fond ved navn Sagnlandet Lejre. Fonden sikrer ifølge Lars Holten egenindtægter gennem formidling og turisme.

- Vi er en del af oplevelsesøkonomien – baseret på en kulturhistorisk formidlende vinkel – hvor vi trækker på den vigtige forskningsindsats, som for eksempel Annette Lassen yder. Det giver os et fagligt grundlag for at omsætte forskning til formidling og publikumsvenlige aktiviteter for børn, unge og voksne.

Sundhed og hverdagsliv

Et stigende antal forskere fra humaniora arbejder tæt sammen med sundhedsvidenskaben. For Astrid Jespersen, der er lektor og etnolog, er viden om hverdagslivet forskningens omdrejningspunkt. Den er nødvendig for at kunne give sundhedsråd, som får folk til at ændre livsstil, så vi kan få bugt med livsstilssygdommene. For hvad nytter lægefaglig viden om, hvordan vi lever sundt, hvis vi ikke tager det ind i vores hverdag?, spørger Astrid Jespersen retorisk.

- Rigtig mange sundhedsudfordringer i vores samfund hænger uløseligt sammen med, hvordan vi lever vores liv til hverdag, og hvilke kulturelle sammenhænge vi indgår i. Det gælder fx vores madkultur, vores kropsidealer og vores fordomme om psykiske sygdomme. Etnologien hjælper os med både at forstå disse sammenhænge og at udvikle løsninger, som kan anvendes i sundhedssystemet og kommunerne. Et andet felt, hvor humaniora bidrager til folkesundheden, er på kommunikationsområdet. Dialogen mellem læge og patient i konsultationen er ifølge lektor Christina Fogtmann Fosgerau afgørende for muligheden for at stille en korrekt diagnose og planlægge den rette behandling. Og nøglen til den gode kommunikation er forståelse parterne imellem, siger hun og uddyber:

- I min forskning kombinerer jeg sproglig analyse med psykologisk indsigt. Den tværdisciplinære viden, jeg her opnår, bruger jeg i efteruddannelsen af læger. Blandt andet underviser jeg dem i at blive bedre til at mentalisere, dvs. at være opmærksomme på og tage højde for både deres egne og patientens mentale tilstande undervejs i samtalen.

Forskning til gavn for børn og unge

Børn og unge er en central målgruppe for fakultetets Center for Læseforskning, der i samarbejde med Aarhus Universitet har udviklet en ordblindetest. To år efter testens lancering bruges den allerede i alle landets 98 kommuner og på alle niveauer i uddannelsessystemet.

Lektor Mads Poulsen, der har været med til at udvikle testen, fortæller, at mellem 3 og 7 procent af den danske befolkning er ordblinde.

- Jo tidligere ordblindhed bliver opdaget, desto bedre er muligheden for at afhjælpe problemet, siger han og fortsætter: - Det er nødvendigt, at vi fortsat forsker i, hvordan skolerne på en overkommelig måde kan opdage og sætte ind over for læseproblemer rettidigt, så vi kan hjælpe børnene godt igennem deres skoletid og dermed undgå rigtig mange sociale problemer.

En anden problematik, der i høj grad vedrører børn og unge, er spørgsmålet om brugen af sociale medier. En tilbagevendende diskussion i medierne handler om brugen af digitale og sociale medier og ikke mindst unges adfærd, deling af billeder osv. Lektor Anne Mette Thorhauge forsker bl.a. i børn og unges medievaner og brug af smartphones i hverdagslivet. Som formand for Medierådet for børn og unge bidrager hun med viden, der klæder lærere, pædagoger og andre professionelle bedre på, når de skal vejlede nye generationer om sikker og ansvarlig adfærd på de sociale medier og risici på internettet generelt.

Den teknologiske udvikling er også en stor udfordring for de danske folkebiblioteker, der nærmest har måttet genopfinde sig selv. Bibliotekerne har gennem de senere år ændret sig fra at være samlinger af bøger og andre medier til at blive aktive, kulturelle mødesteder, der skaber forbindelser mellem mennesker, oplevelser og læring. I den forbindelse har mange biblioteker ladet sig inspirere af tanker, som en gruppe forskere har gjort sig om bibliotekernes nye rolle i samfundet. Lektor Henrik Jochumsen siger, at forskergruppen har brugt udtrykket fra collection til connection som en slags ledetråd i deres udvikling af en ny biblioteksmodel:

- Vi har udviklet en model, der beskriver fremtidens bibliotek som fire forskellige ’rum’, der på forskellig vis kan bidrage til at kvalificere borgeres liv. I de sidste par år har vi haft den glæde at se mange i ind- og udland lade sig inspirere af modellen, fortæller Henrik Jochumsen.

Global impact

Også på globalt niveau er HUM-forskningens impact let at spore. Lektorerne Susanne Ørnager og Haakon Lund arbejder med håndtering af store datamængder. Deres analyser og anbefalinger har bidraget til at effektivisere informationsflowet i FN’s World Food Programme hold til erhvervsfolk og til ambassadører via Udenrigsministeriets (WFP). I samarbejde med WFP har de skabt metoder til at sikre en fælles terminologi på samtlige landekontorer og udviklet en knowledge and information management-strategi for organisationen.

- Vores projekt gør det muligt at akkumulere stadig mere viden og sikre dens umiddelbare tilgængelighed for WFP’s medarbejdere verden over. Det styrker WFP’s nødhjælpsarbejde, så flere mennesker i nød får hjælp hurtigere for de midler, WFP har til rådighed, fortæller de to forskere.

Lige så aktuel er kulturforskningen inden for områder i verden, hvor det gælder sikkerhed og politisk samarbejde. Med et indgående kendskab til arabisk og andre mellemøstlige hovedsprog som persisk, hebraisk og tyrkisk opbygger professor Jakob Skovgaard-Petersen og hans kolleger en dybtgående viden om de mellemøstlige samfund og om aktuelle strømninger i den islamiske offentlighed.

- Jeg bruger fx min viden om kultur og historie, når jeg i medierne forklarer baggrunden for aktuelle begivenheder i den arabiske verden. Og så holder jeg foredrag for Dansk Industris eksportvirksomheder og for danske diplomater, der har brug for at blive klædt på til at arbejde i Mellemøsten, siger Jakob Skovgaard-Petersen.

På samme måde leverer en række forskere gennem kursusvirksomheden Kulturkurser.dk viden om historie, kultur og aktuelle forhold til erhvervsfolk og til ambassadører via Udenrigsministeriets Kompetencecenter. Kulturkurserne opkvalificerer fx virksomhedsledere med henblik på deres samarbejde med virksomheder, underleverandører og kunder i fx Centralasien, Japan, Kina, Mellemøsten, Nordafrika og Rusland. Ifølge institutleder Ingolf Thuesen, der er daglig leder af Kulturkurser.dk, har forskerne et sikkert blik for samspillet mellem danskerne og de pågældende befolkninger.

- Kurserne drejer sig specifikt om fx forhandlingskultur, bureaukrati, korruption, infrastruktur, kønsroller, fordomme, retorik og humor i de befolkninger, som danskerne skal i dialog med. Det er alfa og omega for et godt samarbejde, uanset om det er politisk eller kommercielt, at have den viden, forklarer han.