SPOT ON! Studerende laver deres egen udstilling – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Artikler > SPOT ON! Studerende la...

01. september 2017

SPOT ON! Studerende laver deres egen udstilling

Tekst: Astrid Sandvad Kudahl 

Kunst på HUM

Irmapigen, Tuborgmanden og de danske Davre-Gryn. Du kender dem sikkert, de danske plakatklassikere, som lige nu kan ses på udstillingen SPOT ON! i bygning 22. Bag projektet står et hold studerende fra Praktisk Kulturformidling, som her fortæller, hvordan det er at kuratere sin egen udstilling.


- Skal vi ikke hænge jeres katalogtekster op her?, spørger Line Hjorth Christensen, lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Hun står i bygning 22 med tre af sine studerende fra faget Praktisk Kulturformidling, Stine Astrup Saugmann, Ida Thorning Sunesen og Mikkel Bjørnskov-Bartholdy.

Eller, faktisk er de slet ikke hendes studerende længere, for undervisningen er for længst afsluttet, eksamen afleveret, og et nyt semester skal snart i gang. Alligevel giver deres samtale det indtryk, at de langt fra er færdige med hinanden.

- Godt, så hvis jeg sender mine rettelser til dig, Mikkel, kan du så ikke sørge for at føre dem ind i teksterne?, fortsætter Line Hjorth Christensen, og Mikkel Bjørnskov-Bartholdy nikker.

Til daglig studerer Mikkel Bjørnskov-Bartholdy historie, men det sidste semester har han været medkurator på SPOT ON!, som viser dansk og britisk plakatkunst fra mellemkrigsårene.

Udstillingen, som tidligere har været vist på Dansk Plakatmuseum i Aarhus, bygger på Line Hjorth Christensens ph.d.-projekt fra 2007 ’Plakatbevægelsen – en britisk designfront i mellemkrigsårene’, som først blev til en bog og senere til en udstilling i samarbejde med grafisk designer Michael Jensen.


SPOT ON!
Plakatudstilling i bygning 22

 

Udstillingen er opsat af studerende fra Praktisk Kulturformidling, et modul i tilvalgspakken Kulturformidling ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS).
 
Udstillingen kan ses helt frem til januar 2018.

 

Det seneste semester har SPOT ON! så været del af BA-tilvalget i Kulturformidling ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Her har Line Hjorth Christensen bedt sine studerende om at skrive nye katalogtekster til de engelske plakater, men også om at tilføje udstillingen et helt nyt afsnit med nye genstande. Hvad dét skulle indeholde, måtte de studerende selv bestemme.

’Kan vi det?’

Så nu hænger både Irmapigen og Cirkel Kaffe-pigen side om side med britiske reklamer for Shell og London Underground. Holdets 28 studerende har nemlig valgt at udstille danske plakatklassikere. Den gamle mand, som støttende på sin stok tørrer sveden af nakken og noget så skrækkeligt trænger til en Tuborg, er også med.

- Det er sådan nogle plakater, som mange af os kender, men vi kender ikke nødvendigvis historien bag. Så den ville vi gerne prøve at vise, fortæller Stine Astrup Saugmann, som studerer dansk, om udstillingens tema.

Plakaterne er sat op i specialdesignede trækonstruktioner bygget af grafikeren Michael Jensen. Det ser professionelt ud, men ingen af de tre studerende, som Humanist møder, har kurateret en udstilling før.

- Det var noget af en overraskelse, at vi skulle lave vores egen udstilling, siger Ida Thorning Sunesen, som også studerer dansk.

For godt nok hedder faget Praktisk Kulturformidling, men at det skulle blive så praktisk, havde hverken hun eller hendes medstuderende forestillet sig.

- Der var nok ikke nogen af os, der helt vidste, hvad vi gik ind til, fortsætter Stine Astrup Saugmann. ’Kan vi det?’, var hendes første tanke, da Line Hjorth Christensen præsenterede sin idé om at lave en udstilling.

Teorien bliver levende – og nødvendig!

Spørgsmålene var derfor mange, da holdet begyndte på arbejdet. Hvor skal man starte, hvor skal man slutte, og hvad er faldgruberne undervejs? Svarene fandt de ved besøge og se andre udstillinger og ved at granske kulturformidlingens teorier.

- Det var nødvendigt for os at læse teorien, for vi anede jo ikke, hvordan man satte en udstilling op, siger Mikkel Bjørnskov-Bartholdy. Som holdets demokratisk valgte kurator kunne han ikke have udfyldt sin rolle uden en teoretisk viden i baghånden.

- Jeg læste bl.a. David Dean (historiker og kulturteoretiker med speciale i bl.a. historiske udstillinger, red.) fra ende til anden. Han har lavet en slags drejebog over, hvordan man laver en udstilling, og den fulgte jeg nærmest slavisk, så teori og praksis blev virkelig to gensidigt afhængige størrelser, fortæller han.

