Historien om Columbus er kun den halve sandhed – Københavns Universitet

Forside > Artikler > Historien om Columbus ...

24. januar 2018

Historien om Columbus er kun den halve sandhed

Jesper Nielsen på vandring i Costa Rica i 2016 - hvor han bl.a fik set quetzalfuglen, som havde stor rituel og økonomisk betydning i det gamle Mesoamerika. Foto: Freja Håkonsen

Tekst: Pernille Munch Toldam

verdenshistorie

Jesper Nielsen er lektor på uddannelsen i indianske sprog og kulturer og med stor sandsynlighed en af de danskere – ja, måske faktisk et af de mennesker i hele verden – der ved allermest om de gamle civilisationer i Mellemamerika. Hans forskning og viden om de gamle maya-, og aztekerkulturer kommer nu danske gymnasieelever til gode i bogen Opdaget?, der skal bruges i historieundervisningen.


Når man mest er vant til at skrive til og kommunikere med fagfæller og studerende, er det noget af en udfordring at skulle skrive en bog til gymnasieelever, der måske aldrig har hørt om Mesoamerika før. Det har lektor Jesper Nielsen måttet sande, efter at han det seneste halve år har arbejdet på bogen Opdaget?, som er en introduktion til historien om erobringen og koloniseringen af den såkaldte Nye verden – og som er skrevet til historieundervisningen i gymnasiet.


Jesper Nielsen

 
45 år, cand.mag. i indianske sprog og kulturer på KU i 1998. Siden ph.d. (2003) og nu lektor samme sted.

 

Har været på forskningsophold over 15 gange i Mexico og omegn i løbet af sin karriere, senest i januar 2018, hvor han var i Mexico for at lave research til en ny bog med rejsebeskrivelser, som, når den er færdig, udkommer på Gyldendal.

 

Modtog i 2014 Einar Hansens Forskningsfonds Pris for fremragende humanistisk forskning.

Læs mere om Opdaget? på Forlaget Columbus' hjemmeside. Her kan du også læse et uddrag fra bogen.

- Når man formidler til sine fagfæller, er man nede i nogle bittesmå detaljer, hvor man er med til at rykke grundforskningen på feltet et lille hak frem hele tiden. Det er super stimulerende og givende, men hele processen er også ufattelig langtrukken, og somme tider kan der gå flere år, før det, man har skrevet, udkommer. Tandhjulene drejer meget langsomt. Med bogen her har det været meget mere lige på og hårdt; mine tekster bliver pensum for unge mennesker, der skal til eksamen i det. Det er en helt anden måde at bruge den viden, jeg har oparbejdet i løbet af mine år her på fakultetet, på, forklarer Jesper Nielsen, der blev overrasket over, hvor hurtigt det gik med at skrive bogen, fordi der var så mange interessante ting at tage med.

- Jeg fandt ud af, at jeg har virkelig meget at fortælle, og at mine 25 år i branchen har givet mig masser af gode historier. Min vej ind studiet af indianske sprog og kulturer var drevet af en fascination af det, der var anderledes og spændende og eventyrligt. Og selvom jeg nu er blevet professionel forsker i det, er fascinationen ikke helt feset ud, smiler han.

Offerfortællingen skal skrives om

Bogen adskiller sig fra andre historieundervisningsbøger, der skildrer opdagelsen og erobringen af den Nye verden.

Opdaget? er skrevet på forlaget Columbus, og forsidebilledet er detaljer af et stort vægmaleri af Diego Rivera. Det viser den aztekiske hovedstad Tenochtitlan, som Rivera forestillede sig den ud fra billeder og kilder fra erobringstidspunktet. Kilde: Forlaget Columbus

- Typisk hører man i skolen om Columbus, Cortés og Pizarro og deres erobringer i Mellem- og Sydamerika. Indianerne bliver beskrevet som nogle halvbarbarer, og der er intet forsøg på at forstå de indianske præcolumbianske kulturer. Kulturmødet bliver reduceret til et stort slagsmål med indianerne som entydige tabere – men det er bare slet ikke i nærheden af at være sandheden. Jo, det endte med, at spanierne erobrede og koloniserede det, der blev til Mexico og Guatemala, men indianerne var ikke kun ofre. Der var indianere, der arbejdede sammen med og allierede sig med spanierne og nogle, der selv blev conquistadorer og erobrerede og drog fordel af spaniernes tilstedeværelse – lidt a la den samarbejdspolitik, som vi kender fra anden verdenskrig, forklarer Jesper Nielsen, der netop har de mange misopfattelser af kulturmødet som den helt store grund til, at han har skrevet bogen.

Forlaget Columbus har udgivet det nye indspark til undervisningen, og Jesper Nielsen håber, at han med Opdaget? vil nå et publikum, han ikke tidligere har talt med.

