Vi studerende må også kigge indad – Københavns Universitet

Videresend til en ven Resize Print Bookmark and Share

Forside > Debat > Vi studerende må også ...

16. april 2015

Vi studerende må også kigge indad

debat

Nye mennesker på centrale poster varsler oftest nye visioner. Berlingskes portræt 1. februar af Danske Studerendes Fællesråds nye for­mand, Yasmin Davali, viser tre nye fokuspunkter: en berettiget kritik af den rigide fremdriftsreform, en bedre kobling mellem universitetsstudiet og erhvervslivet og sidst et opgør med debatten om de studerende, der bestemt ikke er dovne eller uansvarlige. Så langt, så godt.

Af Jakob Holst, historiestuderende på 2. semester

Jakob Holst

De to første fokusområder er gode, og dem bifalder jeg gerne. Det sidste punkt er jeg dog lidt usikker på. Det er min oplevelse på mit studie, at vi studerende til tider også må kigge indad i stedet for at pege fingre af andre.

7. oktober 2011 kunne man læse i Politiken, at nutidens studerende er for dårlige fagligt. Kvalitetsrapporten af de videregående uddannelser fra 2014 siger, at vi studerende er for dovne, og en professor fra SDU mener i debatsektionen på Politiken 3. februar 2015, at studerende må lære at skrive.

Universitetet kan godt forbedres. Fx kunne man afsætte flere midler til respons på akademiske opgaver og eksamener på i hvert fald de første fire semestre, når nu underviserne selv klager over, at det skriftlige niveau generelt er dårligt blandt de studerende. Jeg vil dog komme med det frække forslag, at vi studerende med ambition, initiativ og selvkritik også kunne gøre noget for os selv i stedet for at forvente, at faglighed kommer af sig selv.

Uden universitetets indblanding kunne vi starte med at læse aviser, herunder dagblade som Berlingske, Politiken og Information– aviser med lixtal over 40. Ved læsning af aviserne kan vi notere os journalisternes sprogbrug i forhold til vores eget, når vi skriver mails eller beskeder på Facebook. Hvor går grænsen mellem skriftsprog og talesprog? Hvordan bevarer skribenterne en rød tråd i kronikker, blogs og i debatsektionen? Hvilken retorik og argumentation bruger skribenterne i emner som social-, sikkerheds- og skattepolitik?

Generelt har universiteterne gode faciliteter for os studerende. På institutionsbibliotekerne har vi ofte adgang til 12-tals-opgaver med tilhørende bedømmelse fra tidligere årgange og alskens litteratur om opgaveskrivning. Vi kan børste støvet af opgaven, kigge i den og spørge os selv: Hvordan har den studerende fået 12 i sin opgave? Hvordan argumenteres der? Hvordan anvender forfatteren sin teori i opgaven? Kan man fornemme en stringens fra problemformulering til konklusionen, og hvordan kan den overføres til ens egen opgave?

Uden at kræve flere midler kan studerende også organisere sig selv eller trække på hinandens ressourcer internt i studiemiljøet. Her er der ofte studieforeninger eller en velfungerende tutorordning, der med garanti kan vejlede om aktive studieforeninger på uddannelsesstedet eller sætte den studerende i forbindelse med ældre studerende, der kan hjælpe med opgaveskrivning eller det analytiske håndværk.

Sidst bør vi gøre os nogle tanker omkring livet som studerende. Hvem har egentlig ansvaret for min uddannelse? Hvad er forskellen på en studerende og en elev? Hvad betyder det for min prioritering af tid til studie, venner og studiejob? Hvordan ville min arbejdsindsats tolkes, hvis det var et normalt arbejde i den private sektor?

Den negative omtale af de studerende kan ikke ændres ved, at en studerende lægger armene over kors, tramper med foden i jorden og siger, at omtalen af studerende er for nega­tiv. I det danske uddannelsessystem har vi det rigtig godt, så vi kan ikke tillade brok og unuanceret kritik uden at kigge indad. Hvis vi som studerende vil have positiv omtale i medierne, så skal vi tage ansvar, være selvstændige og være ærekære om vores faglighed, inden vi kræver hjælp fra andre eller varsler blokade.

Universiteterne har et ansvar for at stille ekspertise til rådighed for os og vores studier, men det må ikke blive en sovepude eller en fraskrivning af ansvar for den studerende selv.