En stor udfordring, som kom bag på de studerende, var, hvor svært det var at skaffe de materialer, de gerne ville udstille. Først at finde frem til de rigtige plakater, for så at finde nogen, som var villige til at låne dem ud. Heldigvis fik holdet gennem deres nyetablerede netværk i plakatbranchen kontakt til Otto Clemmensen, indehaver af galleriet Permild og Rosengreen. Han lå inde med mange af de originale danske plakater, som holdet var på udkig efter, og begejstret for ideen bag udstillingen tilbød han gavmildt at forære holdet nye optryk af de gamle klassikere.

En tryg legeplads

Da plakaterne var skaffet, kunne de andre arbejdsopgaver sættes i gang. Der skulle skrives katalogtekster til de enkelte værker og en tekst, der kunne præsentere udstillingen i sin helhed. PR var der også brug for, for hvad er en udstilling uden et publikum? Det kaldte på pressemeddelelser, reklamespots og kontakt til medierne. Ferniseringsdatoen var sat til d. 24. marts, så der skulle det hele være klar.

- Ude i den virkelige verden er en udstillingsdeadline jo absolut bindende, og det har den også været her, lyder det fra lektor Line Hjorth Christensen.

Det har krævet målrettet og løsningsorienteret arbejde, forklarer Stine Astrup Saugmann, som erindrer noget med en defekt printer dagen inden ferniseringen.

- Den virkede bare lige pludselig ikke, og så måtte vi sende det til nogle andre og få dem til at printe.

Men man kan lære meget af en printer, der ikke virker, er hendes pointe. For sådan er det at være entreprenør og skabe sine egne projekter. Så skal man bare finde en løsning, og det skal gerne gå hurtigt.

- Det har været godt for os at skulle tænke selv, både i forhold til udstillingens faglige indhold og til den praktiske udformning, reflekterer Ida Thorning Sunesen.

En legeplads i trygge rammer, kalder Mikkel Bjørnskov-Bartholdy forløbet. Foruden den praktiske erfaring og noget på cv’et, fremhæver han også det netværk, han har fået i udstillingsbranchen som noget, han kan trække på fremover. Og så er der lige en ting mere.

- Samarbejdet!, siger han og kigger over på Stine og Ida.

- Vi har jo lavet den her udstilling i et samarbejde mellem en masse mennesker og en masse fagligheder, og det har været både svært og lærerigt.

Stress, sved og tilfredsstillelse

Det tværfaglige samarbejde var netop en af Line Hjorth Christensens overvejelser før forløbet gik i gang.

- Plakaterne fortæller os noget om vores egen kultur- og designhistorie, og de kan belyses fra mange faglige perspektiver. Studerende fra dansk, historie eller etnologi kan se noget forskelligt i de her plakater, bruge dem på forskellige måder og bidrage med deres egne fagligheder i formidlingen af dem, lyder det fra Line Hjorth Christensen.

Selvom udstillingen bygger på hendes egen forskning, har hun ikke været bange for at overlade formidlingsarbejdet til de studerende.

- Det er jo en balance, hvor meget man som underviser skal blande sig i sådan en proces. Men jeg valgte langt hen ad vejen at skabe rammerne for arbejdet for så at lade de studerende gøre deres egne erfaringer i stedet for, ud fra alle mine erfaringer, at diktere, hvordan de skulle gribe det an. Og det endte jo godt, griner hun, velvidende at forløbet har været en stor udfordring for de studerende. De har både stresset og svedt, men også oplevet den tilfredsstillelse, det er at stå med en færdig udstilling lige i rette tid til publikums ankomst.

Som forsker og underviser har hun nydt at se de studerende tage ejerskab over udstillingen, som de alle kalder ’vores’.

- Den her udstilling er blevet en slags ’kronen på værket’ i det projekt, jeg startede med min egen ph.d.-afhandling. Først formidlede jeg min forskning på traditionel vis, i bogform, så lavede jeg en udstilling, og nu har jeg så taget forskningen med ind i undervisningen på en meget konkret måde. Det har været lærerigt for de studerende, men også for mig som forsker, fortæller hun og uddyber:

- Man lærer meget af at give sin forskning videre og løbende iagttage, hvordan andre forholder sig til den og arbejder med den. Og så lærer man også de studerende bedre at kende, fordi man arbejder tættere sammen, end det er muligt i mere traditionelle undervisningsformater.

En udstilling i evig forandring

Selvom SPOT ON! nu hænger som den skal, og de studerende skal i gang med et nyt semester, er de dog ikke helt færdige med udstillingsarbejdet. De fortsætter med at finpudse og finde på nye formidlingsformer.

- Vi kunne også integrere Stines app, foreslår Mikkel Bjørnskov-Bartholdy og henviser til en eksamensopgave, som Stine Astrup Saugmann skrev med afsæt i udstillingen. Her udviklede hun en app, som kunne formidle SPOT ON! i tekst, billeder og quiz.

- Ja, eller lave et undervisningsmateriale til gymnasieklasser eller en omvisning, istemmer Line Hjorth Christensen.

Foreløbig kommer udstillingen til at stå i bygning 22 på HUM frem til januar 2018.