- Mit største håb er, at gymnasieelever læser bogen og finder ud af, at historien er betydeligt mere nuanceret end den klassiske fremstilling af de spanske erobringer. Der er så mange områder i verden, hvor historien næsten udelukkende er skrevet af mandlige hvide historikere, men der eksisterer altså mange alternative historier, der aldrig er blevet skrevet og formidlet, fordi vi ikke forstår sprogene eller skriftsystemerne, eller fordi vi ikke interesserer os for dem. Hvis det er dét, gymnasieeleverne får ud af at læse bogen, altså at vi i for høj grad kun er blevet præsenteret for én vinkel på verdenshistorien, så er jeg tilfreds. Det giver en enorm tilfredsstillelse at forsøge at formidle sin viden til nogle unge mennesker, hvor den faktisk kan have en reel impact. Vi taler meget om impact på universitetet i de her år, og selvfølgelig betyder det meget at få sin forskning ud i internationale fagfællebedømte tidsskrifter. Men jeg er da mindst lige så stolt – hvis ikke mere – af den her bog end af mange af de andre ting, jeg har lavet, siger Jesper Nielsen.

Nye perspektiver på kulturmødet

Bogen er skrevet, så eleverne skal læse en række indledende kapitler og derefter analysere ca. 25 kilder, både skriftlige og billeder. Kilderne er vigtige for den forståelse, som Jesper Nielsen gerne vil have, at eleverne når frem til. Det er kilder, som ikke tidligere har været brugt i historieundervisningen – eller mange andre steder for den sags skyld. 

Jesper Nielsen i Mexico City i 2017, hvor han i selskab med chefarkæolog Leonardo López Luján og arkæolog Lorena Vásquez betragter udgravningen af aztekernes store kraniestativ (tzompantli), hvor de ofrede krigsfangers kranier blev udstillet. Foto: Christophe Helmke, der er Jesper Nielsens kollega på indianske sprog og kulturer på KU.

- Erobringen af aztekerne finder sted fra omkring år 1519-1521, og når man kigger på de skriftlige kilder fra de efterfølgende årtier, kan man se, at der er indianere, både mænd og kvinder, der fortsat har stor politisk og økonomisk magt. Mange af kilderne har ikke tidligere været anvendt, fordi de er skrevet på indianske sprog. Men de sidste 20 år er de blevet oversat til spansk og engelsk, så nu har vi adgang til nogle andre stemmer og dermed nye perspektiver på kulturmødet, forklarer han.

Jesper Nielsen understreger, at kilderne ikke er med for at nedtone omfanget af det folkemord, der også fandt sted. De er med for at bringe en forståelse af, hvad Mexico er i dag, hvor det indianske stadig fylder en hel del. Viden om det moderne samfunds politiske, religiøse og kulturelle strukturer fordrer en indsigt i fortiden. Kriterierne for udvælgelsen af kilderne har været, at eleverne skal se nogle af de samme begivenheder fra forskellige synsvinkler. Derfor er både spanierne og indianerne med.

- Jeg har prøvet at finde kilder, som både udtrykker det chok og den sorg, som den indianske befolkning oplevede, men også kilder som udtrykker interesse for samarbejdet med spanierne. Der er fx breve, som indianske ledere har skrevet til den spanske konge, der viser et selvværd og en forståelse af dem selv som vigtige autoriteter og aktører. Det kunne fx være klager over specifikke franciskanske munke o.l., og den type kilder er jo ekstremt interessante, fordi de med til at give os indblik i, at kolonitiden var meget andet end spaniere, der udnyttede og mishandlede indianere. Det gjorde de også, men der foregik også en hel masse andet, forklarer Jesper Nielsen.

Vigtig formidling til potentielt kommende studerende

Selvom Jesper Nielsen har nydt at skrive bogen – bl.a. fordi han har fundet ud af, at det er en genre, han synes er sjov at arbejde med, så har han i forbindelse med sit formidlingsarbejde en bøn til universitetet.


Credit for formidling

 
Fakultetet arbejder i øjeblikket på mulighederne for et alternativt anerkendelsessystem for forskernes formidlingsaktiviteter.

 

Man undersøger bl.a. mulighederne for at måle på og honorere redaktørarbejde og arbejdet som peer reviewer, udvalgte formidlings- og forskningsaktiviteter som fx presseoptræden og konferenceoplæg
og forfatterskab af lærebøger og bidrag til lærebøger.

Læs referatet fra Akademisk Råds temamøde om emnet.

- Der burde være meget mere credit til forskere, der laver den her slags undervisningsbøger, og som formidler deres forskning til andre end fagfæller. Som det er lige nu, bliver instituttet kun tildelt midler for forskningspublikationer i fagfællebedømte tidsskrifter. Jeg har haft stor opbakning til mit arbejde med bogen, men det afhænger jo meget af ens ledelse, og det er frustrerende, at man som fastansat lektor laver et stykke arbejde, der potentielt kan skaffe nye studerende, og som jo også er forskningsformidling, uden at det tæller nogen steder, mener han og glæder sig derfor over, at der i fakultetets Akademiske Råd i øjeblikket bliver diskuteret, hvordan man fremadrettet kan belønne forskere, der bruger deres viden i andre formidlingssammenhænge end den klassiske fagfælleformidling.